Fra stille gade til grønt byliv: Esbjerg genopfinder gågade med hjælp fra START-tegnestue

Esbjergs historie er kort, men kraftfuld. Da byen blev grundlagt i 1868, var den hjemsted for bare to gårde. I dag er den Danmarks femtestørste, og den hastige udvikling fra fiskeriby til oliecentrum og knudepunkt for europæisk vindenergi fører både nye muligheder og udfordringer med sig.

Jobs er der nok af, men byen mangler hoveder, og derfor har kommunen længe haft fokus på at trække nye borgere til – og fastholde dem, der allerede bor der. Med massive langsigtede investeringer i blandt andet byudvikling, uddannelse, kultur og oplevelser, er håbet, at Esbjerg bliver endnu mere attraktiv at slå sig ned i. En årlig festuge, en eksperimenterende elektronisk musikscene, et nyrenoveret bibliotek i rådhusstørrelse og en skaterbane i byens gamle togremise er allerede blandt tilbuddene. Og hertil skal en større områdefornyelse nu skærpe byens arkitektoniske kvaliteter – og føje nye til.

Nye klæder til Kongensgade

Ét af de konkrete tiltag gælder den såkaldte stille ende af Kongensgade, som er Danmarks længste gågade. Med lappet asfalt, nedslidte bygninger og få besøgende står denne del af gaden i kontrast til sit travle modstykke i den anden ende – her finder man derimod prisvindende belægning, blomster og løvtræer og fulde huse i både restauranter og butikker.

”Esbjergenserne bruger i dag især den stille ende af gaden som en forbindelse fra A til B, og det kan vi lige så godt gøre til en fed oplevelse,” siger Anette Gori, der er arkitekt MAA i Esbjerg Kommune.

Teksten fortsætter længere nede.

Midlertidighed har længe været en del af den kommunale værktøjskasse, så det var oplagt at slå til, da muligheden opstod for at arbejde sammen med aarhusianske Rumgehør om netop dét. ”Kongensgades nye klæder” blev navnet på projektet, som gav plads til midlertidige aktiviteter, kunst, ny belysning og wayfinding – i regi af Projekt START, som matcher vækstlagstegnestuer med konkrete opgaver i kommunerne.

Helt konkret blev en række borgerinvolverende aktiviteter sat i værk, hvor lokale borgere, erhvervsdrivende og skolelever bød ind. Nye siddemøbler og ’strukturer’ til beplantning kom til – mestendels bygget af genbrugsmaterialer fra kommunens eget lager eller omplantet i nye parkletter. Og det hele kulminerede i en gadefest med musik, kunstaktiviteter, digtskrivningsworkshop og liv i gaden:

”Det var virkelig en festlig dag med masser af mennesker i alle aldre og god stemning, og den viste os, at gaden har et potentiale til at være noget andet og mere, end den er i dag,” siger Rasmus Romme Brick, der er arkitekt og medstifter af Rumgehør, som han driver sammen med kaospiloten Victor Tambo.

Bygger med brugerne

Rumgehør er ikke en traditionel tegnestue, men et tværfagligt studio med en praktisk, procesorienteret og involverende tilgang til arkitektur, design og social intervention. Det lille studio har gjort det til en ydelse at bygge med brugerne og sammen med dem udvikle midlertidige løsninger for byens udvikling, forklarer Rasmus Romme Brick.

”Vi tror på, at inddragelse af lokale aktører, værktøjer og erfaringer er en af nøglerne til at skabe levende og dynamiske byrum. Når folk får materialer og teknikker i hænderne, sker der noget. Mange får et nyt blik på byen og et medejerskab til udviklingen. Og selv får vi idéer, vi ikke kunne have fået derhjemme ved tegnebordet,” siger han.

”Vi får tit at vide, at vi kommer med et humoristisk udgangspunkt, og det bliver vi altid glade for at høre. Arkitektur og design er jo langt fra kedeligt, men det kan opleves som uvedkommende eller fremmedgørende, hvis ikke man har et sprog for det. Den udfordring kommer vi omkring, når vi bygger sammen med dem, der skal bruge stedet i sidste ende,” lyder det fra arkitekten.

Teksten fortsætter længere nede.

I tilfældet Kongensgade var både workshops og idéudvikling med borgere og erhvervsaktører, modelbygning og et undervisningsforløb med den nærliggende Danmarksgades Skole afgørende for processen.

”Vi ville bruge projektet til at nå lidt bredere ud og komme i kontakt med nogle andre, end dem der plejer at møde op til borgermøder. Og vi ville udvide og udfordre elevernes forestilling om, hvad et byrum er, og hvad det skal kunne. Det var virkelig sjovt og givende og førte nogle interessante idéer med sig, hvoraf nogle lever videre i det projekt, kommunen nu har udviklet,” fortæller Rasmus Romme Brick.

”Som mange unge tegnestuer vil vi gerne eksperimentere og udforske grænserne for, hvad der er muligt. Med det her projekt fik vi lov til at præsentere en lidt vild tilgang – og oplevede samtidig at blive taget alvorligt. Det har været fantastisk at arbejde sammen med en åben og ambitiøs kommune og samtidig se det store engagement fra borgere, kunstnere og erhvervsaktive, der lagde kræfter i at få det til at lykkes.”

Teksten fortsætter længere nede.

Kunsten at give (lidt) slip

For Esbjerg Kommune har erfaringerne fra Kongensgade-projektet givet værdifulde indsigter:

“Essensen af Projekt START er jo, at kommuner og nye tegnestuer skal få øjnene op for samarbejdets muligheder, og vi har fået rigtig meget ud af at være med. Som kommune tror jeg, det er en god idé, at man laver en slags introduktionspakke, inden man går i gang, som skitserer de vigtigste myndighedsprocedurer, rammer for budget, og hvordan man søger tilladelser. Det vil vi nok gøre en anden gang,” siger Tine Meide Kierkegaard, der er landskabsarkitekt MDL og projektkonsulent i Esbjerg Kommune.

“Processen har både været sjov og udfordrende, og vi er blandt andet blevet introduceret til nye planlægningsværktøjer og måder at arbejde med borgerinvolvering på. Rumgehør gav sig tid til at være til stede i byen og forstå området. Og vi var positivt overraskede over nogle af de forslag, der kom ud af det – for eksempel i samarbejdet med den lokale skole. Det mindede os om, at vi skal turde at give lidt slip og række ud til de borgere, vi normalt ikke er i kontakt med,” fortsætter hun.

Teksten fortsætter længere nede.

”Det bliver meget anderledes”

Og næste skridt for Kongensgade? I kølvandet på projektet har der været afholdt sommergågade og street art-festival med internationale kunstnere, og foreløbig har de grønne bede, plantekasserne og belysningen fået lov at blive. Nogle af forsøgene har også dannet grobund for de tiltag, som er udpeget i en spritny helhedsplan for Bymidte Vest, som Kongensgade indgår som en del af.

“Vores bymidte er fin og helstøbt med mange fine historicistiske huse, men byens unge alder giver os også lidt flere muligheder, end hvis der var tale om en meget gammel bykerne. Helhedsplanen peger på mere varige ændringer i retning af en grønnere bydel med flere træer og blomster, og på sigt skal der skabes et sammenhængende grønt byrum til ophold, leg og andre former for sociale fællesskaber,” lyder det fra Anette Gori. ”Det bliver meget anderledes,” lover hun.