Fremtidens byggeri ligger i den kommende generations hænder – men de har brug for hjælp

”Det er os, der har den nye viden, og vi skal turde tale om det radikale, for hvis vi ikke gør det, kommer forandringen ikke til at ske”. Ordene kommer fra Emmilie Joy Hansen, som er snedkerlærling og forkvinde for ’Lærlinge for Bæredygtighed’.

Hun står på scenen på Building Green i København sammen med arkitekt MAA Philip Lütken, som arbejder hos LETH & GORI, Anna Rex Elmgreen, som er biodiversitetskonsulent hos MT Højgaard, samt Frederik G. Lind, der er bygningskonstruktør og arbejder som bæredygtighedskonsulent hos Enemærke & Petersen – og desuden medstifter af den kooperative tegnestue Catapult Project.

Sammen repræsenterer de en ny generation på tværs af byggeriet, som brænder for at arbejde med bæredygtige løsninger, og de italesætter gerne, de forandringer, de mener, der skal til. Men det er ikke altid lige let, fortæller de. Det kræver nemlig en stor portion mod at komme med nye og måske radikale idéer over for mere erfarne kolleger eller ledere – og de efterlyser forståelse for, at de ikke ved alt, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Derfor er deres opråb til branchen at tage imod dem med åbne arme, lytte til dem og hjælpe dem til at implementere deres viden i en forretningsmæssig virkelighed. Ja, helt generelt mener de, at byggebranchen skal blive meget bedre til at lytte, have tillid til hinanden og samarbejde på tværs.

Deres kamp startede på skolen

Tonen er energisk og de fire unge på scenen oser af viljestyrke og forandringskraft – men også af en undren og utålmodighed, særligt overfor udviklingen på håndværkeruddannelserne:

”Når man tager en håndværksmæssig uddannelse, er det skræmmende, hvor lidt vores faglærere ved om bæredygtighed. Helt generelt lærer vi ikke om det”, fortæller Emmilie Joy Hansen, som er ved at uddanne sig til snedker.

”Der er selvfølgelig faglærere, der brænder for bæredygtighed og underviser i det. Men det foregår ikke en systematisk”, fortæller hun, og undrer sig over den store forskel i forhold til arkitektuddannelsen, hvor der er meget mere fokus på eksempelvis cirkularitet og nye materialer: ”Det er jo os håndværkere, der skal bygge med arkitekterne”.

Frederik Lind, genkender billedet. Han har været på arbejdsmarkedet i fire år. På bygningskonstruktøruddannelsen var han selv heldig at have nogle undervisere og ”ildsjæle”, som brændte for forandringen. Men mange af hans medstuderende er ikke kommet ud med den samme viden om bæredygtighed i byggeriet, fordi deres faglærere ikke havde den interesse, fortæller han. Alligevel er hans oplevelse, at hele hans generation gerne vil forandringen.

Opgør med silotænkning – vi har brug for hinanden

Philip Lütken, som er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi, blev særligt optaget af bæredygtige materialer og byggeprocesser under et længere ophold på Mallorca, hvor man ser en øget brug af traditionelle teknikker og lokale ressourcer, fortæller han. Det er en spændende udvikling, som giver nye muligheder og gør det spændende for de nye generationer, at arbejde med byggeriet, uddyber han.

Mødet med byggepladsen i slutningen af Philip Lütkens uddannelse blev en øjenåbner i forhold til, hvor svært det kan være at skabe en forandring på grund af de mange regler og lagdelinger i byggeriet, fortæller han. Her oplevede han blandt andet, hvor langt der kan være fra arkitektens tegning til det færdige byggeri. Han mener, det er vigtigt for fremtidens byggeri, at vi får en fælles forståelse for materialerne, og at fx arkitekter og håndværkere tale mere sammen, siger han.

Den opfattelse deler de tre andre deltagere på scenen. De er alle blevet overraskede over den kasse- og silotænkning, der præger byggeriet, og de ser det som helt afgørende for den bæredygtige udvikling, at branchen bliver bedre til at arbejde sammen.

”Det er sindssygt vigtigt, at vi bliver inde i rummet sammen, når vi udvikler et projekt. Og at vi har tillid til hinanden og giver os tid til at tale sammen og inddrage forskellige erfaringer for at nå et fælles mål – som ultimativt er at redde Jorden. Det gør vi ikke ved at sidde i hver vores silo og gøre som vi plejer, men ved at tage fælles ejerskab til målet”, understreger Frederik Lind fra scenen. Han er dog også optimistisk:

“Jeg oplever en stor vilje til at gøre tingene anderledes, men mange ved ikke hvordan”, siger han fra scenen. Netop her, mener han, at den nye generation kan gå forrest.

Vi har også brug for hjælp

Anna Rex Elmgreen, som er uddannet biolog og naturforvalter, bringer en helt anden historie på banen. Hun havde ikke regnet med at havne i byggebranchen, men fandt ud af, at der var brug for én som hende, da hun deltog på Building Green sidste år, fortæller hun.

I dag arbejder Anna Rex Elmgreen som biodiversitetskonsulent hos MT Højgaard og har fået blik for, hvor stor betydning byggeriet har for naturen. Både på grund af byggeriets store ressource- og arealforbrug, og dets rolle i at genetablere naturen og få den tættere ind på livet af os igen – fx ved at bringe den tættere på vores boliger, så vi kan få et naturligt forhold til hvepse og edderkopper, forklarer hun. Og tilføjer, at selvom hun ved rigtigt meget om natur og biodiversitet, er hun også blevet bevidst om det, hun ikke har lært på sin uddannelse, og som er vigtig for, at hun kan sætte sin viden i spil i en virksomhed:

”Der ligger et enormt stort ansvar for virksomhederne i at tage de nye generationer ind. Men vi ved ikke alt, for eksempel ved jeg ikke noget om økonomi og forretning. Derfor skal vi også hjælpes lidt”.

Den pointe bakker Frederik Lind hende op i: ”Der ligger en stor ledelsesmæssig opgave her. Lederne skal åbne armene op…det her er faktisk et opråb: Mød os med åbne arme. Vi er ikke farlige, vi vil bare gerne skabe noget værdi.