God aftale om bæredygtigt byggeri – nu skal vi have alle med

Branchen kan klappe sig selv på skulderen efter tillægsaftalen til ’National strategi for bæredygtigt byggeri’ er faldet på plads. Og selvom debatten primært har drejet sig om grænseværdierne for LCA-beregninger på det seneste, byder aftalen på en række punkter, som både vil have afgørende betydning for klimaet og give nye muligheder for at udvikle og arbejde med arkitektonisk kvalitet, mener Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen:

“Selv små bygninger og ombygninger skal nu være mere klimavenlige, hvilket vil ændre både materialevalg og æstetisk udtryk”, siger han.

Alle skal forholde sig til grænseværdierne

Grænseværdien endte på et overordnet krav på 7.1 kg fra medio 2025, og den kunne vi godt have ønsket os endnu længere ned, fortæller Johnny Svendborg. Men vi er nået langt, og det er i udgangspunktet positivt, at vi har fået differentierede grænseværdier, og at de små byggerier er med, siger han og uddyber, hvad det vil komme til at betyde i praksis:

“Nu bliver alle arkitekter nødt til at forhold sig specifikt til det CO2 aftryk, som bygningsdesign indebærer. For nogle, især de store og mellemstore aktører, som er gået foran i kampen for lavere grænseværdier, bliver forskellen måske ikke så stor. Men for mange, især mindre virksomheder, vil det betyde, at de skal tilegne sig ny viden – ikke bare om de tekniske livscyklusanalyser, men også om nye materialer og byggeskikke, der har et lavt klimaaftryk. Det bliver for mig at se den helt afgørende øvelse for arkitektstanden, så bæredygtigt byggeri, bliver noget vi kommer til at holde af og bevare i mange år – også mere end de 50 år, en livscyklusanalyse kalkulerer med.”

Mere kvalitet for pengene

Men de nye krav betyder nok også, at vi kommer til at bygge mindre, forudser Johnnys Svendborg. Og det er godt set i et klimaperspektiv. Som tegnestueindehaver gør han sig imidlertid også tanker om, hvad det vil betyde i praksis:

”Det vil kræve flere rådgiver-ressourcer at leve op til de kommende LCA-krav og mere udvikling. Og det skal bygherrer være villige til at betale for. Desuden vil der være fokus på, at det, vi bygger, skal være langtidsholdbart. Og det giver mulighed for at arbejde med kvaliteten frem for kvantiteten. Vi skal bygge noget, som er mere skånsomt for planeten, og som folk holder af og værner om”, siger han og fortsætter:

“Det er slut med at bygge noget, som vi tænker, vi kan rive ned om 50 når, når vi er trætte af at se på det og vil have noget nyt. Og her er det vigtigt at også bygherrerne er en del af kulturændringen.”

Vi kommer til at udbyde nye ydelser

Reelt betyder de nye differentierede krav for grænseværdier, at der skal lave LCA-analyser på bygninger helt ned til 50 kvadratmeter, hvilket ifølge Johnny Svendborg vil have stor betydning for især mange helt små arkitektvirksomheder:

“Det kommer til at kræve, at vi ændrer fokus i vores tilgang og rådgivning, og det vil ændre, hvordan vores bygninger ser ud, hvad de er lavet af, og hvilket æstetisk udtryk de har. Nogle tegnestuer vil, som i dag, selv komme til at lave LCA-analyser, andre vil nok lægge dem hos større rådgivere. Det vigtigste er, at vi alle sammen har en grundlæggende forståelse for CO2-kravene og får nogle processer for, hvordan designet bliver en del af løsningen, så vi sikrer, at det bæredygtige byggeri bliver en skønnere arkitektur, og ikke ender med kun at blive en teknisk øvelse.
Og netop derfor ser jeg også meget positivt på, at den nye politiske aftale lægger op til at se på bæredygtigt byggeri i et bredere og mere helhedsorienteret perspektiv.”

Meget mere transformation og renovering

”Alt i alt åbner de nye LCA-krav sammen med ambitionerne om at fremme transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger muligheder for at udvikle os som fag og udbyde nye ydelser. Arkitekter kommer sandsynligvis til at tilbyde nogle nye og meget vigtige ydelser med større fokus på, for eksempel værdisættelse, materialeundersøgelser, stedsunderøgelser med mere”, forudser Johnny Svendborg.

Set i sin helhed, mener han at udspillet et kæmpe skridt frem, ikke mindst aftalen om at fremme omdannelsen af eksisterende byggeri, som bliver en del af en grundlæggende revision af bygningsreglementet:

“I Arkitektforeningen har vi sammen med en aktiv medlemsgruppe, arbejdet for en revision af bygningsreglementet i flere år og efterlyst bedre vilkår for at arbejde med transformation og renovering. Jeg er stolt af, at det arbejde, vi har lavet sammen med andre aktører, har båret frugt. Og vi vil blive ved med at arbejde for et mere bæredygtigt byggeri og for at styrke den arkitektoniske kvalitet og transparensen i bygningsreglementet”.

Nu skal vi vise, hvad vi kan

Både Arkitektforeningen og store dele af branchen har støtte op omkring Reduction Roadmaps mål om, at komme ned på 5.8 kge i 2025 for nybyggeri, for at sikre, at vi lever op til kravene i klimaaftalen. Spurgt hvad, han mener om det, svarer Johnny Svendborg:

”En frivillig ordning er et politisk signal om, at byggebranchen er blevet hørt, og at dem, der allerede er langt fremme, inviteres til at gå foran sammen med ansvarlige og ambitiøse bygherrer,” siger han og afslutter:

“Vi er på vej mod en kulturændring, som jeg er stolt over, er i gang i Danmark, og her kommer arkitekternes kernekompetencer til at spille en helt afgørende rolle: at skabe det meningsfulde, at overskue det komplekse, at tænke holistisk, at tage udfordringer op og se potentialer, for en bedre og skønnere verden. For at leve op til den vision samt klimamålene skal vi stå sammen som fag og løfte hinanden ved at dele viden og erfaringer. Og det ser vi en vigtig opgave i at understøtte i Arkitektforeningen.”