NYHED 01.09.22

Månedens sponsortip Håndgjorte sten giver frihed i tegneprocessen

Hos Petersen Tegl fremstiller vi mursten i det format, den farve eller glasur, som du ønsker. Ny bog viser, hvordan specialfremstillede mursten giver flere muligheder, når murværk skal formgives. Custom Bricks udkommer i løbet af efteråret.

Gool Center for Theater and Dance, New Hampshire, USA Tod Williams Billie Tsien Architects.

Som byggeklods har murstenen en nærmest unik kvalitet. Den kan fremstilles i præcis den facon, man har brug for. Det kræver blot, at producenten er i stand til at tilvirke sten i hånden. Det er Petersen Tegl.

En stor del af Petersens standardproduktion fremstilles 100 % i hånden. Det er derfor muligt for teglværket at efterkomme specialønsker. Produktionsapparatet er der.

En ordre kan spænde fra en enkelt sten til mange. Proceduren er den samme. De ønskede specifikationer for en sten defineres i dialog mellem kunde og teglværket, som dernæst fremstiller en træform – og produktionen kan gå i gang.

Petersen Tegl har gennem mange år fremstillet specialsten til mange forskellige byggerier. En række eksempler er samlet i bogen Custom Bricks. Du kan forudbestille bogen ved at skrive til info@petersen-tegl.dk.

Da Petersen Tegl blev grundlagt i 1791, på samme adresse på Nybølnor, hvor teglværket findes i dag, fremstillede man naturligvis mursten i hånden. Ligesom alle andre steder på jorden. Som led i industrialiseringen begyndte den vestlige verden i begyndelsen af 1900-tallet at producere mursten på maskiner. Dermed fik mursten et maskinelt udseende, de blev glatte, ensartede og ensfarvede.

Men ikke Petersen Tegl. Som et af de få teglværker i den vestlige verden valgte Petersen at gå tilbage til rødderne.

I slutningen af 1990’erne udviklede arkitekt Peter Zumthor i samarbejde med Petersen Tegl en specialsten til Kolumbamuseet i Køln. Resultatet var Kolumba, og lige siden har håndlavede standardsten været et særkende for Petersen Tegl.

I dag udgør en væsentlig del af teglværkets produktion standardstenene, Kolumba og Cover, der fremstilles 100 % i hånden med træforme.

Efterspørgslen efter sten med særlige formater eller farver har været stigende gennem årene. Det giver en indlysende frihed til arkitekt og designer i den skabende proces, at sten i murværk kan skræddersyes.

De specialformede sten løser i nogle tilfælde ornamenterede og komplicerede detaljer. I andre tilfælde handler det om at opnå et optimalt harmonisk murværk, eksempelvis rundt om hjørner ved hjælp af vinklede sten. Eller forbandtet i en murflade kan bringes til at gå op ved at give sten forskellige længder.

I Custom Bricks har vi samlet 46 projekter, der på forskellig vis anvender specialsten inden for formater, farver eller glasurer. Vi håber, projekterne vil inspirere!

Se mere hos Petersen Tegl

Få bogen

Du kan forudbestille Custom Bricks ved at skrive til info@petersen-tegl.dk

Fra at være et lokalt teglværk, grundlagt i 1791, har Petersen Tegl – med 7. og 8. generation ved roret – udviklet sig til at være en højt specialiseret virksomhed. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med arkitekter over hele verden, og stenene eksporteres i dag til fem kontinenter. Petersen Tegl har siden grundlæggelsen haft produktion på samme adresse på Nybølnor i Sønderjylland.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +