Høringsvar på forslag om ændring af planloven

Svar på høring af forslag til lov om ændring af planloven, lov om naturbeskyttelse og byggeloven. Indsendt 18. 12. 2025.

Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive svar på høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og byggeloven i høring.
Foreningens høringssvar indeholder først overordnede kommentarer og dernæst konkrete bemærkninger inden for de fire temaer, som høringen er opdelt efter.

Overordnede kommentarer

Planloven har været med til at forme det danske velfærdssamfund, idet den har tilgodeset almenvellet og samfundets fælles interesser i den fysiske udvikling af landet, herunder gennem beskyttelse af naturen og landskabet mod uhensigtsmæssige forandringer. Arkitektforeningen mener, at dette formål med planloven er væsentligt at fastholde.

Arkitektforeningen bakker grundlæggende op om, at der bliver skabt bedre betingelser for levedygtige lokalsamfund i landområderne. Foreningen opfordrer dog til, at det sker med respekt for det åbne land og det eksisterende byggede miljø, og at den arkitektoniske kvalitet vægtes højt i de nye tiltag, da disse kvaliteter er afgørende for attraktive og levedygtige lokalsamfund.

Foreningen vil samtidig gerne påpege, at lovforslaget udtrykker en bevægelse væk fra den grundlæggende inddeling af Danmark i tre zoner – byzone, sommerhuszone og landzone – og dermed den klare afgrænsning af det åbne land. Det indebærer en ændring af forståelsen af landzonen som areal til natur og landbrug med stærke begrænsninger på bebyggelse, og det indebærer væsentlige lempelser af kystnærhedszonen. Der er efter foreningens vurdering risiko for, at lempelserne medfører uhensigtsmæssig spredning af bebyggelse i Danmark med deraf følgende konsekvenser for de store kvaliteter i det åbne land.

Foreningen vil også gerne påpege, at en udvikling med mere bosætning og turisme i land- og kystnærhedszone vil medføre nye bosætnings- og bevægelsesmønstre. Foreningen opfordrer derfor til, at der ses på lovforslagets konsekvenser for behovet for infrastruktur (veje, kollektiv transport, forsyning mv.) og til, at etablering af ny infrastruktur sker under hensyntagen til planlovens hensigt om, at udviklingen sker ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering.

I forlængelse heraf vil foreningen opfordre til, at der kommer en mere grundig drøftelse af, hvad man vil med det åbne land i Danmark, som bygger på en analyse af den betydning, planlovens zoneinddeling har haft, herunder hvordan det har skabt et åbent land uden bebyggelse og medført fokuserede investeringer i infrastruktur.

Der bør i samme ombæring ses på, hvordan planloven kan forenkles, herunder hvilke dele af reguleringen, der i stedet bør ligge i byggelov og bygningsreglement, så reglerne ikke udelukkende gælder for bygninger, der lokalplanlægges for. Det aktuelle forslag om planlægning for solenergianlæg på nye større bygninger er efter foreningens vurdering et godt eksempel på regulering, der bør ligge i bygningsreglementet i stedet for i planloven.

Som den sidste af de overordnede kommentarer vil foreningen bemærke, at der indgår påfaldende få bæredygtighedshensyn i lovændringerne. Det forekommer ellers relevant at se på i relation til fx ambitionen om flere boliger i det åbne land. Social- og Boligministeriet er i gang med en stor revision af bygningsreglementet, som netop har til formål at fremme bæredygtigt byggeri, og det er afgørende for den grønne omstilling, at der er et samspil mellem reglerne for byggeri og reglerne for den fysiske planlægning. Et øget fokus på bæredygtighed i planlovsændringerne ville også ligge i naturlig forlængelse af, at man i 2023 indskrev bæredygtighed i planlovens formålsparagraf. På den baggrund vil foreningen opfordre til, at der sker en afstemning mellem det aktuelle arbejde med planloven i regi af By- Land- og Kirkeministeriet og det aktuelle arbejde med bygningsreglementet i regi af Social- og Boligministeriet.

Konkrete bemærkninger

I det følgende fremlægger Arkitektforeningen sine konkrete bemærkninger inden for de fire temaer i høringen:

A. Bedre muligheder for aktiviteter nær Danmarks kyster
B. Bedre udviklings- og bosætningsmuligheder i landzonen
C. Byudvikling og regelforenkling
D. Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning.

Foreningen vil gerne gøre særligt opmærksom på følgende af de konkrete bemærkninger til lovforslaget:

– Den foreslåede lempelse vedrørende nye sommerhusområder er problematisk. Den kan medføre uhensigtsmæssig spredt bebyggelse i det åbne land og udfordre bevaring af natur og landskaber i kystnærhedszonen (nr. 1 nedenfor).

– Der bør udarbejdes en opdateret version af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om byvækst”, der kan bidrage til at tydeliggøre, hvordan lempelsen af gældende praksis for placering af nye byzonearealer inden for kystnærhedszonen skal fortolkes (nr. 4 nedenfor).

– Ordningen med forsøgstilladelser til kyst- og naturturisme bør evalueres og erstattes af lovbestemmelser af permanent karakter (nr. 6 nedenfor).

– Det er modstridende, at kommunerne på den ene side får mulighed for at give tilladelse til etablering af nye boliger i det åbne land, mens de på den anden side fortsat skal varetage det overordnede formål med planlovens zoneinddeling, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land (nr. 8 nedenfor).

Ad A) Bedre muligheder for aktiviteter nær Danmarks kyster

1. Udlæg af nye sommerhusområder med op til 2.500 sommerhus-grunde
Arkitektforeningen stiller sig kritisk over for, at kommunerne får mulighed for ved lokalplan at udlægge yderligere nye sommerhusområder i kystnærhedszonen uden krav om tilbageførsel af ubebyggede sommerhusgrunde til landzone. Kystnærhedszonen er etableret med henblik på at friholde de åbne, ubebyggede kyststrækninger for unødig bebyggelse og bevare de landskabelige helheder. Foreningen mener, at den foreslåede lempelse kan medføre uhensigtsmæssig spredt bebyggelse i det åbne land og udfordre bevaring af natur og landskaber. Dertil kommer, at klima-forandringer og stigende havvand medfører et større forbrug af materialer ved byggeri lands kyster, hvilket indebærer et relativt større klimaaftryk.

Uafhængigt af dette bakker foreningen op om, at der i tilknytning til sommerhusområder skal udlægges grønne områder med et areal tilsvarende det udlagte sommerhusområde. Foreningen opfordrer til, at der tænkes i sammenhængende planlægning, og at der stilles krav om, at de grønne arealer etableres i tilknytning til eksisterende naturområder. På denne måde vil planlægningen være med til at understøtte skabelsen af sammenhængende naturområder, der som udgangspunkt har større værdi end adskilte, isolerede naturområder. Dette skal også ses i lyset af, at Grønt Danmarkskort, der netop blev indført for at skabe sammenhængende naturområder, er udeladt af den nyeste oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen fra oktober 2025.

Derudover vil foreningen opfordre til, at der er større ambitioner for naturskabelsen end, at ”naturkvaliteten af de grønne arealer vil svare til eller overstige naturkvaliteten af de arealer, der udlægges til sommerhusområder.” Det må forventes, at de nye sommerhusområder primært udlægges på marker i omdrift, der som udgangspunkt har en meget ringe naturværdi, og derfor bør der kunne stilles mere konkrete krav til den fremtidige naturværdi i de grønne områder.

2. Nye muligheder for helårsturisme
Arkitektforeningen bakker op om, at kommunerne får mulighed for at planlægge for ændret anvendelse af eksisterende overflødiggjorte bygninger i kystnærhedszonen til turismemæssige formål, idet det kan bidrage til anvendelse og forskønnelse af den eksisterende bygningsmasse.
Foreningen vil dog gøre opmærksom på, at ændret anvendelse af bygninger kan medføre behov for investeringer i infrastruktur (vand, kloak, el, internet, veje mv.). Da planloven (jf. § 1) tilsigter, at udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund sker ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, bør der være proportionalitet i de offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur, som øget erhverv, herunder turismeerhverv, i landzonen vil medføre.

3. Nye muligheder på øer ift. kystnærhedszone og strandbeskyttelse
Arkitektforeningen bakker op om muligheden for at planlægge for anlæg i de kystnære dele af landzonen på en række øer og en lempeligere landzoneadministration inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje på de 27 små øer, da dette vil fremme vedligehold og opgradering af bygningsmassen på øerne. Efter foreningens vurdering er det væsentlige ikke, om et projekt eller et anlæg ligger inden for eller uden for kystnærhedszonen, men at bebyggelse i alle tilfælde tilpasses landskabet. Foreningen opfordrer derfor til, at der fortsat er opmærksomhed på kyst- og landskabshensyn i udviklingen af det byggede miljø på øerne.

4. Mere lokal selvbestemmelse ift. kystnærhedszonen
Med dette forslag søges den gældende praksis for placering af nye byzonearealer inden for kystnærhedszonen lempet ved, at planlovens almindelige byvækstregler også kommer til at gælde ved planlægning i kystnærhedszonen.

Af afsnit 2.1.6.2 i høringsmaterialet fremgår det, ”at der med den foreslåede ændring også tilsigtes en lempelse af det nuværende udgangspunkt om lokalisering af nye arealer til byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Ændringen vil således medføre, at kommunalbestyrelsen fremover i højere grad vil kunne planlægge for nye byzonearealer i kystnærhedszonen foran eksisterende bebyggelse, dvs. i retning mod kystlinjen.”

Arkitektforeningen finder det uklart, hvordan denne lempelse skal fortolkes. Foreningen er derfor bekymret for, hvordan ændringen vil blive forvaltet i praksis, og om den overordnede hensigt om fastholdelse af de åbne kyster vil blive kompromitteret. Foreningen vil derfor opfordre til, at der sammen med lovændringen kommer en ajourført version af Erhvervsstyrelsens Vejledning om byvækst med eksempler på, hvordan lovændringen skal fortolkes.

5. Bedre mulighed for etablering af vinterbadefaciliteter
Forslaget indebærer, at det ikke længere forudsætter en lokalplan at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af mindre vinterbadefaciliteter.
Arkitektforeningen vil gerne opfordre til, at bebyggelser altid tilpasses omgivelserne og kysten, uanset om der foreligger en lokalplan.

6. Ændring af regler for forsøgstilladelser
Forslaget indebærer en lempelse af kriterierne for at opnå en forsøgstilladelse til kyst- og naturturisme, så turismeprojekterne fremover skal indpasses arkitektonisk og opføres under hensyntagen til landskabet, men ikke længere under ”særlig” hensyntagen til landskabet.
Arkitektforeningen noterer sig, at der dermed sker en forskydning i afvejningen mellem landskabs- og turismeinteresser, og foreningen vil følge, hvilken betydning dette vil få for administrationen af lovbestemmelsen.

Foreningen bakker op om, at man fjerner kravet om en ny ansøgningsrunde for ikke-udnyttede forsøgstilladelser, så kommunerne i stedet kan lave enkeltvise ansøgninger, da udeladelsen af ansøgningsfrister vil skabe bedre rammer for udarbejdelsen af innovative og gennemtænkte projektansøgninger.
Foreningen vil i det hele taget opfordre til, at alle forsøgstilladelser gives efter enkeltvise ansøgninger i stedet for ansøgningsrunder.
I forlængelse heraf vil foreningen opfordre til, at den 11 år gamle ordning med forsøgstilladelser (indført med LOV nr. 1529 af 27/12/2014) bliver evalueret og erstattet af lovbestemmelser om tilladelser af mere permanent karakter.

Ad B) Bedre udviklings- og bosætningsmuligheder i landzonen

7. Bedre mulighed for vejboder og gårdbutikker i landzone
Arkitektforeningen mener, at det åbne land som udgangspunkt skal friholdes for spredt bebyggelse, men støtter, at kommunerne får mulighed for at tillade etablering af fritliggende vejboder og gårdbutikker, da det må forventes at medføre etablering af boder af en højere arkitektonisk kvalitet end de midlertidige boder, der ses i dag.

8. Nye muligheder for boliger i det åbne land
Med dette forslag gives kommunerne mulighed for at tillade opførelse af nye, mere attraktivt beliggende boliger i det åbne land som erstatning for boliger, der nedrives, fordi de ligger uhensigtsmæssigt og er utidssvarende.

Arkitektforeningen finder det problematisk, at kommunerne på den ene side får mulighed for at give tilladelse til etablering af nye boliger i det åbne land, mens de på den anden side fortsat skal varetage det overordnede formål med zoneinddelingen, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Det er en modsætningsfyldt ændring af landzoneadministrationen, som viser behovet for en grundlæggende revision af den nuværende zoneinddeling. Derudover risikerer de foreslåede fleksible rammer for kommunalbestyrelsernes administration af tilladelserne at give uensartethed og vilkårlighed i tildelingen af tilladelser på tværs af landet.

Foreningen vil ligeledes gøre opmærksom på, at der er betydelige økonomiske interesser forbundet med tildelingen af byggeretter i det åbne land, idet der med en byggeret på en udsigtsgrund kan opføres nybyggeri med høj ejendomsværdi. Derfor er der behov for klare regler for, hvordan man vil sikre, at den nye mulighed reelt bidrager til bosætning og udvikling af lokalsamfundene og ikke blot udnyttes til økonomisk vinding.

Også på dette punkt vil foreningen gøre opmærksom på, at ændringen kan aflede behov for ny infrastruktur, og at disse investeringer bør ske ud fra en samfundsøkonomisk helhedsvurdering, jf. planlovens § 1. Foreningen vil samtidig opfordre til, at der ses på forslagets sammenhæng med og konsekvenser for den bæredygtige omstilling af den danske bygge- og anlægssektor, jf. den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.

9. Bedre muligheder for udbygning af landsbyer
Arkitektforeningen bakker op om, at der ikke længere er begrænsninger på antallet af omdannelseslandsbyer i kommuner med befolkningstilvækst, da dette kan bidrage til udviklingen af attraktive og levedygtige landsbyer. Foreningen vil dog bemærke, at der er tale om en markant lempelse af landzoneadministrationen, som viser behovet for en mere grundlæggende diskussion af, hvad man vil med det åbne land i Danmark. Foreningen vil ligeledes gøre opmærksom på, at også denne ændring kan aflede behov for ny infrastruktur, og at disse investeringer bør ske ud fra en samfundsøkonomisk helhedsvurdering, jf. planlovens § 1.

10. Bedre muligheder for udnyttelse af overflødiggjorte bygninger
Arkitektforeningen finder det positivt, at muligheden for – uden en landzonetilladel-se – at tage andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger i brug til bolig mv. udvides til også at gælde i kystnærhedszone.
Foreningen bakker ligeledes op om, at den gældende praksis vedrørende ombygning af overflødiggjorte bygninger lempes, så der ikke kræves landzonetilladelse ved ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger, der er ombygget i væsentligt omfang. Dette udgør markante forbedringer af mulighederne for at transformere overflødiggjorte bygninger til nye formål, og det vil bidrage til bedre udnyttelse af eksisterende bygninger og derigennem en mere bæredygtig udvikling i byggeriet.
Foreningen vil dog igen bemærke, at der er tale om en markant lempelse af landzoneadministrationen, som understreger behovet for en mere gennemgribende revision af planlovens zoneinddeling. Derudover vil foreningen gøre opmærksom på, at ændringerne vil medføre nye bosætnings- og bevægelsesmønstre og dermed kan skabe behov for ny infrastruktur, og at investeringer i infrastruktur bør ske ud fra en samfundsøkonomisk helhedsvurdering, jf. planlovens § 1.

Ad C) Byudvikling og regelforenkling

11. Planlægning for solenergianlæg på bygninger
Med forslaget bliver det muligt for kommunerne at stille krav i lokalplaner om, at tagkonstruktioner på nye større erhvervs- og boligbebyggelser er forberedt til en fremtidig installation af solenergianlæg. Arkitektforeningen vil i den forbindelse bemærke, at der sker en markant udvikling på solcelleområdet med bl.a. nye letvægtssolceller, som kan installeres på langt flere bygninger end almindelige solceller. Foreningen vil derfor foreslå, at reguleringen udformes på en måde, som tager højde for denne udvikling.
Foreningen vil desuden opfordre til, at kravet kommer til at gælde for alle større bygninger, og ikke kun dem, der lokalplanlægges for. Derfor bør reguleringen foretages i regi af bygningsreglementet i stedet for i planloven.

Ad D) Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning

12. Udpegning af fareområder
Arkitektforeningen bakker op om, at der indføres en ordning med ensartet metode og datagrundlag for kommunernes udpegning af fareområder i kommuneplanen. Dette vil gøre det nemmere for planlæggere, arkitekter og borgere at forholde sig til kommuneplanernes retningslinjer.