Husk udbredelsen af grønne områder

Apokalyptisk? – det er ikke et ord, jeg bruger tit. Men hvilke ord dækker egentlig denne Covid-19-krise, når de gængse ikke rækker? Apokalyptisk heller ikke, fordi det udelukkende betoner det negative og er præget af pessimisme og undergangsstemning. Covid-19-krisen rummer nemlig også gode oplevelser: nye samværsformer med blivende kvaliteter. aldrig har jeg været så meget på skype, læser eventyr for nevøens søn på Sjælland og snakker med barnebarnet i Chicago, drøfter arkitektforeningens vedtægter med fagfæller på Teams og ser Fran Lloyd Wright arkitektur online.

Mest af alt synes jeg, krisen er en lang, spændende og vigtig erkendelsesrejse. Vi ser vores liv i et helt nyt lys, når alle de almindeligheder,  som samfundet repræsenterer, pludselig ikke er der længere.

For eksempel giver det alvorligt stof til eftertanke at se, hvor meget forureningen er mindsket næsten fra den ene dag til den anden. det må og skal føre til handlinger i forhold til klimaet. Ikke mindst da der også synes at være en sammenhæng mellem forureningen og udbredelsen af Covid-19. Koblingen mellem klimaindsats og sundhed er gode argumenter i den kamp, der skal kæmpes, for at klimadagsordenen kommer fuldtonet tilbage.

Svenske forskere har for længe siden påvist vigtigheden af udbredelsen af grønne områder – for sundheden! Lad os huske det, når strategier og byerne og landskabets udvikling skal revideres og nytænkes. Parkerne, de grønne kiler og udeopholdsarealerne har mangfoldige kvaliteter som lunger for byerne, som modtagere af mere regnvand, men også for vores sundhed, både den fysiske og den mentale.

Jeg bor jo i landets bedste udkant – med masser af åbne landskaber og rå natur en gåtur væk og i en by, der er karakteriseret ved et grønt “tag” – mængden af parker og grønne strøg er stor i Hjørring. Så lige her i denne lille del af Danmark bliver fokus efter Covid-19 nok noget andet. Jeg tror desværre, at Covid-19 tager livet af et endog meget stort antal butikker, og kampen for at holde liv i byens hjerte bliver en langt større udfordring, end den hidtil har været.

Hvilke ændringer kan vi forvente? Hvor skal den tilbageværende handel samles? Og hvad gør vi med de døde gader? Det er udfordringer, som også vil gælde i oplandets mindre byer. Vi må belave os på store forandringer. Hele bybegrebet står for skud, for hvad er byen uden handlen? Måske kystbyerne overlever krisen bedre – den indenlandske ferie bliver eftertragtet. Vestkystpartnerskabets indsats er her utrolig vigtig. Lad os se høj kvalitet og nye oplevelser i overnatningsfaciliteter, i bykernerne og i attraktionerne – og tag vare på naturen mellem kystbyerne.

Nok har vi oplevet, at meget er lukket ned under krisen, men heldigvis er vores stærke institutioner – de kompetente myndigheder. Vi har en uhyre stærk organisering af vores samfund, hvilket er værd at lægge mærke til, når vi taler byudvikling og arkitektur. Den stærke rolle som kommunerne er tillagt i forhold til byggeri, byrum. Ja, vores fysiske omgivelser skal støttes, så de kan udfolde den på begavet vis. Vi skal udbrede forståelsen af, at kommunerne har stærke kort på hånden, hvis de vil, selv i markedsøkonomien. Fokus skal være på dialog og samspil i trekanten mellem kommune, rådgivere og befolkning, når vi – med samfundssind – går i lag med post-Covid-indsatsen. Vi skal understøtte kommunerne i at stille høje krav, så kvaliteten på lang sigt kan øges for os alle.