NYHED 25.04.25

Interview: Projektkonkurrencen skal dekonstrueres

Projektkonkurrencen har vokset sig til et unødigt komplekst og knopskudt redskab. Derfor vil Arkitektforeningen tage et opgør med bureaukratiet og bringe konkurrencen tilbage til kernen: At skabe rum for visioner og løsninger, der tackler fremtidens udfordringer – ikke mindst den grønne omstilling. Det sker i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og sammenslutningen for kommunernes tekniske chefer, KTC, og med hjælp fra Institut for Vilde Problemer (INVI). Interview med udviklingschef Dorte Sibast.

Foto: Ida Wang

Konkurrencekulturen er gået i hårdknude. Hvad er hovedproblemet, som du ser det?

”Det er, at vi har fået en skævvreden konkurrencekultur, hvor projektkonkurrencen enten bliver brugt forkert eller slet ikke. Det begyndte med Tjenesteydelsesdirektivet i 1992, som betød at alle projekter over en vis størrelse skulle udbydes. Direktivets udgangspunkt var egentlig fornuftigt nok. Formålet var, at der skulle være lige konkurrence i EU. Men mange vil nok mene, at der gik inflation i konkurrenceudskrivningen og de støt stigende krav til fx dokumentation. Alt, der involverer arkitektydelser, bliver i dag kaldt arkitektkonkurrencer. Dermed har man lukket ned for det, som projektkonkurrencen er bedst til, nemlig at udvikle og håndtere det ubekendte.”

“Vi har fået en skævvreden konkurrencekultur, hvor projektkonkurrencen ofte bruges forkert – en udvikling, der tog fart med Tjenesteydelsesdirektivet fra 1992. ”

Hvad har vi mistet i den proces?

”Konkurrencer har i dag en tendens til at producere mere af byggeri fra den samme skuffe. Så vi mister skønheden og det uforudsete, som den gode konkurrence bringer med sig. Og vi mister det intuitive og sanselige, det uventede og innovationen. Samtidig viser erfaringen, at de mange ekstra krav ikke øger bygherrens sikkerhed for, at projekterne bliver færdige inden for den aftalte tid og økonomi.”

Hvem har skylden?

”Det har hele branchen. Det gælder både for bygherrerne, som gerne vil sikre sig via skærpede krav og detaljerede byggeprogrammer. Men også for arkitekterne, som accepterer konkurrencens ofte urealistiske grundlag og overleverer i jagten på den næste opgave. Som fag har vi sagt ja til for meget, og det skaber selvfølgelig frustration. Over de sidste 10-15 år har debatten bølget frem og tilbage, og vi er ikke kommet nogen vegne. Men hvis kulturen for alvor skal ændres, må vi flytte fokus fra ”dem og os” og gå til problemet på en langt mere helhedsorienteret måde. Netop nu er det ekstra presserende, at vi ændrer praksis og samler os om at løfte den omstilling, byggeriet står overfor.”

Kan vi løse det?

”Der er tale om et såkaldt vildt problem, hvor problemstillingerne er viklet sammen i en grad, så man, hver gang man nærmer sig løsningen på ét problem, møder 10 nye. Ufatteligt mange faktorer spiller ind, også på et større samfundsmæssigt niveau. Det er ikke bare en udfordring, som rammer arkitekter. De systemer vi har opbygget gennem tiden, skaber jo det samfund, vi alle sammen må leve i og med.”

Hvad gør Arkitektforeningen?

”Det handler ikke kun om arkitektens spillerum, men om det, der skal til for at skabe forandring. Vi skal genbesøge udgangspunktet for projektkonkurrencen, og hvordan man bruger den bedst. Derfor har vi indgået et projektsamarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og sammenslutningen for kommunernes tekniske chefer, KTC. Vi har allieret os med INVI for at bruge instituttets AI-model til at folde problemet ud. På tværs af hele branchen skal vi forstå hinandens perspektiver, blive klogere på knaster og myter og undersøge, hvordan konkurrencen igen kan blive et brugbart værktøj. I slipstrømmen, udgiver vi en enkel how-to-guide, som både den store og erfarne bygherre og den enkelte jurist i kommunen nemt kan bruge.”

Hvilke andre tiltag er i gang?

”I Arkitektforeningen har vi en meget lang historie med at rådgive i og gennemføre konkurrencer. Da vi ikke har en decideret konkurrenceafdeling længere, har vi nu en unik mulighed for at formidle den store arkitekturhistoriske fortælling, som foreningen har været – og nu på andre måder – er en del af. Hvordan så et vinderprojekt fx ud for 50 eller 100 år siden, og hvem fik andenpræmien? Hvordan blev en konkurrence udskrevet? Hvilke tanker og idéer gjorde man sig? Hvilke større udfordringer skulle arkitekturen løse? Hvor enkelt kan man stille et spørgsmål? Med hjælp fra en kandidatstuderende fra Informationsvidenskab og kulturformidling, Lau Degn, har vi kortlagt og registreret de flere end 1000 konkurrencer, Arkitektforeningen har udskrevet siden 1897, og vi håber at digitalisere og offentliggøre materialet i løbet af året.”

“Konkurrencer skaber ensartet byggeri og mister skønhed og innovation. Ekstra krav øger ikke sikkerheden for, at projekterne bliver færdige til tiden og budget.”

Dorte Sibast

Hvordan kan man bidrage?

”Hvis man interesserer sig for konkurrencer og udbud og gerne vil være med til at præge udviklingen, er der flere måder at bidrage på. Man kan melde sig ind i vores konkurrence- og udbudsnetværk, hvor vi samler aktører på tværs af branchen og deler erfaringer. Vi efterlyser også løbende fagdommere. Og man kan engagere sig via foreningens lokalafdelinger, som løbende tager initiativ til at udskrive idekonkurrencer og prisopgaver. Vi er fælles om denne sag, så vi håber, at endnu flere vil engagere sig.”

Kom med, når vi debatterer, hvordan projektkonkurrencen kan bruges i en tid med høje bæredygtighedsønsker og en presset kommunal økonomi.

Grønne ambitioner møder virkeligheden: Kan projektkonkurrencen være svaret?

Tilmeld dig
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +