Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/jens-bager-det-betyder-noget-at-man-blander-sig/
Et styrket samspil mellem forskning og praksis. Bedre vilkår for konkurrencer og vækstlagstegnestuer. Og en arkitektforening, som inviterer til en ny form for frivillighed. Sådan lyder nogle af mærkesagerne for Jens Bager, som er nytiltrådt medlem af Arkitektforeningens bestyrelse. Mød ham her.
Jens Bager blev arkitekt, fordi han holdt af at tegne og være kreativ, og fordi han gerne ville gøre en forskel, og det var også derfor han blev aktiv i Arkitektforeningen Østjylland tilbage i 2016.
”Jeg gik aktivt ind i foreningen, fordi jeg gerne ville være med til at gøre arkitektfaget sejt igen. Når man engagerer sig, får man muligheden for at få indflydelse og gøre en forskel. Det gælder både i lokale spørgsmål og debatter og i nogle af de helt store, politiske spørgsmål som for eksempel udviklingen af en ny national arkitekturpolitik. Det, vi arbejder for, er vigtigt. Jeg har fire børn, og ligesom alle andre har jeg et travlt arbejdsliv, men Arkitektforeningen tilbyder et fagligt fællesskab, som rækker udover 8-16,” siger han.
Til daglig arbejder Jens Bager som praktiserende arkitekt hos SLETH. Han underviser også løbende på Arkitektskolen Aarhus og bevæger sig ubesværet i krydsfeltet mellem det akademiske og praksis. Netop dette samspil er en mærkesag er for arkitekten:
”Det er vigtigt, at den viden, som skabes på arkitektskolerne, flyder ud på tegnestuerne, men også at erfaringerne fra praksis spiller ind i forskningen. Jeg vil gerne kæmpe for, at vi genetablerer en mere dynamisk relation mellem forskning og praksis. Det er heldigvis en udvikling, som allerede er i gang. For eksempel var UIA Verdenskongressen et stærkt forum, hvor netop forskningen fik lov at fylde på agendaen,” siger han.
Arkitekt MAA hos SLETH, medlem af Arkitektforeningens bestyrelse
Jens Bager brænder også for at skabe bedre vilkår for konkurrencer og udbud, og han vil gøre det nemmere for nyetablerede tegnestuer at vinde fodfæste – to problematikker, der hænger tæt sammen:
”Jeg mener, at vores nuværende konkurrencekultur er alt for ressourcekrævende for tegnestuerne. De mange krav spænder ben for både arkitektur, bæredygtighed og innovation – og hæmmer nye tegnestuers muligheder for at vinde de gode opgaver,” siger arkitekten, der selv har været en del af SLETHs udvikling hele vejen fra startup til SMV.
”Så jeg kender til alle udfordringerne og vil bidrage til, at det bliver nemmere. Vores eget Projekt START har allerede gjort en forskel ved at skabe synlighed om vækstlagstegnestuernes potentiale og koble dem til konkrete opgaver i kommunerne. Men det slutter jo ikke med det,” slår han fast.
Arkitektens rolle har ændret sig markant, siden Jens Bager tog sin afgang i de tidlige nullere. Dengang var blikket vendt mod internationale strømninger, vilde idéer og et eksperimenterende formsprog, og den nye generation havde rystet den nordiske tradition af sig. I dag hersker andre strømninger: Arkitekturen skal være med til at løse store verdensomspændende kriser lige fra klima til social ulighed. Det er igen blevet legitimt at arbejde med lokale materialer og stedets ånd. Det tværfaglige perspektiv er blevet afgørende, og arkitekten har fået en langt mere faciliterende og samskabende rolle, siger han.
”Vi befinder os i et nybrud, og der er brug for, at vi som fag og forening styrker samtalen med hinanden og omgivelserne om, hvor vi skal hen. Og om hvad vi mener, når vi taler om god byudvikling, god arkitektur, stedets ånd, absolut bæredygtighed og så videre. For eksempel er der mange, som lige nu taler for, at vi skal bevare alt. Men hvad mener vi egentlig helt konkret, når vi siger det?” spørger han retorisk og uddyber:
”Ser man på branchen udefra, fremstår vi nok lidt splittede, fordi det nogle gange går hårdt for sig i debatten, fx når det handler om klima og bæredygtighed. Men i sidste ende arbejder vi for det samme, når vi eksperimenterer med nye materialer, genanvendelse og ’design for adskillelse’ og så videre. Og det sætter alt sammen kursen for en ny æstetik, som vi endnu ikke helt ved, hvordan ser ud. Jeg synes, det er en superspændende udvikling at være en del af.”
Teksten fortsætter længere nede.
Arkitekt MAA hos SLETH, medlem af Arkitektforeningens bestyrelse
Jens Bagers engagement i Arkitektforeningen begyndte som udvikler af arrangementer, som primus motor for en faglig filmklub og som én af de drivende kræfter bag en åben konkurrence for en midlertidig pavillon i forbindelse med Aarhus’ værtskab for Kulturby 2017.
Derudover har han stået bag flere udstillinger om den legendariske Aarhus-arkitekt Knud Blach Petersen, én af tressermodernismens mest udskældte frontfigurer. Netop betonmodernismen ligger arkitektens hjerte nær. I årtier er bygningerne fra dengang revet ned eller renoveret til ukendelighed. Men selvom perioden er elsket af få, repræsenterer den en også smuk vision for, hvordan man kan skabe gode og billige boliger til alle, siger Jens Bager.
Selv boede arkitekten de første seks år sit liv i Gellerupplanen, og med egne ord nærer han blandede følelser for perioden:
”Men jeg er optaget af, hvad der skal ske med alle de eksisterende byggerier, som ikke umiddelbart er så nemme at holde af, men alligevel rummer store kvaliteter – herunder modernismen. Jeg mener ikke, at vi løser noget ved at rive periodens byggeri ned, men vi kan bringe arkitekturen tilbage til den oprindelige stand og genskabe noget af den stolthed, der oprindeligt var forbundet med den,” fortsætter han og giver et konkret eksempel: SLETHs nylige renovering af Herning Højskole. Projektet har allerede vundet flere priser og er nomineret til EUMiesAward – på grund af denne tilgang.
Teksten fortsætter længere nede.
Som aktiv i Arkitektforeningen Østjylland og nytiltrådt bestyrelsesmedlem deltager Jens Bager også diskussionerne om, hvordan fremtidens arkitektforening og en ny form for frivillighed skal tage sig ud.
”Som arkitekter sætter vi et meget tydeligt aftryk på verden. Vidste vi det ikke i forvejen, er det kun blevet mere tydeligt, at vi har et kæmpe ansvar, som rækker langt ud over æstetikken og det enkelte projekt. Et ansvar, ingen kan løfte alene. Selv ville jeg ikke være det faglige fællesskab foruden,” siger han og fremhæver det aktuelle projektet Fremtidens Forening.
”Det er et projekt, som åbner for nye fora, hvor man i endnu højere grad kan bringe sine idéer og faglige ambitioner til bords. Det er også det, jeg selv har gjort, og jeg kan kun opfordre til, at endnu flere kommer med og engagerer sig. Det betyder noget, at man blander sig.”
Arkitekt MAA hos SLETH, medlem af Arkitektforeningens bestyrelse
Foto: Unsplash
Hvordan understøtter Arkitektforeningen udviklingen af den arkitektoniske kvalitet i en verden i hurtig forandring? Og hvordan forener vi en stærk arkitekturtradition med nye generationers tilgang til faglighed og fællesskab? Stil op til repræsentantskabsvalget 2024 – det er nu vi former fremtidens forening!
Vær med