Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/kapellet-genfortalt-om-stedets-stille-forvandling/
Indenfor efter transformation. Foto: Laura Stamer
En gruppe arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere har midlertidigt overtaget et tidligere kapel med have. Hen over sommeren har de stillet skarpt på stedets kvaliteter og potentialer for at kunne transformere det til nye formål ved at tilføje så lidt som muligt. Projektet afspejler en ny tendens i arkitekturen, som handler om, at vi skal rive mindre ned og i stedet lære at se værdien i det, som allerede eksisterer. Resultatet kan opleves frem til 31. oktober 2025 på torsdage kl. 14 – 20 og lørdage kl. 10 – 16.
Indenfor efter transformation. Foto: Laura Stamer
På et hjørne af hospitalsgrunden på Frederiksberg Hospital ligger et kapel fra 1954. Udefra ligner kapellet et arkitekttegnet parcelhus med en velanlagt gård og have. Både bygningen og haven ser lidt forsømt ud, og historien, vind og vejr har sat sine spor. Husets tidligere funktion er tydeligt afspejlet i hovedrummets sakrale loftshøjde, fryseskabe, som står på række i kælderen og et beskedent lysindfald fra de få vinduer. For det utrænede øje kan det være svært at se, hvad en bygning som den kan bruges til. Men i lyset af klodens og naturens tilstand skal vi alle sammen blive bedre til at elske det eksisterende – også det, som vi finder grimt eller værdiløst i udgangspunktet.
Derfor har Arkitektforeningen bedt nogle af tidens mest lovende arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere om at undersøge det tidligere kapels potentialer. Sammen har de hen over sommeren skabt en sanselig bygningsoplevelse, der viser, hvordan man med et relativt begrænset budget og en undersøgende, ressourcebevidst og nænsom tilgang kan transformere stedet til nye anvendelsesmuligheder.
12. september – 31. oktober
Torsdag kl. 14 – 20
Lørdag kl. 10 – 16
I løbet af udstillingsperioden afholdes løbende arrangementer. Hold øje med kalenderen.
Transformationen af kapellet er en del af en større omdannelse af Frederiksbergs hospitalsgrund til et nyt bykvarter, hvor kapellet, blandt mange andre af områdets bygninger, er udpeget til at blive bevaret og transformeret. KAPELLET GENFORTALT er første skridt mod at åbne op til det nye bykvarter for borgerne på Frederiksberg og i København. Projektet står som et eksempel på, hvordan man kan arbejde mere bæredygtigt med transformation.
I transformationen af kapellet undersøger gruppen af arkitekter, kunstnere, håndværkere m.fl., hvor langt de kan komme med at rense, beskære, behandle og forarbejde de materialer: sten, murværk, overflader, døre og vinduer, der er der i forvejen. Ligesom de bestræber sig på at tilføje bygningen så lidt nyt som muligt – udover hvad der kan ”sankes” fra grunden eller andre byggepladser, kældre m.v.
Konkret har gruppen arbejdet med at forstærke bygningens oprindelige kvaliteter gennem små greb. Portens oprindelige udsmykning er blevet omsat til nye funktioner. Ødelagte mursten er repareret med synlige spor, der fortæller om bygningens alder og slid, og bygningen er kalket og malet med udgangspunkt i de oprindelige arkitekters foretrukne farver.
Samtidig er arkitekturen blevet gjort mere åben og inviterende. Et stort vindue fra en bygning på Amager er blevet restaureret og genbrugt i facaden, så dagslyset kan flyde ind i bygningen. Haven er åbnet mod nærområdet og hækken, der tidligere afgrænsede det private, er fjernet for at give plads til nye forbindelser og møder.
Tilgangen adskiller sig også på andre måder, fortæller kunsthistoriker Marianne Krogh og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge, som leder og kuraterer transformationen:
”Når bygninger i fremtiden skal kunne transformeres og tilpasses igen og igen, giver det ikke mening at arbejde med alt for fastlåste programmer. Derfor har vores tilgang været at nærme os bygningen langsomt, tilbringe lang tid på stedet, gå helt tæt på materialer og detaljer og sammen analysere og diskutere os frem til, hvad der er bedst for bygningen og haven. Økonomisk har vi flyttet midlerne fra materialer til mennesketimer: Tid og nærhed for alle involverede er blevet prioriteret frem for nye indkøb. Man kan sige, at vi søger tilbage til en byggeskik, hvor tid, viden og omhu er i fokus.”
KAPELLET GENFORTALT er en del af initiativet Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, og det er støttet af Dreyers Fond. KAPELLET GENFORTALT er desuden støttet af Statens Kunstfond, Bestles Fond, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Transformationen af kapellet på Frederiksberg hospitalsgrund bliver til i tæt samarbejde mellem tre tværfaglige hold og et kuratorteam:
Den tværfaglige gruppe består af tre udøvende hold, der er udvalgt gennem et åbent call til at stå for transformationen. De tre hold består af:
Marianne Krogh har blandt andet været kurator for udstillingen Connectedness på biennalen i Venedig i 2021. Sidsel Gelting Hodge arbejder som fagkonsulent og projektleder i Arkitektforeningen og har blandt andet stået bag udstillingerne ”Reset Materials – Towards Sustainable Architecture” og ”Implement Materials – på vej mod en ny biogen byggeskik”.
Ud over kuratortemaet består gruppen bag KAPELLET GENFORTALT af Tegnestuen Verna, billedkunstner Julie Falk, forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland, tegnestuen A part of Sum, kunstner og tømrer Line Hvidbjerg, arkitekt MAA og murerlærling Lasse Buus, kunsthåndværker Karoline Bach Larsen, tegnestuen Hahn Lavsen, billedkunstner Rasmus Søndergaard Johannsen, billedvæver Marianne Noer.
Med lukningen af Frederiksberg Hospital i udgangen af 2026 påbegynder Frederiksberg Kommune udviklingen af et helt nyt kvarter i 2027 – Hospitalshaven. Kommunens vision er helt overordnet, at udviklingen skal ske med afsæt i de historiske bygninger, og at det skal være grønt i alle ordets facetter.
Planen med kapelbygningen er, at den skal transformeres og anvendes til offentlige formål – et kulturelt samlingssted. Som et forstudie til dette har Frederiksberg Kommune stillet kapellet til rådighed for Arkitektforeningens projekt, som skal stå som et demonstrationsprojekt og inspirere til nye tilgange til bæredygtig transformation.
Selve kapelkomplekset omfatter ca. 300 m², som i dag inkluderer kapelrum, tilstødende lokaler, korridorer, toilet og køkken samt to små haver og en forplads med stenbelægning. Kapelområdet er oprindeligt tegnet af arkitekterne H. Carl Andresen og Svend Andersen fra Frederiksberg Kommunes tegnestue – og opført i 1954.
To endnu ikke offentliggjorte analyser, som BUILD har udarbejdet for Social- og Boligstyrelsen i perioden januar – maj 2025. Tallene er målt i perioden fra 2012 – 2023. De 2,2 mio. nedrevne m2 svarer til ca. 0,3 % af den eksisterende bygningsmasse.
