Københavns byliv presses af pandemien

I dette indlæg fremlægges observationer fra tre knudepunkter i og omkring Købehavn, som viser en tydelig ændret brugeradfærd i byrummene, og som giver stof til eftertanke, når man skal gentænke byrum, der kan imødekomme fremtidige udfordringer i den fysiske planlægning.

Sankt Annæ Vester Kvarteret: Mennesketomt byrum trods god plads til fodgængere

Under nedlukningen var Sankt Annæ Vester Kvarterets tætte urbane design en fordel for områdets beboere, idet dagligvarebutikker ligger i gåafstand. Samtidig nåede den daglige trafik og det summende butikslivs et minimumsniveau, hvilket er ideelle forhold for de lokale beboere for at benytte deres lokalområde bl.a. til fods. Men det, der indledningsvist lignede en triumf for human first-planlægning og personer, der fulgte restriktionerne, skabte en anden virkelighed efter et par uger, nemlig mennesketomme gader. De tomme gader skyldtes ikke kun manglende bytrafik, men også manglende beboere. Uanset om det skyldtes, at folk søgte tilflugt i sommerhus, eller om det var en afspejling af kvarterets sande styrke som boligområde, viste pandemien paradokset om det beboelige centrum men med meget få beboere.

Bymidten skal huse både midlertidige brugere og faste beboere

Moderne byplanlægning har skabt et miljø med uanede muligheder for at slentre ned ad charmerende gader, tage en pause og nyde handelsmulighederne. København er et klassisk eksempel på et europæiske bycentrum, der er blevet omdannet til et historie- og kulturreservoirer, der primært henvender sig til shopping og turisme. Fokus på økonomisk output pr. kvadratmeter har gjort, at der stort set ikke længere er boliger til rådighed, og fraværet af kortvarige brugere efterlader centrale rum stort set ubrugt.

Hvis man vil fastholde og tiltrække faste beboere i Københavns bymidte, bør man gentænke området i strategiske zoner, som giver plads til attraktive beboelsesværdige miljøer, hvor der er mindre larm, trafik og mulighed for skabe legeområder. Dette vil ikke undertrykke områdets rolle som et knudepunkt for handelsaktiviteter og midlertidige brugsmuligheder, men derimod udvide dets anvendelighed og formål.

Havneholmen: Overfyldte knudepunkter trods store byrum

Havneholmens åbne rum kan umiddelbart virke attraktive at bevæge sig i, men de store grønne områder er typisk dækket af siv, hvilket ikke indbyder til brug, da de ikke er mulige at lege eller sidde på. De mange bænke langs stierne ødelægger udsigten og skaber et rodet byrum. Som en konsekvens heraf brugte de fleste beboere deres balkoner eller Islandsbrygge-promenaden i løbet af nedlukningen.
Promenadernes mange opholdssteder og livlighed tiltrak københavnere fra hele byen, hvilket førte til overfyldte (og dermed usikre) og uhygiejniske forhold. Det fik de lokale til at finde alternative opholdssteder og mange søgte mod den nærliggende og rolige Amager Fælled. Selv om Amager Fælled rummer natur, som mange bymennesker kan hungre efter, mener vi, at københavnerne foretrækker udeområder, som indbyder til aktiviteter fremfor åbne naturområder, som ikke er designet til menneskelig aktivitet.

Mere meningsfulde offentlige rum

Havneholmen består af knudepunkter og forbundne stier, hvilket resulterer i koncentrerede aktivitetslommer. Islandsbrygge og Nordhavns popularitet, på trods af den mellemliggende havnefront, er rodfæstet i deres levedygtighedskvaliteter. Deres succes giver bevis for mere meningsfulde byrum ved vandet med katalysatorer til det offentlige liv fremfor ufrugtbare pladser. I genudviklede områder har ejendomsselskaber opført veldesignede boligblokke, men ignoreret sociale behov til fordel for større økonomiske gevinster. Mellemliggende pladser er blevet betragtet som byplanlægningskrav i stedet for indlejrede brugsområder, som ikke indbyder beboere til at “komme” og “blive”. Som klinisk urbant område bestående af 5-6 etage boligblokke-, erhvervs- og kontorbygninger, der er født efter en kapitalistisk rumproduktion, skal de gentænkes for at bygge sociale bånd.

Rødovre: 24 timers forstadsmodel og urbane tomrum

I forstadskommunen Rødovre er et indkøbscenter det fysiske og metaforiske centrum. Under nedlukningen blev forstadslivet en 24/7-virkelighed, og det fik de privilegerede private villaer og rolige kvarterer til at føle sig mere sikre men også isolerede og ensomme. Indkøbscentret Rødovre Centrum blev hårdt ramt, da de fleste butikker måtte holde lukket under nedlukningen. De lokale butikker, som fortsat måtte holde åbent, formåede ikke at overtage salget, og derfor forsvandt bylivet fra centret og butiksgader. Med et lukket Rødovre Centrum blev den utilgængelige Damhussøen og Damhusengen det nye samlingssted. Men naturområdet manglede offentlige faciliteter til at understøtte den øgede brug. Derfor blev begge offentlige rum, der er karakteristiske for Rødovre, svækket af pandemien.

Omform den offentlige forståelse gennem handel

Butikslivet i forstæderne er i dag båret af indkøbscentre, hvilket viste sig at være sårbart under pandemien. Samtidig var butiksgaderne i Rødovre ikke gearet til at overtage handlen. Det kan skyldes en manglende planlagt handelsstruktur med udadvendte rum og udendørsforbindelser. Fremtiden for forstadshandlen ligger i at imødekomme den nye efterspørgsel og flytte handlen ud på gadeplan. Man bør kigge på at identificere et gadenet, der kan identificeres og understøtte det med fodgængervenlige muligheder for at sprede og lokalisere detailhandlen. Disse gader kunne forbinde områdets grønne netværk for at skabe et sikkert og livligt offentligt byrum. Selvom idéen om gågader ikke er revolutionerende i forstæder, besidder den nye muligheder. Men det er vigtigt at sikre, at forstadsforbedringer ikke medfører huslejestigninger, og at man derved presser lokalbefolkningen længere væk fra byens centrum.

Bymidtens og forstadens roller er ikke længere så forskellige i forhold til de komplekse rumlige paradokser, der opstod under lockdown i og omkring København. Den post-pandemiske by giver anledning til at gentænke design af åbne byrum og genoverveje, hvordan tjenester og kapital kan omfordeles, så de skaber modstandsdygtige byrum, der resonerer med fremtidige behov.

Læs hele rapporten her