De bedste muligheder for at skabe arkitektonisk kvalitet er der, hvor politikere og befolkning forholder sig engageret og aktivt til det byggede miljø – og tager en tidlig dialog med dem, der bygger i kommunen. Det kan man med en lokalt forankret arkitekturpolitik. Derfor er udbredelsen af kommunal arkitekturpolitik en mærkesag for Arkitektforeningen.
Gladsaxes arkitekturpolitik har været retningsgivende for fornyelsen af Søborg Hovedgade, der er gået fra gaderum til byrum og fra grå til grøn. Arkitekt: BOGL. Foto: Mikkel Eye.
Der planlægges og bygges en masse godt ude i landet – nye blandede boligområder, transformationer af eksisterende bygninger, klimasikre, grønne byrum og meget mere. Men flere steder fører kommunernes jagt på investorer til bygninger og byrum, som helt tydeligt ikke har bidraget med den værdi, man havde forestillet sig – hverken for byen, borgerne eller i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, herunder klimaet og den grønne omstilling.
Stadig oftere lyder der kritik fra både borgere, arkitekter og politikere – selv nogle af dem, der har givet grønt lys for projekterne. Det gælder ikke mindst de steder, hvor gode og sunde bygninger, også de bevaringsværdige, erstattes med ensartede typehuse eller ejendomme af ringe kvalitet, som sjældent forholder sig til deres omgivelser. Men det skyldes ikke ond vilje, fortæller Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup:
”Når kvaliteten i det byggede miljø nedprioriteres i kommunerne, skyldes det ofte, at der mangler en fælles strategi for, hvilken værdi det byggede miljø skal skabe som helhed. Ofte mangler der også et fælles sprog for, hvad de forstår ved kvalitet i deres område – og dermed et grundlag for at stille krav og forventningsafstemme med dem, der bygger. Og det er præcis det, som en arkitekturpolitik kan bidrage til – hvis den bruges aktivt.”
Da Arkitektforeningen i 2019 indledte en målrettet indsats for at udbrede kommunal arkitekturpolitik, havde omkring en tredjedel af landets kommuner en arkitekturpolitik. Men mange af indsatserne lå hengemt i skufferne. Det gør de ikke længere.
En undersøgelse og evaluering af Arkitektforeningen indsats fra 2025 viser, at siden foreningens indsats startede, har 15 kommuner fået en ny arkitekturpolitik. I dag har i alt 40 kommuner en arkitekturpolitik – og i modsætning til tidligere bliver de fleste brugt aktivt.
Det er dog ikke ensbetydende med, at alle udfordringer er løst, siger Lars Autrup:
”Markedskræfterne spiller en afgørende rolle i byudviklingen, og derfor er der særligt behov for at have nogle fælles langsigtede styringsredskaber. Det oplever vi, at der er kommet en større forståelse for.”
Lars Autrup er ikke i tvivl om, at foreningens arbejde har haft en afgørende betydning:
”Gennem de sidste mange år har vi holdt utallige møder med borgmestre, byrådspolitikere og embedsmænd om værdien af kommunal arkitekturpolitik. Vi har sparret på nye arkitekturpolitikker og arbejdet for, at erfaringer fra én kommune kan komme andre til gavn,” fortæller Lars Autrup, og tilføjer:
”Derudover kommer debatten i de lokale og nationale medier, herunder DR’s program ”Er der en arkitekt til stede?”, som vi også er dybt engageret i.”
Med en ny femårig indsats sætter Arkitektforeningen nu fornyet fokus på værdien af en arkitekturpolitik med et mål om, at få det udbredt til alle danske kommuner. Opdaterede vejledninger til både politikere og planlæggere skal styrke arbejdet med lokalt forankrede politikker, der fremmer bæredygtighed, stedsspecifik kvalitet og universelt design. Indsatsen taler direkte ind i den nye nationale arkitekturpolitik, som opfordrer kommunerne til at arbejde med politikkens otte dogmer og omsætte ambitionerne til konkret handling og helhedsorienteret planlægning tæt på borgernes hverdag.
Den nye indsats for udbredelsen af kommunal arkitekturpolitik skal understøtte kommunerne i at træffe kvalitative, bæredygtige valg og få mest mulig værdi for pengene. Indsatsen er støttet af den filantropiske fond Realdania og Bevica Fonden.
Med en ny femårig national indsats vil Arkitektforeningen hjælpe kommunerne med at styrke udviklingen af vores bygninger, byer og landskaber. Målet er at få langt flere kommuner til at udvikle lokale arkitekturpolitikker, der kan understøtte en mere bæredygtig byudvikling, trivsel, fællesskab og de lokale, stedbundne kvaliteter.
