Kulturhistorisk vandalisme

Følgende er et åbent brev til kulturminister Mette Bock fra arkitekt MAA og direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup og Natalie Mossin, Arkitektforeningens formand. Brevet blev bragt i Politiken den 13. september 2018.

Kære Kulturminister Mette Bock

Vi vil i Arkitektforeningen gerne udtrykke vores bekymring med det, vi opfatter som en politisk affredning af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Kulturministeriets embedsmænd, Det Særlige Bygningssyn og de tekniske rapporter har konkluderet, at hallen kan bevares gennem en restaurering og højvandssikring. De, der hævder, at bygningen ikke kan sikres i tilstrækkelig grad til, at vikingeskibene også er sikrede, taler imod fageksperternes konklusioner.

Der er for os at se således tale om en politisk affredning, der svækker det i øvrigt velfunderede og væsentlige arbejde, Kulturministeriet løfter for at sikre dansk kulturarv for eftertiden.

Arkitekturen er en bærende bestanddel af vores kulturarv, og der er bred faglig enighed om , at Erik Christian Sørensens værk fra 1969 hører til blandt de bedste og tydeligste eksempler på en markant arkitekturstrømning i det tyvende århundrede; brutalismen. Det er arkitekturhistorisk misrøgt, at dømme denne tids arkitektur ude, og det er kulturhistorisk vandalisme at fjerne tidsperioder fra vores fælles historiske referenceramme. Vi ved ikke i dag, hvordan vores efterkommere vil forstå det tyvende århundredes arkitektur og heller ikke, hvilken arkitektur de vil værdsætte. Ved at slette sporene fratager vi kommende generationer muligheden for at forstå historien og tage selvstændig stilling til den.

Vikingeskibsmuseet er ikke det første fredede hus, der står foran væsentlige udfordringer, både i forhold til bygningens sundhed og til omgivelser og funktioner. Vi har i Danmark mange inspirerende og nytænkende eksempler på, hvordan vi med den kendte danske restaureringsarkitekt Johannes Exners ord kan “lade fortiden fortælle og nutiden leve”. Sammen med sin hustru Inger Exner stod han selv bag omdannelsen af Koldinghus. Koldinghus blev ikke affredet i forbindelse med den nytænkende sikring af ruinen, og det restaurerede Koldinghus er blevet et tilløbsstykke og et varemærke, der skaber stolthed i byen.

Det kræver ikke en affredning at skabe en ny og stærk fremtid for Vikingeskibsmuseet. Det bekræfter Det Særlige Bygningssyn, som i deres vurdering har lagt op til en pragmatisk bøjning af fredningskriterierne. En løsning, der kunne redde arkitekturen og skibene amt give mulighed for nogle af de udvidelser, museet har efterspurgt – men som du altså nu vælger at overhøre.

Vi håber, at du vil genbesøge sagen og bidrage til at redde sammenhængen mellem Erik Christian Sørensens fantastiske udstillingsrum, vikingeskibene og fjorden. Og vi deltager meget gerne i en dialog om, hvordan det kan gøres med fuld respekt for både skibe, bygning og nutidens behov.