Arkitekturen skal rumme samfundets mangfoldighed

”Jeg håber, at vi kan være med til at så et frø og tage nogle initiativer, der kan involvere flere og sprede sig ud i både uddannelsesinstitutionerne og det byggede miljø,” siger Michael A. Andersen.

Michael A. Andersen, 48 år, er underviser og forsker på Det Kongelige Akademi og én af de ni MAA’ere, der er med i Arkitektforeningens arbejdsgruppe for fremme af diversitet og ligestilling i Arkitektfaget.

”Diversitet i det byggede miljø handler ikke kun om, hvordan vi agerer i branchen, men også om dens betydning for den verden, vi skaber, i form af huse, byrum og landskaber. Og der kan gøres meget for, at det byggede miljø bliver mere rummeligt – for eksempel på boligområdet,” fortæller Michael, som selv forsker i boligfællesskaber og ser et behov for, at vores boliger bliver mindre stereotype og i højere grad afspejler nutidens mange forskellige familieformer og boligbehov.

Arkitektforeningen skal være frontløber for en kulturforandring

Arbejdsgruppen, som består af ni medlemmer på tværs af alder, køn, geografi og faglig tilknytning, står over for at skulle aflevere deres anbefalinger til arkitektforeningens bestyrelse på baggrund af et kommissorium fra Arkitektforeningen. Og visionen er klar:

”Arkitektforeningen skal gå forrest i kampen for en ændring i både kulturen og de strukturelle forhold, der har betydning for mangfoldigheden i arkitektfaget. Som standsforening står Arkitektforeningen uden for fag- og arbejdsgiverforeningernes interesser, og det giver en unik position for at gribe det momentum, som de seneste års samfundsdebat har bragt af sig,” fortæller MAA Christine Bjerke, 33 år, som er leder af arbejdsgruppen og arbejder som arkitekt hos BRIQ samt underviser på Det Kongelige Akademi.

Lige mange mænd og kvinder er ikke det sammen som ligestilling

MAA Randi Dürr Harpøth, 65 år, er planlægger og tillidsrepræsentant i Københavns Kommune. Hun var ung i 1970’erne og midtfirserne, hvor kvindefrigørelsen dominerede debatten. Hun er overrasket over, at ligestillingen ikke er kommet længere.

”Når man kigger på vores branche, virker den stadig meget gammeldags. Det kan godt være, der er lige mange mandlige og kvindelige arkitekter, men kønsfordelingen er stadig skæv, når man kigger på arbejdspladserne. Jeg har arbejdet over 35 år med byplanlægning i kommunalt regi, og det er blevet mere og mere et kvindefag, for her er det muligt at have lang barsel, og det respekteres, at man skal hente sine børn. Tegnestuerne er stadig mændenes domæne,” siger hun, og håber, at et større fokus på de skæve forhold vil få flere til at tage problemet alvorligt.

Arkitekter ligner hinanden for meget

Selvom det primært er #MeToo og sexisme, som har fyldt på mediedagsordenen, har arbejdsgruppen valgt at anlægge et bredere perspektiv på, hvad diversitet i arkitektfaget betyder:

”Helt fra min tid på arkitektskolen har det undret mig, at standen er så homogen. Det kan blive et problem, hvis vi er en meget lille del af befolkningen, der tegner en stor del af befolkningens fysiske rammer, f.eks. byrum, som er blevet kritiseret for at være designet til unge mennesker – og især drenge”, fortæller MAA Khadidja Ouis, 34 år, som er bosat i Sverige og arbejder hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter i København. Hun fortsætter:

”En af mine visioner er, at vi får undersøgt, om manglende diversitet er et reelt problem, eller om det bare er en mavefornemmelse. Hvem bliver optaget på studiet? Hvad er afgørende for rekrutteringen på arbejdspladserne? Hvem sidder på ledelsesposterne? Og hvad betyder diversiteten for det, vi bygger? Vi er nødt til at stille spørgsmål til, hvordan det ser ud, og hvorfor strukturerne ser ud som de gør, før vi kan gøre noget ved det”.

Faget i Danmark sakker bagud

En del af arbejdsgruppens arbejde har bestået i at skabe et overblik over, hvad andre lande gør for at fremme diversiteten i arkitektbranchen, og budskabet er klart: ”Når man kigger på, hvad fagets institutioner gør i andre lande, så sakker branchen bagud herhjemme: Sveriges Arkitekter, Riba eller institutioner uden for Europa som American Institute of Architects, Harvard GSD, Columbia GSAPP og Australian Institute of Architects har alle formuleret klare ambitioner om aktivt at gøre op med manglende mangfoldighed. Det opfordrer vi til, at Arkitektforeningen vil lade sig inspirere af,” fortæller Christine Bjerke.

Der skal mere viden på bordet

Et af arbejdsgruppens hovedbudskaber til Arkitektforeningen er, at der er behov for mere databaseret viden for at have et ordentligt grundlag for en fælles samtale om, hvor arkitektfaget står i dag, og hvor vi skal hen. Derfor har gruppen påbegyndt en videnindsamling, der skaber et overblik over de data, der allerede er tilgængelige om diversitet og ligestilling, herunder sexisme, og hvor der mangler viden. Blandt gruppens anbefalinger er, at Arkitektforeningen fortsætter dette arbejde og rækker ud til resten af faget for at få undersøgt de områder, der er underbelyst. Og ikke mindst sætte den viden i spil igennem formidling, debatter m.v.
Vil du vide mere, eller har du kommentarer til anbefalingerne?

Den 21. september kan du høre mere om arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger og komme med dine kommentarer til dokumentet, inden Arkitektforeningen træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal arbejdes videre med.