NYHED 03.02.23

Mathilde Petri får Arkitektforeningens ærespris Genius

Gennem sin mangeårige position som bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond har Mathilde Petri gjort et enestående arbejde for at løfte udviklingen af arkitektfaget og den arkitektoniske kvalitet. Ved din afskedsreception efter 12 år i Dreyers Fonds bestyrelse fik hun tildelt Arkitektforeningens ærespris Genius.

Mathilde Petri har haft et skarpt blik for mulighederne i at løfte den arkitektoniske kvalitet gennem tværfaglige samarbejder, herunder koblingen mellem vækstlagstegnestuerne og kommunerne samt arkitekturen og juraen.

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Afskedstalerne og de rosende ord ville næsten ingen ende tage til Mathilde Petris afskedsreception. Arkitektforeningens forperson Johnny Svendborg benyttede også chancen til at takke for hendes store indsats og tildelte hende samtidig foreningens Genius pris, der kun overrækkes ved særlige lejligheder.

Enestående bidrag til udviklingen af arkitekturen

Med sin store integritet, indsigt i faget og stilsikre, strategiske tilgang har Mathilde Petri banet vejen for en lang række projekter på tværs af faget, der ikke alene skaber værdi i dag, men også vil have betydning for fremtiden.

Gennem mange år, har der været et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond gennem Mathilde Petri, ikke mindst i forbindelse med Dreyers Fonds Legatforløb samt Projekt START. Begge projekter har givet et markant løft af vækstlaget i dansk arkitektur, både på et individuelt plan og i et bredere perspektiv, til gavn for faget og samfundet.

Mathilde Petri har haft et skarpt blik for mulighederne i at løfte den arkitektoniske kvalitet gennem tværfaglige samarbejder, herunder koblingen mellem vækstlagstegnestuerne og kommunerne samt arkitekturen og juraen. Med nogle af de seneste initiativer, som udviklings- og udstillingsprojektet Materialer samt Agenda Earth, har hun også taget nogle vigtige skridt i forhold til arkitekturens bidrag til den grønne omstilling.

Om Genius

GENIUS prisen tildeles personer, der i særlig grad har bidraget til foreningens formål, at fremme kvaliteten i udformningen af vores omgivelser og at agere ud fra et helhedssyn til fremme af arkitektonisk kvalitet. Prisen er tidligere givet til har MAA Helle Lassen, Mogens Lykketoft, Peter Thorsen og Marianne Jelved. Læs mere

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +