Mindeord for Tage Lyneborg

Første gang jeg mødte Tage Lyneborg, var, da vi begge deltog i konkurrencen om Unicon-bygningen i Roskilde i midten af firserne. Jeg repræsenterede den store tegnestue KHR, han havde sin egen lille tegnestue og var kendt for midt i en stilforvirret tid at have givet sit eget personlige og poetiske bud på arkitekturen gennem en række unikke senmodernistiske énfamiliehuse af klassicistisk tilsnit.

Jeg vandt, men da mine kollegaer på tegnestuen så Tages projekt, var de enige om, at det var mere spændende og kontroversielt – en drøm i glas.

Historien gentog sig nogle år senere med den danske pavillon til Expo92 i Sevilla, hvor Tage indleverede en arkitektonisk abstraktion over et kuperet dansk landskab befolket af vindmøller.

Det drømmende og kontroversielle ved Tages arkitektursyn slog igennem, da han som præsident for Akademirådet kæmpede sammen med Boje Lundgaard for Sverre Fehns teaterfugl ved Kongens Nytorv.

De to kollegaer og venner fik opført en mock-up 1:1 af den store fugl, så den bredte sine vinger over indgangen til Tordenskjoldsgade. En sådan vedholdenhed i kampen for den arkitektur, han troede på, var karakteristisk for Tage.

Mine og Tages veje krydsedes igen, da vi begge i årtusindets start blev udnævnt til professorer ved Kunstkademiets Arkitektskole. Som noget særligt havde vi begge en håndværkeruddannelse i fundamentet, jeg som tømrer, Tage som murer.

Som professor på Afdeling 5 var Tage elsket og agtet af studerende og undervisere og skabte et helt særligt univers baseret på en stor kærlighed til materiale og arkitektur.

Tage modtog en række priser og anerkendelser, herunder Eckersbergmedaljen, og så sent som for 14 dage siden blev han hædret med Halldor Gunnløgssons Arkitekturpris for den fine multisal, han sammen med bl.a. sønnen Carl har tegnet til Falkonergårdens Gymnasium.

Gennem sit arbejde i Akademirådet og Murerlauget, på Kunstakademiet og som udøvende arkitekt kæmpede Tage hele livet for den indlevede, stoflige arkitektur. Han efterlader et stort savn ikke bare hos os, der kendte ham personligt, men i selve arkitektfaget.

Jan Søndergaard