Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/moerke-skyer-over-bygningsfredningsomraadet/
Foto: Jens M. Lindhe, arkitekt MAA
Med folketingsvalget veloverstået varer det ikke længe, inden en ny kulturminister trækker i arbejdstøjet. På ministerens skrivebord vil der ligge en rapport med anbefalinger fra en ekspertgruppe om bygningsfredning.
Foto: Jens M. Lindhe, arkitekt MAA
Ekspertgruppen blev nedsat i 2024 for at se på, hvordan man kan forenkle fredningsområdet. Formålet med ændringerne er at gøre det nemmere at eje en fredet bygning.
Ekspertgruppen tager afsæt i, at ejerne af de fredede bygninger vil det bedste for deres bygninger, og at de fleste ejere kan og vil passe på bygningerne. Ekspertgruppen har derfor en tillidsbaseret tilgang, som indebærer, at der slækkes på kravene til, hvor meget myndighederne skal inddrages, når der skal laves arbejder på en fredet bygning. Til gengæld anbefales en stikprøvekontrol, hvor bygningerne efterfølgende kan kræves lovliggjort af myndighederne.
Arkitektforeningens direktør Lars Autrup er bekymret over anbefalingerne:
“Anbefalingerne har grundlæggende det helt forkerte fokus. Fredningsreglerne er til for at beskytte bygningskulturarven, og derfor skal ændringer på området ikke alene handle om at gøre det administrativt lettere for ejerne af de fredede bygninger. Jeg frygter, at de anbefalede ændringer vil skade fredningsværdierne og dermed kulturarven”.
Arkitektforeningen har været i dialog med en lang række aktører på området, og der er mange bekymringer over anbefalingerne.
Udover det problematiske i, at de alene er drevet af, at det skal være lettere at være ejer, vækker også den tillidsbaserede tilgang bekymring. Det er nemlig langt fra alle ejere, der passer godt på de fredede bygninger. Det viste fredningsgennemgangen i 2010-2016. Professor i arkitektonisk kulturarv ved Arkitektskolen i Aarhus og tidligere kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen, Mogens A. Morgen, stiller sig kritisk overfor den tillidsbaserede tilgang, ekspertgruppen lægger op til:
“Under fredningsgennemgangen kunne vi konstatere, at der var udført mange arbejder på de fredede bygninger uden at der var givet tilladelse. Vi så rigtig mange eksempler på, at folk havde udført ulovlige arbejder, der ikke understøttede fredningsværdierne. Dette førte desværre til en række affredninger.”
Under den nuværende ordning skal ejere af fredede bygninger søge om tilladelser hos Slots- og Kulturstyrelsen, når der skal laves arbejder på deres bygninger. Styrelsen vejleder også ejerne i, hvad de må og kan på de fredede bygninger.
Ekspertgruppen anbefaler at ændre på den ordning, så ejerne i langt højere grad kan udføre arbejder uden at inddrage styrelsen. Men det vil både medføre skader på fredningsværdierne, og det vil være et stort tab for ejerne, som står til at miste værdifuld vejledning. Det mener Arne Høi, som er institutleder på Det Kongelige Akademi og tidligere kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen:
“Vi skal huske, at vi kun har de fredede bygninger til låns. Som ejer eller bruger af en bygning indgår vi kun i en lille del af dens samlede historie, og vi skal passe på bygningerne i den tid, de er vores. De fortæller vigtige historier, vi ikke må udviske af uvidenhed. Her er samarbejdet med Slots- og Kulturstyrelsen helt essentielt, for som almindelig ejer er det komplekst at vide, hvad man må og ikke må, eller hvad der risikerer at ødelægge bygningens autenticitet. Den faglige vejledning er altså af afgørende betydning for vores byggede kulturarv, og den vejledning står mange ejere til at miste, hvis ekspertgruppens anbefalinger bliver ført ud i livet”
Ekspertgruppen mener også, at der er brug for bedre muligheder for en tidssvarende anvendelse af de fredede bygninger. Derfor opfordrer de til, at reglerne skal forvaltes mindre restriktivt.
Men ekspertgruppen fremlægger ingen dokumentation for, at bygningsejerne oplever begrænsninger på anvendelsen af de fredede bygninger som problematiske, eller at en række fredede bygninger står tomme på grund af anvendelsesbegrænsningerne. Og hos Andreas Just Karberg, direktør for Karberghus, som ejer en lang række fredede bygninger primært i København, vækker den påstand undren:
”Ekspertgruppens problematisering af begrænsningerne på, hvordan ejerne kan anvende de fredede bygninger, undrer mig. Som ejer af en række fredede huse har jeg aldrig oplevet det som et problem. I det hele taget mener jeg, at det er vigtigt at holde fast i, at bygningsfredningsreglerne er til for husenes skyld.”
Et andet element i anbefalingerne til, hvordan reglerne bliver mere lempelige, er at indføre flere fredningskategorier. Det vil betyde en slags A- og B-hold blandt de fredede bygninger, hvor der stilles færre krav til B-holdet.
Ideen er ikke ny. Inden 1980 var der også flere fredningskategorier, men det blev afskaffet, fordi det førte til uklarhed, uens praksis og svækket beskyttelse af bygningerne. Flere kategorier er altså ikke til fordel for ejerne, fordi det vil øge usikkerheden om krav og regler for de forskellige bygningstyper. Og det er bestemt heller ikke til fordel for bygningerne.
“Graduerede fredningskategorier vil ikke gøre det nemmere at være ejer af en fredet bygning – tværtimod vil det skabe større usikkerhed. Erfaringerne fra den tidligere opdeling i A- og B-fredninger viser tydeligt, at sådanne kategoriseringer fører til uklarhed, uens praksis og i sidste ende en svækket beskyttelse. De foreslåede ændringer vil de facto være en affredning af en lang række bygninger,” udtaler Mogens Morgen.
Der er dog også gode takter i anbefalingerne fra ekspertgruppen.
Arkitektforeningen bakker op om, at Slots- og Kulturstyrelsens definition af almindelig vedligeholdelse bliver udvidet, så ejerne efter aftalte rammer kan gennemføre flere typer af vedligeholdelse uden at søge om tilladelse.
Foreningen støtter også, at der etableres et samlet digitalt arkiv over sagerne på de fredede bygninger, som er åbent for bygningsejerne. Det vil betyde, at det ikke længere kræver aktindsigt at tilgå arkivet.
“Bygningsfredningsområdet er et dynamisk område, og derfor skal det løbende vurderes, om rammebetingelserne skal justeres. Jeg kan også se flere andre steder, hvor lovgivningen trænger til en opdatering. I Danmark kan vi ikke, i modsætning til i fx Norge, frede hele kulturmiljøer. Det betyder blandt andet, at det er svært at frede bygninger fra modernismen, og det skal vi have lavet om på,” siger Lars Autrup.
Han ser frem til, at den nye kulturminister indtager kontoret i Nybrogade og til en god dialog om, hvordan vi bedst værner om bygningskulturarven.
