Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/nar-forskning-skal-kunne-bruges-i-hverdagen/
Arkitektbranchen udfordres af klimakrav, ressourceknaphed, AI og stigende kompleksitet. Nu går Arkitektforeningen og Det Kongelige Akademi – Efter- og videreuddannelse sammen om at understøtte udfordringerne med en række nye kurser, der bygger bro mellem den nyeste forskningsviden og praksis.
Seks nye kurser er nu lanceret af Det Kongelige Akademi – Efter- og videreuddannelse og Arkitektforeningen for at rykke den nye forskning tættere på hverdagen og arkitektpraksissen. Foto: Det Kongelige Akademi
Klimakrav strammes, dokumentationen vokser og materialevalg får konsekvenser langt ud over byggeplads og anlægsprojekt. Det stiller arkitekter over for komplekse beslutninger og kræver både faglig refleksion og nye perspektiver på nogle af de nødvendige udfordringer, som tiden stiller.
Derfor lancerer Arkitektforeningen og Det Kongelige Akademi Det Kongelige Akademi – Efter- og videreuddannelse nu en række forskningsbaserede kurser målrettet arkitekter og designere i praksis. Flere af dem er på engelsk, så også arkitekter med international baggrund kan være med:
”Mange arkitekter står i situationer, hvor de skal træffe komplekse valg på et endnu spinkelt vidensgrundlag. På kurserne folder vi den nyeste forskning ud og kobler den direkte til de beslutninger, deltagerne sidder med i deres projekter,” siger Professor Nicolai Bo Andersen, kursusleder på to af forløbene.
For Arkitektforeningen er samarbejdet en del af en større prioritering af livslang læring i branchen:
”Vi har forpligtet os på at uddanne arkitekter gennem hele deres arbejdsliv, og derfor er vi utroligt glade for, at vi kan rykke forskningen ud i praksis til gavn for hele branchen,” siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Der er lige nu seks kurser og flere er under udvikling.
Kurserne er udviklet til en travl praksis. De er korte, fokuserede og tematiserede – men naturligvis med stor faglig tyngde. Alle kombinerer forskningsbaseret viden med erfaringsudveksling, så deltagerne ikke kun lærer metoder, men også får redskaber til at omsætte indsigt til løsninger i deres konkrete projekter.
Vores efteruddannelsestilbud er skræddersyede til arkitekter og byggeriets øvrige aktør.
Se mere