NYHED 19.06.24

National arkitekturpolitik: Ekspertgruppe nyfortolker arkitektonisk kvalitet

Ekspertgruppen for en ny national arkitekturpolitik er kommet med ni udfordringer til kulturminister Jacob Engel-Schmidt, som oplæg til den kommende arkitekturpolitik. Udfordringerne tager både fat i de globale kriser i forhold til klima og natur – samt de sociale og mere lokale aspekter i forhold til byliv og boliger. Helt centralt står den arkitektoniske kvalitet, som fortolkes i et nyt, bæredygtigt perspektiv.

Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Udfordringsbilledet for en kommende national arkitekturpolitik, som netop er offentliggjort, skal sammen med en række andre elementer, danne grundlag for den kommende nationale arkitekturpolitik. Afsættet kunne næsten ikke være andet end klodens tilstand med biodiversitets-, miljø- og klimakrisen, som bygge- og anlægsbranchen både er en del af årsagen til – og løsningen på. Og det er det naturligvis også. Men det sociale er også en vigtig del af helhedsbilledet.

Helt overordnet lyder budskabet fra ekspertgruppen, at arkitekturen spiller en afgørende rolle i omstillingen af vores samfund på alle parametre, fra infrastruktur og arealanvendelse til det enkelte byggeri. Derfor bør vi i fremtiden fokusere mere på genbrug og transformation af eksisterende strukturer frem for at bygge nyt. Desuden skal vi planlægge med større hensyn til natur, biodiversitet og langsigtet kvalitet – frem for udelukkende at satse på kortsigtet økonomisk gevinst, understreges det.

”Vi er efterhånden der, hvor det hverken er etisk forsvarligt eller økonomisk langtidsholdbart at undlade at tage de fornødne miljømæssige og sociale hensyn,” skriver ekspertgruppen i forordet.

Udfordringsbilledet tager udgangspunkt i, at vi står overfor et paradigmeskift i det byggede miljø. Det handler ikke kun om ny byggeskik og en kraftig reduktion af vores co2-aftryk, men at vi skal rykke os fra opfattelsen af at mennesket er i centrum til at forstå mennesket som forbundet til og afhængig af en større helhed.

Mere kvalitet for pengene

Værd at bemærke er det, at den første udfordring, ekspertgruppen peger på, adresserer, at vi får for lidt kvalitet for pengene. Desuden påpeger de, at det på trods af de mange ressourcer, vi lægger i byggeriet, og massiv byggeaktivitet i særligt de større byer, ikke er lykkedes at løse de boligsociale problemer.

Udfordringen for det byggede miljø i Danmark er, at potentialer og konsekvenser ikke vægtes i tilstrækkelig grad, og derfor fører til for meget ”uhensigtsmæssigt og uinspireret byggeri”, skriver ekspertgruppen og påpeger, at bæredygtighed i udformningen af de fysiske omgivelser derfor er forudsat arkitektonisk kvalitet.

Arkitektforeningens direktør Lars Autrup, som selv er en del af ekspertgruppen, ser det som afgørende, at den arkitektoniske kvalitet er skrevet ind, som selve forudsætningen, for at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.

”Skønheden og kvaliteten har i mange år måtte vige for paroler og mål om vækst og effektivitet i byggeriet – og udviklingen har været styret af kortsigtede økonomiske gevinster. Det bærer det desværre præg af mange steder. Med udfordringsbilledet lægger vi op til, en ny forståelse af, hvad det er, der er kvalitet i vores fysiske omgivelser, som udfordrer det paradigme, der har været styrende for udviklingen. Og jeg håber, at det både vil give anledning til en god debat om, hvad der er arkitektonisk kvalitet og skønhed i en tid, hvor der er brug for radikal nytænkning. Det er en debat, som vi skal tage både i arkitektfaget og med bygherrer og resten af samfundet”, siger Lars Autrup.

Nyfortolkning af Vitruvius

Nu har det aldrig været let at sætte ord på arkitektonisk kvalitet. Men ekspertgruppen har kastet sig ud i vovestykket ved at gribe ud efter arkitekternes klassiske værktøj, Vitruvius’ tre grundprincipper og givet et bud på en nyfortolkning i forhold til det udfordringsbillede, de opstiller:

• HOLDBARHED handler i dag om en meget større bevidsthed om den langsigtede holdbarheds betydning for klima og miljø. Det handler desuden om, at skønhed i høj grad hænger sammen med holdbarhed, da vi passer meget bedre på de fysiske miljøer og objekter, vi finder smukke og derfor holder meget af.

• BRUGBARHED handler i dag ikke kun om arkitekturens funktion som ramme om menneskers levede liv. Den handler om arkitekturens samspil med og konsekvenser for kloden, dens ressourcer og den natur vi er uløseligt forbundne med – med alt levende.

• SKØNHED handler i dag om de værdier, vi har som samfund og er derfor ikke en statisk størrelse. Skønhed handler bl.a. om, at ingen sociale grupper, uanset køn, kultur, krop, behov og alder efterlades uden muligheden for et godt liv. Skønhed kan sanses og er afgørende for vores velbefindende. Skønheden afspejler vores samfundsværdier, kulturarv, og den forbinder os via sanserne med vores kultur, historie og identitet.

”Et fokus på arkitektonisk kvalitet ud fra de tre grundprincipper og den værdiskabelse der ligger heri, bør være målestok for, hvordan myndigheder, bygherrer og fagpersoner tilgår arkitekturen og vores byggede miljø. Det gælder når vi bygger nyt, istandsætter og transformerer”, skriver ekspertgruppen.
Nyfortolkningen er naturligvis ikke en erstatning af de klassiske dyder, men snarere en udvidelse af principperne.

Oplæg til debat

Udfordringsbilledet er første del af arbejdet med anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik, der senere vil blive samlet og udgivet i en hvidbog. Samtidig er det et oplæg til en offentlig debat om, hvordan vi skaber de bedste fysiske rammer for vores samfund. Den opfordrer Lars Autrup arkitektstanden til at gribe.

Teksten fortsætter under billedet.

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

De sidder i ekspertgruppen:

Pil Høyer Thielst, forkvinde (arkitekt, partner, Lundgaard & Tranberg Arkitekter)
Ellen Braae (professor i landskabsarkitektur, Københavns Universitet)
Kent Martinussen (arkitekt og direktør, Dansk Arkitektur Center)
Marie Stender (antropolog og forsker, Aalborg Universitet)
Ellen Højgaard Jensen (geograf, byudvikler og underviser, Det Kongelige Akademi)
Lene Dammand Lund (arkitekt og rektor, Det Kongelige Akademi)
Lars Autrup (arkitekt og direktør, Akademisk Arkitektforening)
Helle Søholt (arkitekt og direktør, Gehl Architects)
Anna Mette Exner (arkitekt og indehaver
Anna Mette Exner Arkitektur)
Claus Sivager (stadsarkitekt, Frederiksberg Kommune)
Sigrid Dahlerup (afdelingschef, Kulturministeriet)

Er du blevet mere nysgerrig på ekspertgruppens input til kulturministeren?

Udfodringsbilledet for en ny national arkitekturpolitik

Hent hele rapporten her

I ”Udfordringsbilledet for en kommende national arkitekturpolitik” peger ekspertgruppen på i alt ni udfordringer herunder behovet for en mere helhedsorienteret planlægning, bedre forbindelser til naturen, en klar plan for, hvordan vi håndterer tomme huse på landet og skrantende bymidter samt boligernes høje ressourceforbrug. Samtidig fremhæver de, at der mangler udviklingsformidling og anvendelse af nye bæredygtige løsninger, og vil derfor adressere, hvordan man kan understøtte den fortsatte forskning og ikke mindst sikre, at viden og kompetencer i bæredygtige løsninger og metoder bliver udbredt i praksis, når vi bygger og planlægger.

Ekspertgruppen består af videnspersoner fra arkitektverdenen, herunder Arkitektforeningens direktør Lars Autrup, og de er blevet bedt om at se på udfordringer og anbefalinger inden for tre indsatsområder; bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv, aktive bymidter og revitaliserede landsbyer samt (alment) boligbyggeri til fremtiden.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +