NYHED 17.06.26

Ny podcastepisode: Møder tegnestuerne de unge generationers krav?

Lyt med, når femte afsnit af podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer sætter fokus på arbejdsliv, generationsskifte og de forventninger, der præger fremtidens arkitektbranche.

Vil du vide mere? Kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Work-life-balance er blevet et centralt krav blandt yngre arkitekter. En undersøgelse fra Arkitektforeningen viser, at over halvdelen af de yngre arkitekter vurderer balancen mellem arbejde og fritid som afgørende, og hele 88 % lægger vægt på en god arbejdskultur og samarbejdsånd. Men hvordan harmonerer disse forventninger med fagets deadlines, ambitioner og ansvar?

I dette afsnit undersøger vi, hvordan tegnestuerne kan imødekomme de nye generationers krav til arbejdsliv, uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Samtalen kredser om, hvordan arbejdsformer og organisationsmodeller udvikler sig, og om der er behov for nye måder at organisere arkitektarbejdet på.

Samtidig diskuteres det, hvordan hierarkier, diversitet og kultur spiller ind i udviklingen af fremtidens tegnestuer og om andre brancher, som fx advokatbranchen, står over for lignende forandringer.

Med i panelet sidder:

  • Uffe Elbæk, forfatter, iværksætter, politiker og tidligere politisk leder af Alternativet
  • Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi
  • Stephan Gustin, arkitekt og ejer, Gustin Landskab
  • Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat

Vært er Tine Lange, Responsible Assets.

Lyt til femte podcast i rækken her.

Vil du vide mere? Kontakt:

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Om samtalerækken ‘Arkitektens etiske dilemmaer’

Podcastserien Arkitektens etiske dilemmaer tager afsæt i en række salonsamtaler afholdt i Arkitektforeningen i perioden 2024–2026. Samtalerne undersøger de dilemmaer, arkitekter står i, når faglige ambitioner møder økonomiske realiteter, klimakrav og nye samfundsmæssige forventninger.

Til hver samtale inviteres også advokatstanden ind for at perspektivere de juridiske og etiske rammer, som præger arkitektfagets praksis og handlemuligheder.

Samtalerækken er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljøer og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +