Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/ny-publikation-planlaeg-med-vand-naturbaserede-loesninger-for-fremtidens-byer-og-landskaber/
Hvordan kan vi gøre vandet til en aktiv medspiller i planlægningen og ikke bare et problem, der skal løses? Det spørgsmål giver Arkitektforeningen et svar på i den nye publikation Planlæg med vand.
Sønder Havn, Køge Kyst af SLA. Foto: Mikkel Eye
Klimaforandringerne er her allerede. Grundvandet stiger, havet presser sig på, og kraftig nedbør udfordrer både vores byer, infrastruktur og landskaber. Derfor lancerer Arkitektforeningen nu kataloget Planlæg med vand, der viser, hvordan vi kan gøre vandet til en aktiv medspiller i planlægningen og ikke bare et problem, der skal løses.
Vandets veje
Kataloget udspringer af projekt Vandets veje, som er en del af det større initiativ ’Agenda Earth’, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det.
Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.
siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Publikationen samler principper, metoder og eksempler på naturbaserede løsninger fra hele landet og giver et praktisk afsæt til at tænke klimatilpasning og arealanvendelse på tværs af fagligheder og kommunegrænser. Den viser, hvordan tilpasning til stigende grundvand, højere havspejl og kraftig nedbør kan forenes med natur, byudvikling og nye rekreative kvaliteter og tilbyder dermed beslutningstagere, planlæggere og rådgivere konkrete redskaber og inspiration til handling.
Målet er at kvalificere den politiske og faglige samtale om klimatilpasning og give kommunerne et solidt afsæt for handling. Med vandet som medspiller kan vi skabe fremtidens byer og landskaber, der både beskytter mod oversvømmelser og skaber nye muligheder for natur og livskvalitet.
Planlæg med vand kan downloades gratis fra Arkitektforeningens hjemmeside fra den 22. oktober.
Publikationen udkommer også i trykt version samme dag.
Opgaven lød: Hvordan kan de tre områder omdannes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer, hvis vi i stedet for at bekæmpe vandet, lader det flyde frit? Det er der kommet tre interessante scenarier ud af.
Scenarierne blev præsenteret ved et arrangement i Arkitektforeningen 4. marts 2025.
Se eller gense præsentationerne herunder.