Ny undersøgelse af diversitet og sexisme i bygge- og anlægsbranchen viser konturer til forandring

”Jeg oplever, at der er fokus på diversitet i handling og samtale, men ikke nødvendigvis formaliseret i indsatser eller politik. Jeg dog usikker på, om der er formuleret en politik eller indsats, som jeg ikke kender/husker.”

”I virkeligheden har vi en politik, men den er ikke nedskrevet eller ekspliciteret. Til gengæld følges den, hvilket medarbejdersammensætningen dokumenterer.”

Sådan lyder blot to af en række udsagn fra arkitekter i en ny undersøgelse fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Diversitet kobles primært til rekruttering

Målet med undersøgelsen er at afdække eksisterende initiativer, om understøtter større diversitet og forebygger sexistisk og krænkende adfærd i virksomheder på tværs af hele bygge- og anlægsbranchen.

Ud af de i alt 75 besvarelser fra hele værdikæden kommer de 14 fra arkitekter. Men selv om der er tale om en beskeden svarprocent, kan man alligevel se konturerne til et mønster, som måske er i forandring:

Knap 65 % har svaret ”ja” på spørgsmålet om, hvorvidt #metoo og sexisme er adresseret på arbejdspladsen. Cirka halvdelen af de deltagende arkitektvirksomheder har oprettet en whistleblower-ordning, hvor man kan klage over krænkende adfærd – ud af dem har ingen dog endnu ført til konkrete anmeldelser. 6 ud af de 14 respondenter svarer ja til, at deres virksomhed har en politik eller indsatser, der sætter fokus på diversitet.

Undersøgelsen giver desuden et fingerpeg om, at mange arkitektvirksomheder først og fremmest ser diversitetsspørgsmålet som del af en rekrutteringsindsats, både når det gælder kønsfordeling i ledelsen og på tegnestuen i det hele taget.

På tværs af alle respondenter har lidt over halvdelen udviklet en diversitetspolitik eller indsatser – de fleste dog med særlig vægt på køn efterfulgt af etnicitet og alder. Indsatser, som tager højde for mangfoldighed i seksualitet og handicap figurerer længst ned på prioriteringslisten.

Hvad kan vi bruge undersøgelsen til?

Ifølge Christine Bjerke, MAA og leder af Arkitektforeningens arbejdsgruppe for diversitet og ligestilling i arkitektfaget, er det er vigtigt, at Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har lavet en opfølgende undersøgelse, men ”den spænder for bredt, hvilket gør den svær at vurdere”, udtaler hun, og fortsætter:

”Man kunne godt ønske sig, at Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar kunne igangsætte flere undersøgelser, som er mere målrettet de forskellige led i værdikæden. Når jeg ser undersøgelsen, har jeg en fornemmelse af, at der er et stort mørketal derude, da svarprocenten er så lav”.

På den positive side fremhæver Christine Bjerke, at undersøgelsen antyder, at flere virksomheder har taget spørgsmålet om sexisme og til dels diversitet alvorligt – og har igangsat initiativer af forskellig art. ”Dog virker det til, at det kun er få af tiltagene, der er konkrete og synlige for de ansatte. Det er et ansvar som ligger hos ledelserne,” udtaler hun.

På tendensen til, at diversitet er tæt koblet til rekruttering, kommenterer hun:

”Ledelserne har et ansvar i forhold til at løfte udviklingen på en måde, så det ikke kun handler om en procentmæssig fordeling i forhold til fx. køn. Der er ofte en misforståelse om, at en lige fordeling er ensbetydende med lighed. Det mener jeg ikke er ambitiøst nok som målsætning. Det handler især om, hvilke roller man har og dermed hvilken magt og indflydelse, der følger med. Det er der, vi skal skabe en forandring”.