Undersøgelse: BR18 skaber et ensartet og kedeligt byggeri og fordyrer særligt mindre byggeprojekter

Kritikken af BR18 er ikke ny, og byggebranchen har længe ventet på en evaluering af bygningsreglementet, som sidst blev revideret i 2018. Nu har Arkitektforeningen med støtte fra Dreyers Fond taget tyren ved hornene og fået Amsterdam Data Collective (tidligere Damvad Analytics) til at lave en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, arkitekt MAA’ere, for at konkretisere effekterne af BR18. Og konklusionen er klar: Der er akut behov for at gentænke og simplificere reglementet.

”Vi har løbende fået meldinger fra vores medlemmer om at BR18 skaber udfordringer i det daglige arbejde, og at de øgede dokumentationskrav går ud over den arkitektoniske kvalitet – både i den enkelte bygning og i det byggede miljø som helhed. Men vi havde også behov for at blive mere konkrete på, hvor præcis skoen trykker, hvis politikerne skal forstå problemet og gøre noget ved det. Det har vi fået nu”, udtaler Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

Øgede dokumentationskrav forlænger byggeproces og sagsbehandlingstid – det koster dyrt

I Byggelovens formål står, at bygningsreglementet skal fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet og sikre foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet. Ifølge arkitekternes besvarelser har BR18 ført til, at det stik modsatte er sket. Hele 83 % af arkitekt MAA’erne oplever, at BR18 har medført øgede omkostninger, som fordyrer byggeriet. Dette begrundes med øget bureaukrati og dokumentationskrav, herunder krav om brug af certificerede rådgivere inden for konstruktion og brand. Den øgede kompleksitet påvirker for en stor dels vedkommende også effektiviteten i arbejdet. Samtidig vurderer 71 % af respondenterne, at sagsbehandlingstiden er steget på trods af, at formålet med at lægge godkendelserne ud til de certificerede rådgivere var at nedsætte den.

Den samlede kvalitet i byggeriet sat på spil

Når det kommer til spørgsmålet om at fremme af den arkitektoniske kvalitet, svarer hele 78 % af arkitekt MAA’erne, at de ikke oplever, at BR18 fremmer den arkitektoniske kvalitet, som byggelovens formål anviser. Derimod oplever tre fjerdedele, at det går ud over den arkitektoniske helhedstænkning. Og netop helhedstænkningen er afgørende for den arkitektoniske kvalitet, forstået som gode materialer, sammenhæng mellem form og funktion, bygningens æstetiske udtryk og dens relation til det omkringliggende miljø. Flere fremhæver også, at kravet til de certificerede godkendelser blandt andet gør, at man fx sparer på materialerne eller tyer til standardløsninger, som allerede er dokumenteret og godkendt. Og det skaber et ensartet og kedeligt bygget miljø.

”Man bliver fastlåst i, hvordan man skal tegne, fordi der er så mange ting, der skal dokumenteres. Tit ender man med at gøre brug af løsninger, som man allerede har dokumenteret, fordi så skal man i sidste ende ikke bruge så mange timer på det efterfølgende, herunder at dokumentere ting, der knytter sig til bygningsreglementet.” (rådgivende arkitekt MAA)

Øget kompleksitet går særligt ud over mindre arkitektvirksomheder og bygherrer

Det er ikke alene forlængede ventetider og udgifter til certificerede rådgiver i forbindelse med godkendelsesprocesserne, der spænder ben for arkitekterne. BR18 beskrives som værende komplekst, uklart og skrevet i et svært forståeligt sprog, som er vanskeligt at formidle til lægmænd (private bygherrer). En af respondenterne forklarer:

”BR18 er blevet enormt omfangsrigt og kræver flere specialister til at gennemførte en simpel sag som en arkitekt ofte selv kunne tidligere. Vi har kunder, som ikke selv kan finde ud af at søge byggetilladelse til en carport.” (rådgivende arkitekt MAA)

89 % af de arkitekt MAA’ere, der har besvaret undersøgelsen, oplever, at BR18 favoriserer store aktører. Dette forklares med, at de store aktører ofte har bedre forudsætninger, da de har ansat interne certificerede rådgivere, hvorimod d mindre aktører må hyre certificerede rådgiver udefra og bruge meget tid på at sætte sig ind i bygningsreglementet og oplære deres medarbejdere.

Behov for en større revision af BR18 nu

Undersøgelsen sætter samlet set så alvorlige spørgsmålstegn ved virkningen af BR18, at tiden ikke alene er inde til en evaluering, men en grundig, samlet revision, der tager fat i hovedproblemerne, mener Arkitektforeningen.

”Formålet med den nyeste version af bygningsreglementet fra 2018 var at afbureaukratisere og effektivisere byggesagsbehandlingen. Men i virkeligheden har man gjort det endnu mere komplekst, forlænget sagsbehandlingstiden – og nærmest gjort det umuligt at håndtere for de mindre aktører og bygherrer. Næsten to tredjedele af vores medlemmer mener, at en differentiering af bygningsreglementet fordelt på typen af byggesag vil være en fordel. Det er jeg sikker på at håndværkere, ingeniører m.fl. ville erklære sig enige i. Og det er noget af det, som vi vil kæmpe for med vores nye undersøgelse i hånden,” understreger foreningens direktør, Lars Autrup.

Arkitektforeningen opfordrer på baggrund af undersøgelsen til, at Social- og Boligstyrelsen igangsætter en snarlig revision af BR18 og anbefaler, at reglementet opdeles, så det tager hensyn til byggeriets størrelse og kompleksitet.