Ny vejledning sætter fokus på kvaliteter og potentialer i det almene

Hver sjette dansker bor i en almen bolig, og de almene boliger udgør omkring 20 procent af den samlede boligmasse i Danmark. Boligerne er ofte bygget med arkitektonisk kvalitet for øje og har gennem tiderne haft afgørende betydning for udviklingen af boligbyggeriet generelt. Derfor udgør de også en væsentlig del af vores fælles velfærdshistorie og byggede kulturarv. Alligevel overses mange af de almene boligområders arkitektoniske, sociale og landskabelige kvaliteter.

Vejledningen Hvor(dan) bor vi? tager afsæt i netop disse kvaliteter og viser trin for trin, hvordan man i tæt samarbejde med beboerne kan kortlægge et boligområdes kvaliteter – både i form af de fysiske rammer og hvordan de spiller sammen med det levede liv i områderne. Under fem tema- overskrifter, som f.eks. “Boligen”, “Fællesskabet”, “Landskab og uderum” gives konkrete eksempler på, hvordan boligforeningerne ved at kortlægge boligområdernes kvaliteter og potentialer kan skabe større tilknytning og ejerskab til stedet. Og ikke mindst give de mange boligforeninger, der i disse år står overfor større renoveringer og omdannelser, et godt grundlag at stå på.

“Med vejledningen håber vi på at kunne give hele den almene sektor et løft ved at give boligforeningerne redskaber til at få en fælles forståelse af de mange kvaliteter, de almene boligområder rummer. Det tror vi på kan øge stoltheden blandt beboerne – og påvirke opfattelsen af det almene i resten af samfundet. Samtidig kan det skabe et bedre udgangspunkt for at træffe nogle bæredygtige valg – både i forbindelse med kommende renoveringer og omdannelser af de almene områder,” udtaler Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

Beboerinddragelse er alfa og omega

Et centralt greb i vejledningen er beboerinvolvering, som har afgørende betydning for bevaringen af de arkitektoniske værdier i de eksisterende boligområder.

Et godt eksempel er Højstrupparken i Odense, som er en klassisk boligbebyggelse fra 1940 – 50’erne – udpeget som en af de 10 bedste fra perioden. I 2022 skulle ejendommen, som er opført i røde tegl med hvide altaner, energirenoveres, og beboerne så en mulighed for at få meget større altaner, hvilket ville ødelægge bebyggelsens bærende arkitektoniske udtryk. Beboerne fik med udpegningen af de særlige kvaliteter i deres bebyggelse et nyt syn på den – og dermed en bedre forståelse af, hvorfor det var nødvendigt at finde en løsning, som både passede til bygningen og deres behov.

Højstrupparken, Odense (1948-52), arkitekt: Erik Eriksen og landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen. Renovering: ERIK arkitekter (2022-23). Fotos: Berit P. Jensen, FAB 

Et andet eksempel er Sundparken i Himmerland, som oprindeligt skulle have skiftet tage og renoveret facader. En omfattende beboerinddragelsesproces resulterede imidlertid i en større transformation med udgangspunkt i områdets potentiale for at skabe et mere varieret boligudbud. Med omdannelsen fik de blandt andet også skabt tryggere udearealer med en højere herlighedsværdi, og givet områdets arkitektoniske udtryk et løft.

Italesættelse af værdierne øger attraktiviteten

At synliggøre de kvaliteter, der findes i en bebyggelse og italesætte dem kan bidrage til en positiv udvikling på flere måder. En øget forståelse af beboernes boligområde og historie er ofte med til at øge stoltheden og lysten til at passe på det. Det kan være med til at ændre hele fortællingen om det specifikke område og øge dets attraktivitet. Og i sidste ende have indflydelse på den offentlige opfattelse af de almene boligområder. Det er blandt andet det, som vejledningen, skal være med til at understøtte.

Sundparken, Esbjerg (1977), arkitekt: Torben Stokholm Arkitektfirma A/S. Renoveret: 2016, arkitekt: C.F. Møller. Fotos: Himmerland Boligforening.