NYHED 16.03.22

Open call: Bæredygtig dansk arkitektur

I 2023 er Danmark vært for Arkitekternes Verdenskongres "Sustainable Futures – Leave no one behind". I den forbindelse indsamler vi bæredygtige projekter fra hele Danmark, der viser, hvordan arkitektur kan bidrage til FNs verdensmål. Hjælp os med at finde alle de gode eksempler. OBS. Deadline er udskudt til den 30. maj 2022.

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Verdenskongressen i 2023 er en unik mulighed for at sætte arkitekturens bidrag til opfyldelse af verdensmålene på dagsordenen og vise resten af verden, hvordan vi arbejder med bæredygtig arkitektur og byudvikling i Danmark.

Invitation til indstilling af bæredygtige projekter fra hele Danmark

Som optakt til kongressen er Arkitektforeningen i gang med at indsamle de bedste eksempler på bæredygtig arkitektur fra hele landet, som kan indgå i forskellige sammenhænge både før, under og efter kongressen.

Derfor inviterer vi alle, der har bygget i Danmark de senere år, til at byde ind med projekter, der bidrager til et eller flere af de 17 verdensmål.  Det vil sige projekter, der er opført ud fra en bæredygtig tilgang – som svar på aktuelle, lokale behov og udfordringer fx i relation til klimasikring, inklusion, tilgængelighed, CO2-reduktion, biodiversitet, boligmangel, sundhed, læring m.v.

Ny guidebog over bæredygtig arkitektur

I første omgang efterlyser vi projekter til en guidebog, som ligger i forlængelse af udgivelserne “An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” Volume 1 og 2 fra henholdsvis 2018 og 2020.

Den nye udgave af guiden kommer udelukkende til at præsentere danske projekter og er målrettet de mange gæster, som forventes at besøge Danmark i forbindelse med verdenskongressen.

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Deadline

Indstillingsskemaet og billeder sendes til arkitekturguide@arkitektforeningen.dk senest den 30. maj 2022.

Maltfabrikken i Ebeltoft. Foto: Steffen Realdania

Indstil et værk

Udfyld skemaet og vedlæg tre billeder af værket og send det til arkitekturguide@arkitektforeningen.dk senest den 30. maj 2022.

Indstil nu

Guidede ture og værkbesøg

Alle de indstillede projekter vil blive vurderet i forhold til bogen, og hvordan de kan bringes i spil i løbet af 2023 i forbindelse med guidede ture, åbent-hus-arrangementer mm. i hele landet.

Udvælgelse og publicering

En redaktionsgruppe bestående af udvalgte medlemmer fra Arkitektforeningens syv lokalafdelinger, to medarbejdere fra Arkitektforeningens sekretariat samt chefredaktør på de to tidligere guider, Natalie Mossin, udvælger de projekter, der kommer til at indgå i den trykte guide.

Alle cases vil blive researchet og gennemskrevet inden de publiceres på engelsk.

En global succes

Den internationale guidebog ”An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals” udkom i  første udgave i 2018 og anden udgave i november 2020. Bøgerne er lavet på dansk initiativ for at engagere arkitekter over hele verden og viser gennem realiserede projekter, arkitektur, der interagerer med og understøtter alle verdensmålene og det overordnede princip “Leaving no one behind”. I dag bruges guidebøgerne både i uddannelser og i praksis. Guidebøgerne med de internationale eksempler er skrevet på engelsk, men er af lokale ildsjæle blevet oversat til japansk, fransk, portugisisk og kinesisk. I forlængelse af de globale bøger har arkitektforeninger og bæredygtighedsaktører udgivet nationale udgaver i blandt andet Japan, Brasilien og Thailand, med landespecifikke eksempler på, hvordan arkitektur kan bidrage til opfyldelse af verdensmålene.

Netværk for Verdensmål

Initiativet til indsamlingen af danske projekter, som kan indgå i en samlet dansk arkitekturguide til verdensmålene, samt ture rundt i landet før, under og efter kongressen er taget af Arkitektforeningens SDG-netværk med repræsentanter fra hele landet.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +