Regeringens landdistriktsudspil indeholder en række konkrete punkter til, hvordan man kan skabe nyt liv i udtjente eller funktionstømte bygninger. Det er et interessant politisk greb for at skabe nyt liv på landet – og ikke mindst for den bæredygtige udvikling, hvor vi skal genanvende så mange bygninger som muligt, mener Arkitektforeningen. Arkitektfaget er klar til at løfte opgaven.
På en gård i Præstø er en landbrugsbygning med enkle midler forvandlet til kontorer og lyse atelierer til kreativt arbejdsfællesskab af LYNGE LYNGE i samarbejde med arkitekt Kirsten Kragelund. Under overskriften 'Fra Landbrug til Landbo' er LYNGE LYNGE igang med andre lignende udviklingsprojekter.
“Der skal gøres noget ved de funktionstømte ejendomme på landet – nu. Så klart er budskabet fra Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen,” skrev Licitationen som opfølgning på det nye landdistriktsudspil, der kom fra regeringen torsdag den 22. august.
Alene de sidste 10 år er der blevet nedrevet knap 10.000 stuehuse på landsplan. Forsvinder gårdene og de gamle landbrugsbygninger, forsvinder en central del af vores fælles kulturarv. Derudover kæmper mange landsbyer for at bevare deres identitet og sammenhængskraft. Et af problemerne er, at der mangler et varieret boligudbud. Det kræver derfor politisk nytænkning og innovative, bæredygtige løsninger at sikre landsbyernes fremtid. Og det ser der ud til at blive åbnet op for nu.
I udspillet foreslår regeringen blandt andet, at det skal gøres lettere at skabe nyt liv i udtjente eller funktionstømte bygninger til boliger, fritidsaktiviteter og erhverv for at skabe nyt liv i landdistrikterne. Konkret ønsker man blandt andet at forenkle planloven, så det i kystnærhedszonen bliver muligt at tage overflødiggjorte bygninger i brug, ligesom de vil gøre det muligt at opdele stuehuse på landbrugsejendomme i 2-familielejligheder.
At udnytte de eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt vil i høj grad være et skridt i den rigtige retning i et bæredygtigt perspektiv, og det vil både være en gevinst for klima, miljø og bygningskultur.
“Erfaringer viser, at dette kan være et centralt greb i forhold til at fastholde folk i mindre bysamfund, men det har også potentiale til at tiltrække nye beboere. Vi ved, at mange gerne vil fællesskabet i de mindre byer, og at det kan have positive effekter for nærområdet, hvis flere fx unge børnefamilier får muligheden for at rykke sammen på landet. At omdanne og transformere eksisterende bygninger til boliger for familier, der gerne vil bo tæt på hinanden og naturen – fx i form af bygge- og bofællesskaber – har mange positive perspektiver,” skrev Lars Autrup på LinkedIn og roste i samme ombæring regeringen:
“Det har hidtil været et lidt overset politisk indsatsområde i forhold til at skabe mere liv på landet, så det er et enormt spændende greb, som er helt rigtigt set. Regeringen fortjener tilmed ros for ambitionen om at tage livtag med regler og bureaukrati, som spænder ben for den udvikling. Uden at italesætte det så klart er udnyttelsen af eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt i høj grad også et vigtigt bæredygtighedsgreb, ligesom det vil være en gevinst for klima, miljø og bygningskultur.”
Dette budskab nåede også frem til ministeren for By- Land- og Kirke, Morten Dahlin, som takkede for udmeldingen og skrev, at han selv ser et stort potentiale netop i den del af udspillet.
I Arkitektforeningen vil vi følge de mere detaljerede initiativer og spille ind med al den viden og erfaring, der allerede findes på området. “Det er positivt, at regeringen ved at løsne op for planloven vil forbedre muligheden for at anvende flere af de eksisterende ejendomme på landet og ved de kystnære områder – så længe det ikke er med fokus på at inddrage mere land, men anvendelse af det eksisterende byggeri,” understreger Lars Autrup og tilføjer: “Vi mener f.eks. ikke, at der skal åbnes op for mere sommerhusbyggeri i de kystnære zoner.”
Teksten fortsætter nedenfor.
Spørgsmålet om, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan anvendes både til boliger og nye fællesskabsdannende aktiviteter i landsbyerne, er noget, som mange arkitekter er optaget af. Det viste den store interesse for idékonkurrencen ”Det er dejligt på landet”, som Arkitektforeningen Østjylland udskrev i foråret sammen med Randers Kommune. Alene her er indsamlet 17 forslag til inspiration for landsbyer i hele Danmark.
Den 19. september afholdes konferencen af samme navn med inspirationsoplæg og debat om muligheder og barrierer for omdannelse af bygninger på landet. Alle konkurrenceforslagene vil være udstillet, og sløret vil blive løftet for vinderne af konkurrencen. Konkurrencen er udsprunget af Arkitektforeningen Østjyllands netværk ”Det er dejligt på landet”, som kørte i 2023 som en del af Arkitekturens Stemme.
Teksten fortsætter nedenfor.
Foto: Randers Kommune
Se konkurrenceforslagene og hør blandt andet Oplæg fra Esben Dannemand Frost, Arkitekt MAA, tegnestueleder Anna Mette Exner Arkitektur, der kredser om spørgsmålet: Hvordan kan vi omdanne de eksisterende bygninger i landdistrikterne med fokus på sikring af kulturarven? Er der potentialer for nye fællesskaber og boformer?
Tilmeld dig herI Arkitektforeningen har vi løbende sat fokus på behovet for at kunne transformere bygninger på landet for at skabe nyt liv i landsbyerne og bevare kulturarven gennem medier, arrangementer og netværk.
Aarhus Stiftstidende: Vi skal gøre landbyerne gode at blive boende i
Din Avis Randers: Det skal fortsat være dejligt at bo på landet (Begge indlæg af Trine Lybech Madsen, Arkitektforeningen Østjylland, og Sofie Palsgaard Nommesen, arkitekt MAA, Randers Kommune).
Her kan du læse Arkitektforeningen kommentarer til landdistriktsudspillet:
Licitationen: udspil lover nyt liv i funktionstømte bygninger (kommentarer fra Arkitektforeningens direktør Lars Autrup og Tobias Zacho Larsen, foreningens nye politiske direktør).
Byrummonitor: Kommentar til landdistriktsudspillet fra Lars Autrup
Netværk: “Det er dejligt på landet”
Konference: “Alternative boformer på landet” – afholdt 1. december 2022. Se livestreaming her.
