NYHED 25.05.23

Prisvindere skaber kunstneriske muligheder med begrænsning

Vinderne af Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2023 viser, hvordan kasserede materialer kan anvendes med omhu, så de bliver det foretrukne valg i byggeriet. Deres besvarelse udfordrer arkitekters traditionelle arbejdsproces, men kan også bruges som en helt konkret guide til bæredygtig praksis.

En enstemmig bedømmelseskomité roser gruppe-ajas besvarelse for at give en både letforståelig og indholdsrig præsentation af en metode, som bruger begrænsning som et positivt benspænd for arkitektonisk innovation og kvalitet, der både udfordrer arkitekters gængse arbejdsmetode og kan bruges som en helt konkret guide til bæredygtig praksis. Foto: gruppe-aja

Kontakt

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Hvordan kan arkitekter arbejde positivt med begrænsning i en tid, hvor byggeriet skal nedsætte sit ressourceforbrug markant for at reducere CO2-udslippet og opretholde klodens økobalance? Det giver de tre unge arkitekter, Amalie Holm, Alberte Hyttel Reddersen og Julie Lecuelle, deres bud på i en enkel, original og sanselig fremstilling.

Arkitektforeningen har netop kåret vinderne af den årlige prisopgave Udsyn, som adskiller sig fra de gængse arkitektkonkurrencer, da den ikke efterspørger en idé til et byggeri, landskab eller byrum, men derimod nye idéer, paradigmer eller objekter, der giver anledning til refleksion, debat og eftertanke. I år var temaet ”Begrænsningens Kunst”, og det var et tema, der lå lige til højrebenet for årets vindertrio:

”Da vi læste om prisopgavens tema ’Begrænsningens Kunst’, var vi ikke i tvivl om, at vi ville byde ind – for det er jo præcis, sådan vi arbejder. For os begrænsning et aktiv og en mulighed, og vores bidrag til konkurrencen er et billede på, hvordan vi gør,” fortæller Amalie Holm, Alberte Hyttel Reddersen og Julie Lecuelle, der sammen driver tegnestuen gruppe-aja.

Vi skal se værdien i det umiddelbart værdiløse

Konkret blev prisopgavens deltagere bedt om at undersøge, hvordan arkitektfaget kan arbejde med begrænsning i en tid, hvor mennesket ikke kan opretholde ubegrænset vækst på bekostning af klodens ressourcer.

Den udfordring har de tre arkitekter løst ved at beskrive en metode i tre trin – 1) begrænsning, 2) kategorisering og 3) kuratering. Metoden har de eksemplificeret ved et billede af en teglbelægning udført i kasserede mursten, som med bedømmelseskomitéens ord – er ”kurateret i en æstetisk overbevisende sammenstilling”.

De tre arkitekter er nemlig først og fremmest interesserede i at vise, hvordan begrænsning kan bruges som et aktiv – altså, hvordan omhyggelig kategorisering og kunstnerisk bearbejdning kan gøre eksisterende og oversete materialer til det attraktive valg.

Kontakt

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

FAKTA

Om dommerkommitéen

Dommerkomitéen bestod af medlemmer af Arkitektforeningen: forperson Johnny Svendborg, næstforperson Ida Lindberg samt arkitekt MAA Oskar Holst Kurtzweil (prisvinder Udsyn 2022).

Derudover var to fagdommere udpeget af Arkitektforeningens Konkurrenceudvalg: arkitekt MAA Nathan Romero Muelas og ph.d. og kunsthistoriker Marianne Krogh.

Dommerkomitéen er rådgivet af Lars Autrup, Arkitektforeningens direktør, og Katrine Rasmussen, sekretær for konkurrencen.

“For os begrænsning et aktiv og en mulighed”

MAA Alberte Hyttel Reddersen, gruppe-aja

Begrænsning som positivt benspænd for arkitekturen

Den enstemmige bedømmelseskomité roser gruppe-ajas besvarelse for at give en både letforståelig og indholdsrig præsentation af en metode, som bruger begrænsning som et positivt benspænd for arkitektonisk innovation og kvalitet, der både udfordrer arkitekters gængse arbejdsmetode og kan bruges som en helt konkret guide til bæredygtig praksis.

”Vinderforslaget er både enkelt og originalt, og det indeholder en følsomhed, sanselighed og omsorg over for materialet, som har imponeret os. Perspektiverne i besvarelsen rækker langt videre end det konkrete eksempel, for det udfordrer arkitekters traditionelle arbejdsproces og kernerolle –det peger mod i højere grad at være kuratorer, som tilfører en ny værdi til det, der allerede findes, og med det, som allerede findes,” siger Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen.”

Rosende omtale til skriftligt opråb

Udsyn 2023 byder også på rosende omtale til Sophie Robinson for sit skriftligt opråb til arkitektstanden. I en tekst med illustrative tegninger beder hun blandt andet arkitektfaget om at spørge sig selv, hvorfor vi designer, og hvem vi designer for. Forslaget indeholder desuden fire bud på værktøjer arkitekter kan bruge til implementering af en mere bæredygtig praksis.

Læs Sophie Robinsons tekst Four Walls and a Proof”

Begge de to forslag blev præsenteret til en temadag i Arkitektforeningens tværfaglige FORUM for Arkitektur den 25. maj. Vinderforslaget er hædret med 75.000 kr.

Du kan læse mere om de to forslag i dommerbetænkningen nedenfor:

“Perspektiverne i besvarelsen rækker langt videre end det konkrete eksempel”

Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen

Foto: gruppe-aja

Begrænsningens Kunst

Se gruppe-ajas forslag

Hent forslaget i pdf
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +