NYHED 04.10.22

Programmet i luften for verdenskongressen for arkitekter i København

Nu kan du tilmelde dig verdenskongressen for arkitekter ”Sustainable Futures – Leave no one behind”. Kongressen løber af stablen den 2.- 6. juli 2023 i København, og det forventes, at ca. 10.000 fagligt professionelle fra hele verden vil mødes og udveksle viden og erfaringer om, hvordan arkitekturen kan bidrage til udviklingen af et bæredygtigt og inkluderende samfund. Se det foreløbige program.

Foto: Krøyers Plads, Martin Heiberg

Kontakt

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Hvordan kan arkitektur løse nogle af klimaforandringerne? Kan arkitekter være med til at forbedre folkesundheden? Kan vi gennem arkitektur understøtte og skabe stærke fællesskaber globalt? Disse og flere spørgsmål bliver adresseret, når København inviterer 10.000 internationale og danske deltagere til dialog om, hvordan arkitektur er en helt central spiller for øget bæredygtighed.

Verdenskongressen for arkitekter (World Congress of Architects) bliver afholdt for 28. gang, men det er første gang i den internationale arkitektforenings (UIA) historie, at kongressen finder sted i Norden – og helt specifikt i København. Det er det danske sekretariat, UIA2023CPH, som holder til i Arkitektforeningen, der netop har lanceret det foreløbige program og åbnet billetsalget. Se det foreløbige program og skynd dig at bestille din billet her

Hovedtalerne på plads

Det foreløbige program præsenterer først og fremmest en række hovedtalere samt en række stærke faglige oplægsholdere både fra Danmark og resten af verden – og langt flere vil blive føjet til programmet løbende.

Programmet byder på følgende hovedtalere:

  • Bjarke Ingels (arkitekt, stifter, BIG)
  • Chimamanda Ngozi Adichie (prisvindende forfatter)
  • Chris Downey (stifter, Architecture for the Blind)
  • Christian Benimana (arkitekt, medstifter, African Design Centres. Direktør, MASS Design Group)
  • Connie Hedegaard (tidligere miljøminister, klima- og energiminister og klimakommissær i EU)
  • Elisabeth Timme (arkitekt, medstifter, Office of Office)
  • Francis Kéré (arkitekt, stifter, Kéré Architecture)
  • Jim Hagemann Snabe (bestyrelsesformand, Siemens. Bestyrelsesmedlem, World Economic Forum)
  • Kunlé Adeyemi (arkitekt, professor og udviklingsstrateg. Stifter og rektor på NLÉ)
  • Maria Neira (direktør for verdenssundhedsorganisationen WHOs afdeling for miljø, klimaforandringer og sundhed)
  • Mette Skjold (adm. direktør og partner, SLA)
  • Partha Dasgupta (professor emeritus i økonomi på Cambridge Universitet)
  • Ursula von der Leyen (tbc)(formand for Europa-Kommissionen)

”Det er en fuldstændig enestående mulighed for dansk arkitektur og hele vores stand, at kunne vise, hvordan vi arbejder med at bidrage til den bæredygtige udvikling. Samtidig får vi direkte adgang til et kæmpe netværk af internationale arkitekter både fra forskning og praksis – og inspirerende profiler fra den samfundsmæssige kontekst, vi spiller ind i. Jeg håber, at rigtigt mange danske arkitekter vil benytte sig af muligheden – og være med til at løfte værtskabet og udveksle viden med fagfæller i resten af verden”, siger Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen.

(Læs mere om kongressen og de øvrige talere nedenfor).

Kontakt

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

FAKTA

En verdenskongres i København

UIAs verdenskongres er en nøglebegivenhed inden for arkitekturen. Den har fundet sted hvert 3. år siden 1948. Kongressen bringer hver gang tusindvis af deltagere fra hele verden sammen, og det er her, der bliver delt viden, indsigt og nye tanker om arkitektur. Hver af UIAs verdenskongresser fokuserer på et specifikt arkitekturrelateret tema, udviklet af faglige personligheder fra den internationale arkitektur-, planlægnings- og byggebranche.

Arkitekturhovedstad 2023

Parallelt med UIA2023CPH er København officielt udnævnt af UNESCO og UIA til Verdensarkitekturhovedstad i hele 2023 (World Capital of Architecture 2023). UNESCO og UIA lancerede initiativet med ”Verdensarkitekturhovedstad” for at sætte fokus på værdien af arkitektur, byplanlægning og bæredygtig byudvikling. København er den anden by, der er udnævnt som World Capital of Architecture. Den første by var Rio i 2021.

Foto: Alonso Mayo

Bliv vært med Archistay

Lej en seng ud til en arkitekt under verdenskongressen i 2023

Vil du invitere en arkitekt indenfor under verdenskongressen for arkitekter i juli 2023 – og samtidig gøre det muligt for flere at komme hertil?

Læs mere

Seks temaer, som kobler arkitekturen direkte med verdensmålene

UIA2023CPH har omsat de 17 Verdensmål til seks temaer, som udgør den faglige ramme om kongressen: Climate Adaptation, Rethinking Resources, Resilient Communities, Health, Inclusivity og Partnerships of Change.

Gennem de seks temaer vil hovedtalerne og alle øvrige bidragsydere sætte fokus på, hvordan arkitekturen kan være et væsentligt værktøj til at sikre bæredygtige metoder og løsninger inden for arkitekturens område, før vi når 2023, hvor FNs 17 Verdensmål skal være indfriet.

”Kongressens talere bringer hver især en unik viden om arkitektur og bæredygtighed til kongressen. Udgangspunktet for hvordan denne viden deles på kongressen er ikke enetaler, men dialoger, så vi sammen kan udvikle nye forståelser og perspektiver. Samtalerne spænder på tværs af verdensmålene og på tværs af forskelle i geografi og kultur, og vi håber, at de samlet set vil kunne inspirere til handling i det byggede miljø, i Danmark og internationalt,” siger præsident for verdenskongressen, Natalie Mossin.

Natalie Mossin er desuden institutleder på Det Kongelige Akademi samt vicepræsident i UIA og præsident for UIA2023CPH.

Stærke faglige profiler

I kongressens program vil der, udover hovedtalerne, være en bred vifte af andre kompetente oplægsholdere. Blandt disse oplægsholdere kan nævnes: Anders Lendager, Anna Heringer, Anna Rubbo, Arif Hasan, Billie Faircloth, Camilla Ryhl, Camilla van Deurs, Carlo Ratti, Carlos Moreno, Cora Valloire, Dorte Mandrup, Ellen Braae, Jan Gehl, Juan Du, Julia Gamolina, Kent Martinussen, Magda Mostafa, Maibritt Pedersen Zari, Martha Lewis, Merve Bedir, Mette Ramsgaard Thomsen, Rainer Mahlamäki, Ruth Baumeister, Sandi Hilal, Shelley McNamara, Tokunbo Omisore, Yvonne Farrell.

”Verdenskongressens program har fokus på bæredygtighed i arkitekturen, både menneskeligt og miljømæssigt, og på tværs af alle 17 Verdensmål. Udfordringerne er akutte og globale, og vi må dele vores viden og erfaringer på tværs af grænser – ellers kan vi ikke opnå de ændringer i byggeriet, der er brug for. Det, vi håber, er at alle delegerede forlader kongressen som ambassadører for bæredygtig forandring og med inspiration til handling i egen praksis,” siger Natalie Mossin.

Læs mere om Arkitekturåret

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +