NYHED 07.12.21

Se eller gense debatten om opkøb af danske arkitektvirksomheder

Opkøb af arkitektvirksomheder deler vandene. Er de en mulighed for at styrke den holistiske rådgivning og udvikle fælles løsninger på klimakrisen? Eller ofres den arkitektoniske kvalitet til fordel for markedsandele? Se eller gense debatten og mød kritikere og fortalere.

Arkitektforeningen og Byrummonitor inviterede et bredt udsnit af den danske arkitektbranche ind til en debat om brancheglidningens betydning. Foto: Jens Lindhe

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

De seneste år er store som små arkitektvirksomheder blevet opkøbt af rådgivende ingeniører – selvstændige tegnestuer er blevet til arkitekturafdelinger i enorme ingeniørkoncerner.

Det er en tendens, der deler vandene. På den ene side står dem, som hylder forandringen og mulighederne for at yde rådgivning hele vejen rundt i en tid, hvor arkitekturen også skal give svar på klimakrisen. På den anden side står kritikerne, der advarer om, at den arkitektoniske kvalitet ofres til fordel for markedsandele, og at den kunstneriske intuition bliver overtaget af algoritmer.

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Se eller gense debatten om opkøb i Arkitektbranchen

Byrummonitor og Arkitektforeningen inviterede et bredt udsnit af den danske arkitektbranche ind til en debat om, hvad brancheglidningen betyder for konkurrencen, for medarbejderne og ikke mindst for den arkitektoniske kvalitet.

Med konkrete fortællinger fra deres hverdag gav deltagerne et indblik i, hvordan det gavner samarbejdet, at arkitekter og ingeniører sidder rundt om samme bord fra begyndelsen, hvordan det er blevet sværere for selvstændige tegnestuer at samarbejde med store ingeniørkoncerner, og hvordan arkitekturen forandrer sig.

I debatten deltog blandt andet:

  • Katja Viltoft bestyrelsesformand, kreativ direktør og partner, JJW Arkitekter
  • Martin Keiding, chefredaktør, Fagbladet Arkitekten
  • Peter Thorsen, adm. direktør og partner, Lundgaard og Tranberg
  • Mette Lyng Hansen, CEO, Gottlieb Paludan Architects
  • Uffe Bay-Smidt, Markedschef Sweco Architects Denmark hos Sweco
  • Sanne Wall-Gremstrup, adm. direktør, Schmidt Hammer Lassen Architects
  • Sheela Maini Søgaard, CEO, BIG
  • Torben Møbjerg Partner og COO, Lytt Architectur
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +