NYHED 20.04.21

Skærp din profil til det arbejde, du gerne vil have

Uanset om du ønsker at blive bedre til at varetage det job, du allerede har, eller gerne vil rykke dit professionelle liv et nyt sted hen, er det altid en god idé at udfordre vante handlingsmønstre og skærpe dit mindset. ’Træd i karakter som professionel’ giver dig redskaberne.

Lena McNair

Medlemschef

+45 30 85 90 05

lm@arkitektforeningen.dk

”En slagkraftig professionel profil kræver, at du aktivt forholder dig til det, der er nemt, og det, som udfordrer dig. Og det er ofte i overgangen fra én rolle til en anden, at du mest tydeligt kan se, hvad du er god til, og hvad du har brug for at lære.”

Ordene er erhvervspsykolog Thea Mikkelsens, og hun bruger forløbet ’Træd i karakter som professionel’ til at hjælpe arkitekter, som enten skal finde sig til rette i et nyt ansvarsområde eller gerne vil blive bedre til at udfylde deres nuværende rolle.

I fokus er den enkeltes behov og udfordringer, og deltagernes udgangspunkter er vidt forskellige, forklarer hun. Mens nogle ønsker at stille skarpt på overgangen fra udførende arkitekt til leder eller partner, har andre brug for sparring til at finde sig til rette i rollen som selvstændig eller lande godt i deres første job, hvor de skal forstå omgivelsernes forventninger og aflæse alle de usagte sociale koder. Og andre igen har brug for at træde mere i karakter i deres eksisterende rolle.

”Men fælles for næsten alle deltagere er udfordringen med at finde balancen mellem det kreative arbejde, som kræver et vist element af indadvendthed, og en mere udadvendt funktion, hvor det handler om at sætte en dagsorden eller skabe resultater gennem andre,” uddyber Thea Mikkelsen.

Brug forløbet til at tydeliggøre dine kompetencer

’Træd i karakter som professionel’ er et onlineforløb, som består af undervisningsvideoer, hjemmeopgaver og små personlige coachingsamtaler, der giver dig redskaberne til at afklare din personlige professionelle profil og tydeliggøre dine kompetencer, så de matcher det arbejde, du har, eller gerne vil varetage i fremtiden.

Lena McNair

Medlemschef

+45 30 85 90 05

lm@arkitektforeningen.dk

“Når du flytter dit perspektiv, er det nemmere at træde i karakter”

Thea Mikkelsen, erhvervspsykolog

Coachingsamtalerne bidrager til at skærpe og udfordre dit perspektiv: ”Mange arkitekter oplever det fx som et markant skifte, når de går fra selv at tegne og udvikle projekter til at tage ansvar for at skabe resultater og god arkitektur gennem andre. Men flytter du dit perspektiv, er det nemmere at få øje på, hvordan du kan træde mere i karakter,” siger Thea Mikkelsen.

Hun tilføjer: ”For mig som erhvervspsykolog er det meget opløftende at møde deltagere, som går fra at føle sig fastlåst i deres rolle til aktivt at rykke deres professionelle liv et nyt sted hen.”

Forløbet ’Træd i karakter som professionel’ bygger på teori og metoder fra aktuel international forskning omkring karriereudvikling i projektorienterede arbejdskulturer samt succesfulde præsentationsmetoder. Samtaler aftales, så de passer i din kalender.

Styrk din faglighed

Læs mere om forløbet og tilmeld dig

Træd i karakter som professionel – online kursus og coachingforløb
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +