NYHED 31.05.21

Skal vi løfte den arkitektoniske kvalitet i udbud og konkurrencer, må fagdommerne med

Forførende visualiseringer og et detaljeret fokus på de byggetekniske løsninger afgør alt for ofte, hvem der vinder arkitektkonkurrencen, men fører sjældent til høj arkitektonisk kvalitet. Vil vi for alvor bane vejen for berigende bygningsværker og planløsninger, må fagdommerne med.

Overblik over, hvor i landet Arkitektforeningen har udpeget fagdommere de sidste 15 år. Over hele landet råder Arkitektforeningen over de de mest erfarne og anerkendte arkitektfagdommere - både inden for bygning, byrum og landskab. Fagdommere MAA er nøje udvalgt af Arkitektforeningen på baggrund af en ansøgningsproces, der sikrer specialister og aktivt udøvende fagdommere.

Skrevet af

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Når du er færdig med at læse dette indlæg, så prøv at lukke øjnene og mærk det rum, du sidder i. Er det rart at være i? Er der højt eller lavt til loftet? Er der en særlig duft? En særlig rumklang? Hvordan føles overfladerne?

Når jeg starter mit indlæg her, er det fordi arkitektonisk kvalitet ikke kun er noget, vi kan se, men også noget, vi mærker – med hele vores krop. Facaden gør det ikke alene.

God arkitektur er en helhedsoplevelse, som bringer alle sanser i spil, så de understøtter og supplerer hinanden i en kompleks proces. En helhedsoplevelse, hvor de fysiske omgivelser gør os trygge, glade og stimulerer os til at tage dem i brug. Men også en helhedsoplevelse, som er en svær at måle, veje og vurdere – ikke mindst i en udbudssituation, hvor dét at forholde sig til sted, sanser og stoflighed ofte betragtes som fordyrende flødeskum og derfor ikke bliver vurderet på lige fod med alle de andre parametre, som afgør, hvad der skal bygges.

Netop udfordringen med at måle værdien af arkitektonisk kvalitet, er måske en del af svaret på, hvorfor vi som samfund har så svært ved at sikre god arkitektur i vores bygninger og byer. Med rette kan mange nye byområder kritiseres for at være forskellige varianter af samme monotone metervare. Så hvad skal der til?

Skrevet af

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

Arkitektkonkurrencen – fødselshjælper for kreativitet eller business as usual?

Pointen, der som en korkprop bliver ved med at hoppe op, knytter sig til arkitektkonkurrencen, og hvordan vi kan blive bedre til at bruge den.

Sagen er nemlig desværre den, at alt for mange vindere af arkitektkonkurrencer vælges på baggrund af en forførende rendering. Og at alt for mange arkitektkonkurrencer drukner deltagerne i ressourcekrævende krav til detaljer og tjeklister for formalia og byggeteknik. Ingen af delene gavner det færdige resultat.

Omvendt skal vi heller ikke droppe arkitektkonkurrencen – tværtimod. Set fra min stol er der ingen tvivl om, at den fagfællebedømte arkitektkonkurrence er et fantastisk værktøj til at forløse kreativiteten og udvikle løsninger, ingen havde forestillet sig, da den blev udskrevet. Grebet rigtigt an, kan arkitektkonkurrencen bane vejen for berigende bygningsværker og planlægning, der gavner både bygherrer og brugere, bidrager til den grønne omstilling og ændrer samfundet til det bedre.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om fagdommere?

Så kontakt Dorte Sibast på tel 26 71 90 17 eller ds@arkitektforeningen.dk

Har du brug for en fagdommer?

Så kontakt Bodil Krohn på tel 30 85 90 04 eller bkh@arkitektforeningen.dk

“Den fagfællebedømte arkitektkonkurrence er et fantastisk værktøj til at forløse kreativiteten ”

Dorte Sibast

Så fagdommere skal der til, og det er der mindst tre gode grunde til:

1. Fagdommerne gennemskuer drømmebilledet

Arkitektonisk kvalitet er meget mere end en flot facade. God arkitektur handler om helheder, om form, funktion, materialer, hvordan den tilpasser sig omgivelserne, udnytter eksisterende viden og teknik og er meningsfuld for sine brugere. Fagdommerne kan gennemskue det samlede projekt og vurdere, om arkitekternes hovedgreb og idé er kvalificeret. De kan vurdere projektet i sin helhed – om det kan bære, og om det løser den opgave bygherren har stillet.

2. Fagdommerne oversætter tegninger og planer til nudansk

I en konkurrencesituation er det ofte politikere og embedsfolk, der skal vurdere projekterne sammen med en række andre eksperter med vidt forskelligt fokus. Fagdommerne kan formidle projekternes tankesæt, forskelle og kvaliteter, så de giver mening og er nemmere at bedømme – uanset om man er skoleleder, trafikforsker eller borgmester.

3. Fagdommerne er den uvildige stemme

Uvildige fagdommere har ikke noget i klemme. De er fri af politiske, private eller økonomiske hensyn og kommer med en grundfaglighed som afsæt for deres vurdering af den arkitektoniske kvalitet. En vurdering, som er så saglig som muligt, og som de også kan stå på mål for på den lange bane.

Fagdommerne er garanter for arkitektonisk kvalitet

Om fagdommerne er med i vurderingen af fremtidens bygninger og byrum eller ej er altså ikke ligegyldigt, for de er bolværk mod forarmede byrum og garanter for den arkitektoniske kvalitet. Det har betydning for projektets holdbarhed på langt sigt – og for alle os, der skal bruge det færdige resultat. For på godt og ondt lagrer arkitekturen sig i vores krop og præger vores liv.

Mærker du efter, kan du sikkert sagtens genkalde dig barndommens klasseværelse. Det hospitalsrum, hvor du tog imod dit barn eller sagde farvel til et elsket familiemedlem. Der, hvor du arbejder, leger eller lærer. Dér, hvor du er lige nu. Så prøv at lukke øjnene og mærk det rum, du sidder i.

Arkitektforeningen råder over de mest erfarne og anerkendte arkitektfagdommere inden for bygning, byrum og landskab. Fagdommere MAA er nøje udvalgt af Arkitektforeningen på baggrund af en ansøgningsproces, der sikrer specialister og aktivt udøvende fagdommere inden for rådgivning, forvaltning, planlægning, forskning og formidling. Efter ansøgningsprocessen gennemgår alle fagdommere et obligatorisk kursus i Arkitektforeningen, før de kan kalde sig fagdommer MAA. Læs mere her

Hvad kan en fagdommer udpeges til?

Åbne og indbudte konkurrencer, idékonkurrencer, totalrådgivningskonkurrencer, totalentreprisekonkurrencer, parallelt opdrag, bygningspræmieringer, DGNB-diamantcertificering, arkitekturråd i kommunerne og Advisory Boards er alle eksempler på områder, hvor en arkitekturfagdommer MAA kan gøre en postiv forskel.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +