NYHED 23.11.21

Hvordan skærper man udbud, så vi får bedre arkitektur?

Fastgroede vaner for afvikling af udbud og konkurrencer koster tid, kræfter og penge hele bordet rundt og skaber langt fra højere arkitektonisk kvalitet. Derfor har vi brug for, at se på dem med friske øjne og dele erfaringer og viden om nye måder at gøre det på. I Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk tager vi dialogen om, hvordan man bedst skaber det skarpe men smidige udbud som grundlag for vellykket samarbejde, der giver plads til de arkitektoniske visioner. I en artikelserie stiller vi nu skarpt på, hvordan netværkets medlemmer hver især arbejder med konkurrencer og udbud i kraft af deres forskellige roller som praktiserende arkitekter, bygherrer og bygherrerådgivere. Dette er det første i rækken – mød arkitekt MAA Sabina Happel fra advokatanpartsselskabet Molt Wengel.

Konkurrencer og udbud har det med at sande deltagerne til i ressourcekrævende krav til detaljer og tjeklister for formalia og byggeteknik. Men sådan behøver det ikke at være, siger arkitekt MAA Sabina Happel.

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

Der er blevet længere mellem de åbne konkurrencer, og dem, der gennemføres, har det med at sande deltagerne til i ressourcekrævende krav til detaljer og tjeklister for formalia og byggeteknik. De mange krav fordyrer processen på begge sider af bordet, og selv om de måske gør bygherren tryg på den korte bane, holder de sjældent på den lange – for ikke bare viser mange antagelser sig ikke at holde stik, efterhånden som projektet tager form, der kommer sjældent stor arkitektur eller innovative løsninger ud på den anden side. Udfordringen er også, at mange kreative løsninger frasorteres i bedømmelsen, simpelthen fordi de bevæger sig ud over den bane, som er kridtet op.

Men der er en anden vej. Fra sin stol hos advokatvirksomheden Molt Wengel bruger arkitekt MAA Sabina Happel sin faglighed til at tilrettelægge udbudsstrategier, som tager højde for parternes og brugernes behov og skaber ejerskab hele vejen rundt. Og så deler hun løbende ud af sin viden som medlem af Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk.

Så hvordan kan vi arbejde mere målrettet med at udvikle skarpe udbud og konkurrencer, som støber fundamentet for bedre samarbejde og skaber højere arkitektonisk kvalitet, ifølge Sabina Happel? Vi har bedt hende give en indføring i virksomhedens arbejde med hybride og integrerede udbudsformer.

Hvordan arbejder I med udbud hos Molt Wengel?

”Vi lægger stor vægt på den tidlige proces med bygherren, fordi det er den, der ligger til grund for udbudsmodellen. Et projekt med en grundig fælles afklaring gør det lettere at træffe de rigtige valg.

Derfor starter vi altid med en grundig snak med bygherren om, hvad der er vigtigt for dem, og hvad de ser som succes. I hvor høj grad skal brugerne inddrages undervejs? Hvad er deres forventninger til arkitektonisk kvalitet vs. tid og økonomi? Er man enige om målet i organisationen? Hvilken type entreprenør og rådgiver vil man helst arbejde sammen med, og hvad skal de kunne? Hvor vigtig er den miljømæssige bæredygtighed? Bare for at nævne nogle af de punkter, vi kommer omkring.”

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

“Nogle bygherrer er usikre på ydelsesbeskrivelsen. Derfor vil de hellere sætte et kryds for meget end et for lidt. ”

Sabina Happel, arkitekt MAA, Molt Wengel

Hvordan griber I processen an?

”Vi går systematisk til værks. Helt konkret starter vi med et spørgeskema og en workshop, som skal gøre beslutningstagerne klogere på målet, og hvad der er en succes for dem. Vi vil gerne have alle parter med om bordet fra start, for det giver medejerskab og arbejdsro senere i processen. Det er en form for erkendelsesrejse, som hjælper til at stille skarpt på bl.a. udbudsform, krav og valg af kriterier, og som i sidste ende gør det nemmere at finde den rigtige vinder.”

Hvad er vigtigt for bygherrerne lige nu? Hvilke tendenser ser du?

”Vores bygherrer vil ofte meget gerne have sikkerhed for prisen på projektet. Det kan de få ved at udbyde projektet i Integreret Byggeri, som indeholder en targetpris, som entreprenøren bekræfter løbende gennem en samarbejdsperiode. På den måde fylder pris ikke så meget i forhold til tildelingen af projektet, hvilket betyder, at kvalitet og samarbejde træder tydeligere frem. Vi ser også en stigende interesse for at vurdere på miljømæssig bæredygtighed. Her er det vigtigt at gøre det konkret, hvad der giver point i vurderingen, så det er tydeligt for de bydende, hvad der vægter positivt i deres tilbud.

Vi ser også, at nogle bygherrer er usikre på ydelsesbeskrivelsen. Derfor vil de hellere sætte et kryds for meget end et kryds for lidt. Men giver krydset værdi i projektet? Er der behov eller ambitioner for projektet, som vitterligt betyder, at der er særlige krav til rådgiverens kunnen og ydelser?

Vores opgave er at udfordre, hjælpe og rydde misforståelser af vejen – fx at en bygning bliver helt ufremkommelig, hvis ikke der i udbudsmaterialet sættes X i skemafeltet ’særlige krav om tilgængelighed’. For mange krydser i ydelsesskemaet kan også begrænse konkurrencen på en uhensigtsmæssig måde. De mindre rådgivervirksomheder kan ikke nødvendigvis stille med alle kompetencer fra ydelsesskemaet, og derfor er det relevant at overveje, hvad der er vigtigst for projektet, så man ikke unødigt skærer en del af markedet fra.”

Artiklen fortsætter længere nede

Arkitektskolen Aarhus. Foto: Rasmus Hjortshøj

Vær med

Bliv en del af Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk

Vær med til at skabe et centralt omdrejningspunkt for udveksling af viden og sparring på de mest aktuelle udfordringer. Vi mødes fire gange om året og analyserer konkurrence- og udbudsforløb, undersøger rammerne, Næste møde er den 7. december i Aarhus . Vi sætter fokus på, hvordan man kan fastholde bygherrens vision i totalentrepriseudbud med den nye arkitektskole som case.

Læs mere

“Vi ser ofte, at bygherren ønsker totalentreprisens sikkerhed for tid og pris, men også gerne vil have mulighed for at præge projektet langt hen i processen.”

Sabina Happel, arkitekt MAA, Molg Wengel

Hvordan bruger I paragrafferne til at understøtte arkitektonisk kvalitet i udbud?

”Det gør vi ved at stille en opgave, som er meget præcis i forhold til den enkelte bygherres ønsker. Det handler i bund og grund om at finde den rette samarbejdspartner, så bygherren kan se sit mindset afspejlet i besvarelserne. Hvis der er tale om et nyt skolebyggeri, spørger vi måske til, hvordan tilbudsgiver arbejder med læringsmiljøer, sikring af det gode indeklima eller involvering af brugere i skitseringsprocessen. Men det kan også handle om fx sikkerhed under udførelse eller noget helt fjerde.”

Er sikkerhed for tid og pris det samme som at gøre køb på kvalitet?

”Vi ser ofte, at bygherren ønsker totalentreprisens sikkerhed for tid og pris, men også gerne vil have mulighed for at præge projektet langt hen i processen. Derfor arbejder vi med en integreret model, som hjælper til at holde hånd i hanke med pris, tid og kvalitet, men også skaber et mere smidigt samarbejde.

Denne samarbejdsmodel kalder vi Integreret Byggeri. Vi starter med at indgå en samarbejdsaftale mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, hvor entreprenøren sidder med om bordet i de tidlige designfaser og bidrager med viden, som giver sikkerhed for, at projektet er bygbart. Undervejs i processen genbesøger vi projektet flere gange, og entreprenøren lægger hånden på kogepladen i forhold til at overholde targetpris og tidsplan.”

Så det handler om en fælles forventningsafstemning?

Ja. Udbudsmaterialet sætter rammerne for samarbejdet, og undervejs i samarbejdsfasen har bygherre, rådgiver og entreprenør mulighed for at aftale, at noget andet i projektet vil skabe mere værdi. Derfor er der i samarbejdsfasen mulighed for løbende at justere på projektet, efterhånden som alle bliver klogere på projektet og på, hvad der betyder allermest for bygherre. Der er meget stor grad af frihed til at lave nye aftaler, så længe det store regnestykke går op. På den måde opnår vi en fælles forventningsafstemning, som sikrer, at alle parter ved, hvilket kvalitetsniveau prisen indeholder, og det understøtter et bedre samarbejde på tværs af projektets aktører, hvor alle har mulighed for at blive kloge undervejs.”

Fører den integrerede model også til en højere arkitektonisk kvalitet i det færdige byggeri?

”Ja, det vil jeg sige. Skarpe udbud skaber et bedre grundlag for arkitektonisk kvalitet. Vores udbudsmodel understøtter, at parterne arbejder sammen om en række fælles mål og har et fælles blik på projektets tekniske benspænd fra begyndelsen. På den måde kan rådgiver bruge sin tid på at få gode idéer inden for den ramme, som nu engang er sat, og slipper for at lave om på tegninger og beskrivelser senere. Det gør forhåbentlig samarbejdet bedre, hvilket har en positivt afsmittende effekt, og de udførende bliver mindre pressede. Det skulle gerne udmønte sig i en højere arkitektonisk kvalitet.

Jeg kan give et eksempel: For tiden arbejder vi på et projekt, hvor der er behov for et særligt ventilationssystem. Her har entreprenøren fra start givet udtryk for, hvilket konkret system de foretrækker, og så kan arkitektrådgiveren bearbejde projektet ud fra det. Det giver en bedre proces, end hvis arkitekten bare havde tegnet løs uden at kende til de specifikke tekniske krav.”

“Konkurrencer og udbud skal være fair, projektforslag skal læses i den ånd, de er skrevet, og udbud skal have klare vindere. ”

Sabina Happel, arkitekt MAA, Molt Wengel

Og til sidst: Hvorfor er du med i Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk?

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder for at skabe bedre vilkår for konkurrencer og udbud og inspirerer hinanden på tværs af fagligheder og aktører i feltet. For mig er den kvalitative og faglige vurdering af udbud helt afgørende. Konkurrencer og udbud skal være fair, projektforslag skal læses i den ånd, de er skrevet, og udbud skal have klare vindere. Som rådgiver skal man ikke sidde tilbage med fornemmelsen af, at man kunne have vundet, hvis bare terningerne var kastet lidt anderledes.”

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +