Arkitekt MAA Jonathan Houser har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter. Læs manifestet, som også indgår i publikationen "De forhåndenværende søm" om generationens tilgang til bevaring, genanvendelse og transformation.
"I modsætning til tegnestuerne grundlagt i 00’erne og den arkitektur, som disse repræsenterer, så går vores generation ind i arkitekturen på en voldsomt stilfærdig måde", skriver MAA Jonathan Houser blandt andet i dette manifest for sin generation. Foto: Jonas Petri
Holometabola, er den latinske betegnelse for den forvandling, der finder sted i sommerfuglenes og natsværmernes puppestadie. Larven pakker sig ind, går i opløsning, omorganiserer sine mindste bestanddele og genopstår medfarvestøv og luft under vingerne.
Måske kan sommerfuglemetaforen, Holometabola, være omdrejningspunkt for et både konkret og poetisk manifest for vores og fremtidige generationers arkitekturpraksis? En praksis, hvor selve omskabelsesprocessen er vores arbejdsfelt, og genopstandelsen et billede på ikke blot transformationen af den enkelte bygning, men et opløftende og positivt fremtidssyn, der indvarsler en ny begyndelse efter de seneste århundreders accelererende rovdrift på planetens ressourcer?!
Men først lidt baggrund. I starten af 00’erne var det nok. Den danske arkitekturscene var ved at fortabe sig i detaljerne, og pænhedens modernistiske spændetrøje måtte rives i stykker. De nyuddannede arkitekter tog til Holland, arbejdede hos OMA og MVRDV, læste Rem Koolhas S, M, L, XL og citerede herfra: ”fuck context!” – omend ude af tekstens kontekst.
Med en omskrivning af Dogme 95, kan man måske sige, at målet var vigtigt, men midlerne har fejlet. Den nye bølge i dansk arkitektur, som den sidenhen blev døbt, har gået sin sejrsgang verden rundt. Globalt står oligarker, developere og despoter i kø for at få en bid af arkitekturkagen. Og det samme gælder lokalt, hvor lokalpolitikere og udviklere vil bruge arkitekturen til at trække tilflyttere og turister til.
Meget lidt har rent faktisk ændret sig i byggesektoren. Der bygges stadig derudaf efter storindustriens taktstok uden skelnen til andet end bundlinjen. Den grønne lingo er måske en anden, men det ændrer ikke ved, at beton fortsat stables på beton i helt ufattelige mængder, og at den nære kontekst i høj grad tilsidesættes af en arkitektur, som taler et glat, internationalt og ensartet billedsprog – ”fuck context!”
I modsætning til tegnestuerne grundlagt i 00’erne og den arkitektur, som disse repræsenterer, så går vores generation ind i arkitekturen på en voldsomt stilfærdig måde. Uden smarte firmanavne og programerklæringer, hedder vi ofte blot det, som står på vores sygesikringsbevis, alt imens vi bygger videre på det eksisterende og forsøger at ændre branchen nedefra og indefra – én transformation ad gangen. Fra hytte til hus og fra bygning til landskab arbejder vi os frem mod et nyt arkitektursyn, hvor både eksperimentelle byggematerialer og glemte principper fra bygningskulturen udvikles og afprøves – men vi drømmer også om at blive betroet med mere. Fordi selvom vores projekter kan synes små, så er vores ambitioner enorme.
Jonathan Houser driver en værkstedsbaseret tegnestue i eget navn, grundlagt i 2016.
Tegnestuen er funderet i en kunstnerisk og poetisk tilgang til arkitektur og landskab med rødder i forskning og undervisning på Det Kongelige Akademi, hvor Houser sideløbende med sin praksis fungerer som studielektor og sammen med Ida Flarup leder BA-programmet på Institut for Bygningskunst og Kultur.
MAA Jonathan Houser
Et system af grundstoffer, som ikke er udvundet fra jorden med vold og magt, men tværtimod nænsomt baseret på fornybare ressourcer og gentænkning af den eksisterende bygningsmasse.
De stiger op, planetens sommerfugle
Som farvestøv fra jordens varme krop
Zinnober, okker, guld og fosforgule
En sværm af kemisk grundstof løftet op.
Inger Christensen, Sommerfugledalen, 1991
Vi tror således på, at en del af grundstofferne til et nyt arkitekturperiodisk system allerede findes i bestående bygninger, deres rum, materialer og bygningsdele – disse skal blot gentænkes og omorganiseres! Genbrug og genanvendelse er in-ord i byggebranchen, men ordene tilhører en anden generation, og de lugter af mølkugler og gammelt tøj.
Ordene henviser til, at det første stadie af et materiales liv er det, som definerer alle de efterfølgende. Sådan ser vi ikke på sagen. For os er transformation af eksisterende bygninger og omorganisering af deres materialer og bygningsdele ikke en mølædt praksis placeret lavere på rangeringslisten. Tværtimod anser vi en sådan praksis som værende del af et gigantisk stofskifte, hvori vi som arkitekter kan fungere som en slags katalysatorer eller enzymer, der bidrager til metabolismens processer i en arkitektonisk Holometabola. I stedet for at sælge projekter med markedsføringens sprogbrug, vælger vi derfor at fordybe os i potentialerne i de transformationsprocesser, som materialer, bygningsdele og bygninger må gennemgå for at blive til nye smukke, levende, dragende, farverige helheder.
Jonathan Houser
MAA Jonathan Houser
Se 20 gode eksempler på, hvordan nyere tegnestuer arbejder med transformation af bygninger og byrum i kommuner over hele landet. Inspirationspublikation fra Dreyers Fond og Arkitektforeningen. Foto: Hedeskov Center for Regenerative Practice af Djernes & Bell / fotograf: Hampus Berndtson
Kom med den 10. september i Aarhus, når Arkitektforeningen og Dreyers Fond inviterer til en samtale om, hvordan den nye generation af arkitekter arbejder med bevaring og transformation af bygninger og bymiljøer. Du kan også hente dig et gratis eksemplar af publikationen “De forhåndenværende søm”, som viser 20 eksempler på aktuelle transformationsprojekter, og møde nogle af tegnestuerne bag. Illustration: Skanderborg Station af PAX architects