Træet er den røde tråd

Intet blev smidt ud i Peter Kjærs barndomshjem, men havnede i stedet i værkstedet i kælderen.

”Der var altid træstumper eller sengelameller, man kunne bygge et skib eller en flyvemaskine af, og jeg tror egentlig, at det var her, interessen for at skabe og komme helt tæt på materialet begyndte. Jeg har aldrig sluppet det,” fortæller han.

En sommerdag mange år senere faldt arkitekten over en grund i Havebyen Mozart i Københavns sydhavn, tog orlov fra arbejdet som projekteringsleder hos Lundgaard & Tranberg. Og over 11 måneder byggede han – med hjælp fra familie, venner og naboer – et lille hus af træ til sig selv og sin familie.

”Jeg har monteret hvert eneste bræt i det hus. Om aftenen tegnede jeg og bestilte materialer, og så byggede jeg hele dagen. Og da jeg ikke er faglært og var alene på pladsen meget af tiden, måtte jeg tilpasse detaljerne og udførelsesmetoden til mine egne begrænsninger. Det var en kæmpe udfordring. Til gengæld blev mine mangler som håndværker nok opvejet af, at arkitekt og håndværker var én og samme person,” siger Peter Kjær.

Han mener, at afstanden mellem arkitekter og udførende generelt er blevet for stor, og derfor forsøger han at inddrage udførende kræfter tidlig i sine projekter og bruge deres viden aktivt.

“Når vi lærer af hinanden, kan vi også løfte hinandens arbejde,” siger han og uddyber:

”Som arkitekter mangler vi måske en indsigt i det fysiske aspekt af at opføre de byggerier, vi tegner på skærmen. Nu har jeg på egen krop oplevet, hvor hårdt det er at bygge fuld tid over en længere periode. Men jeg har også erfaret, at jeg som arkitekt kan løfte den håndværksmæssige kvalitet af et byggeri ved at leve mig helt ind i hver eneste proces, som den udførende skal igennem.”

Artiklen fortsætter længere nede.

Fra eget hus til egen tegnestue

Det færdige T-formede træhus danner i dag ramme om Peter Kjærs eget familieliv. I 2021 modtog projektet Københavns Kommunes Bygningspræmiering, Og for den erfarne arkitekt MAA blev det også anledning til at forfølge drømmen om at etablere egen tegnestue.

”Jeg havde en ven, der skulle have bygget et hus, og opgaven var lige det skub, der skulle til, for at jeg turde gå planken ud,” siger han og tilføjer straks: ”Men jeg havde nok gjort det alligevel.”

De første projekter kom næsten af sig selv, og i dag tæller Peter Kjær Arkitekter, udover stifteren selv, en fuldtidsansat arkitekt samt en studerende. Alle laver lidt af det hele og ikke kun det, de på forhånd er gode til. For målet er et arbejdsliv med fokus på få projekter ad gangen og på at arbejde så fokuseret, gennemtænkt og helhedsorienteret som muligt.

Peter Kjær: ”Vi har alle en arbejdsuge på 30 timer, og vores filosofi er, at vi skal være hele mennesker, der også har plads til andet i vores liv end arkitektur, og så kommer mine bedste idéer alligevel, når jeg laver alt muligt andet.”

Artiklen fortsætter længere nede.

Tegnestuens projekter er overvejende udført i træ, og det gælder uanset, om der er tale om et sommerhus eller en tæt/lav-bebyggelse, som den arkitekterne nu har på vej i Køge Nord Skovby for fsb. Den almene bebyggelse skal danne fleksible rammer for fællesskaber og forskellige boformer og består af en bæredygtig bygningsstruktur i træ fra inderst til yderst. Materialevalget er ikke tilfældigt, for træet er den røde tråd i Peter Kjærs arbejde:

”Træ har altid været en præference for mig, og mit kendskab til materialet og det byggetekniske er nok dér, hvor jeg føler, jeg kan gøre en lille forskel,” siger han.

Flere marslandinger, tak

Da tegnestuen i 2020 blev udvalgt til Dreyers Legater for nystartede arkitektvirksomheder (et professionaliseringsforløb, red), skulle de blandt andet formulere og visualisere en forretningsplan.

”Da slog det mig ret hårdt og pludseligt, at jeg havde svært ved at se mig selv vokse inden for rammerne af en byggebranche med et så ekstremt klimaaftryk, som dét vi ser i dag. Vi måtte finde en anden vej. Så tegnestuens succeskriterium er ikke omsætning eller kvadratmeter, men vi vil måles på, om vi er i stand til at gøre en forskel. Vores projekter skal have en ambition om et minimeret klimaaftryk, og jeg kan helt sikkert sige, at vi ikke kommer til at tegne traditionelt CO2-tungt betonelementbyggeri,” siger han.

Det betyder, at praksis ikke behøver resultere i opførte værker, for tegnestuen har et andet ’ben’, som er mere forskningsrelateret. Erfaringen fra større projekter viser nemlig, at man over et tre-femårigt projektforløb kun kommer igennem med en brøkdel af de ambitioner, man havde fra start, siger Peter Kjær:

”Og så starter man forfra på det næste projekt med helt nye aktører og nye samarbejdspartnere. Så hvis vi skal rykke noget inden 2030, er vi nødt til at finde et rum for en hurtigere cyklus af iterationer, og det er her vores forskningsprojekter kommer ind,” siger han og tilføjer, at tanken med projekterne er at samle de bedste kræfter fra hele byggebranchen og sammen forsøge at løse nogle isolerede byggetekniske problemstillinger, som siden kan skaleres til hele byggeriet:

“Eftersom arbejdet ikke foregår inden for rammerne af en byggesag, kan vi bedre tænke ud af boksen og lege, at vi sidder hos NASA, og skal planlægge en marslanding.”

Forskning i bæredygtig fundering

For tiden undersøger tegnestuen, hvordan de kan arbejde med bæredygtig fundering. Et arbejde, Peter Kjær håber, andre  i branchen vil lade sig inspirere af.

”Når talen går på at omstille byggeriet fra CO2-tunge materialer til organiske materialer, som eksempelvis træ, tager man som regel for givet, at byggeriets fundament er uændret. Tager vi vores tæt-lave træbyggeri i Køge som eksempel, vil omkring halvdelen af klimaaftrykket komme fra fundament og terrændæk, hvis det støbes traditionelt i beton. Så her er et potentiale,” siger arkitekten.

At arbejde med fundering er ikke så synligt som grønne tage eller træbeklædte facader, men kan vi reducere eller eliminere brugen af CO2-tunge materialer, er der en kæmpe klimagevinst at hente, forklarer Peter Kjær, som mener, at arkitekter i det hele taget har pligt til at blande sig i samfundsdebatten, dele viden og række ud til andre faggrupper:

”Mit yndlingseksempel er det ny nordiske køkken, som Claus Meyer og ligesindede fik skabt på bare 10 år. Det gjorde de ikke ved at stå og røre i hver deres gryde, men ved at gå i dialog med mange faggrupper i hele Norden og diskutere etik, landbrug, dyrevelfærd og så videre. Vi arkitekter skal også bringe vores viden til bords, og vi skal blande os i byggeri, byudvikling, skovdrift, landbrug og landskaber Ellers kommer vi ikke videre.”

Se også artiklen ‘Hus med lanterne’ om et af Peter Kjærs andre projekter i Arkitekten, februar 2022.

Læs mere om Peter Kjær Arkitekter på tegnestuens egen hjemmeside