Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/tre-udvalgte-hold-skal-gentaenke-parcelhuset-nyt-udviklingsforloeb-sat-i-gang/
Foto; Siân Davey, The Garden 2021-2023
Hvordan kan vi bruge parcelhuset – en af danskernes mest udbredte boligformer – som afsæt for at udvikle nye bæredygtige, inkluderende og fællesskabsorienterede måder at bo og leve på? Det skal tre udvalgte hold nu undersøge i næste Agenda Earth-projekt: Parcelhusdilemmaet.
Foto; Siân Davey, The Garden 2021-2023
Parcelhuset er en af Danmarks mest udbredte boligformer og samtidig et af de steder, hvor udviklingspotentialet for den grønne omstilling af vores boligmasse er størst. Projektet Parcelhusdilemmaet undersøger, med parcelhuset som omdrejningspunkt, hvordan fremtidens boligliv kan udvikles i bedre balance med befolkningens ændrede sammensætning, økonomiske vilkår og sociale behov.
Som en del af Agenda Earth og med støtte fra Dreyers Fond udskrev Arkitektforeningen i starten af 2026 et åbent call, som har resulteret i 41 kvalificerede og visionære ansøgninger. Tre teams er nu udvalgt til at indgå i et udviklingsforløb, hvor de i hver deres laboratorium arbejder med tidens centrale udfordringer: økonomisk tilgængelighed og diversitet, demografiske forskydninger og velfærd samt naboskab og nye boligkulturer.
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
I tæt dialog med lokale aktører og eksterne videnspersoner skal holdene udvikle arkitektoniske forslag og såkaldte “forandringsrecepter”, der viser, hvordan eksisterende parcelhuskvarterer kan transformeres. Projektet arbejder med utopisk realisme, hvor visionære arkitektoniske idéer kobles til konkrete anbefalinger for, hvordan de i praksis kan realiseres; både rumligt, socialt og strukturelt. Ambitionen er at udvikle nye, anvendelige bud på, hvordan vi kan gentænke en af Danmarks mest udbredte boligformer og dermed skabe reel forandring i stor skala.
Hold: Arkitekturkooperativet Ud af 13 ved arkitekterne Rose Risager, Tobias Fennö Sandberg samt arkitekt MAA’er Rebecca Rohde-Frisk og Morten Kjærgaard Jensen.
Holdet, der skal undersøge, hvordan parcelhuset kan rumme flere boligtyper, ejerformer og økonomiske virkeligheder, er udvalgt for deres præcise tilgang og undersøgende greb, hvor de tager fat i det mest centrale styringsredskab i parcelhuskvarteret: lokalplanen. Med en klar forståelse for samspillet mellem regler, rum og livsformer er ambitionen metodisk at undersøge, hvordan selv mindre justeringer i det eksisterende regelsæt kan åbne for markante forandringer i både boligudbud og fællesskabsformer.
Holdet ønsker at arbejde eksperimenterende med at ændre og teste konkrete bestemmelser i lokalplanen fra matrikelstørrelser til zoner og grænser og undersøger, hvilke rumlige, økonomiske og sociale konsekvenser det medfører.
Holdets ambition udmærker sig ved at operere på tværs af skalaer fra juridisk formulering til fysisk rum og ønsket om at koble arkitektonisk eksperiment med konkrete, anvendelige værktøjer. Det rammer dermed projektets ambition om at bruge parcelhuset som et reelt laboratorium for nye boligformer.
Som videnspersoner i laboratoriet deltager også Helle Tegner Anker, professor ved Københavns Universitet på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Marc Lund Andersen, cheføkonom ved Boligøkonomisk Videncenter.
Om Parcelhusdilemmaet
Parcelhusdilemmaet er en del af initiativet Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og undersøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre dem. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond – og er støttet af Dreyers Fond.
Projektet ledes af tegnestuen dominique + serena ved Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som også kuraterer Den Danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2027, hvor tematikken udfoldes for et internationalt publikum.
Holdet består af AART ved Neel Gøbel Andersen og MAA Anne Faurskov Hutcheson samt øvrige specialister fra AART.
AART skal i projektet arbejde med spørgsmålet: Hvordan kan parcelhuset understøtte et længere liv med skiftende behov og samtidig skabe bedre rammer for pleje og fællesskab? De er udvalgt for deres stærke faglige forankring i sundheds- og plejeområdet samt deres indgående erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem arkitektur, velfærd og hverdagsliv. De demonstrerer en solid forståelse for, hvordan bolig, pleje og sociale strukturer hænger sammen fra det enkelte hjem til de bredere rammer for velfærd.
Holdet ønsker at tage afsæt i universelt design og vil arbejde med at gentænke parcelhuset som et sted, man kan blive boende hele livet. De vil kombinere konkrete rumlige greb med analyser af hverdagsliv, plejepraksisser og sanselige kvaliteter og undersøge, hvordan både bolig, kvarter og organisering kan understøtte et liv med skiftende behov.
Med adgang til AARTs tværfaglige organisation og erfaring fra hele landet har teamet et særligt potentiale for at kvalificere og teste løsninger i praksis og dermed bidrage med anvendelige og skalerbare bud på, hvordan parcelhuset kan blive en aktiv del af fremtidens velfærd.
Til laboratoriet som videnspersoner er også knyttet Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og seniorkonsulent Marlene Rishøj Cordes, som arbejder med bolig, transport og mobilitet i Ældresagen.
Hold: SLETH v. MAA Niels Eli Kjær Thomsen og Høyer Arkitektur v. MAA Thomas Høyer.
Teamet er udvalgt for deres evne til at arbejde på tværs af skala fra det enkelte hus til strategisk byudvikling og for deres samlede erfaring og faglige position. SLETH bidrager med solid erfaring inden for transformation og byplanlægning, mens Høyer Arkitektur tilfører materialebevidst boligarkitektur og fokus på ny byggeskik.
Holdet arbejder med spørgsmålet: Hvordan kan parcelhuskvarterer blive mere levende, sociale og mentalt bæredygtige, og hvilke konkrete greb kan styrke fællesskab og deling? De ser parcelhuskvarteret som et fælles hverdagslandskab frem for blot en samling individuelle matrikler og undersøger, hvordan klima, ændrede familieformer og sociale behov kræver nye måder at organisere bolig og naboskab på. Gennem mindre, strategiske greb vil de udvikle eksisterende huse, haver og mellemrum, så de fremmer fællesskab, deling og ressourcebevidsthed. Holdet kombinerer forståelse for parcelhusets kulturelle og rumlige betydning med evnen til at omsætte idéer til arkitektur af høj kvalitet – både i små og større skalaer.
Tilknyttet laboratoriet som videnspersoner er Anna Esbjørn, seniorkonsulent og faglig lead for byernes grønne omstilling i CONCITO og Marie Stender, seniorforsker og antropolog ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Samlet set repræsenterer de tre udvalgte teams en unik spredning af tilgange, fagligheder og metoder. De er forskellige i fokus og arbejdsform, men supplerer hinanden: fra systematiske juridiske eksperimenter over velfærdsorienterede løsninger til strategiske, arkitektoniske transformationer af kvarterer. Tilsammen dækker de både hverdagslivets detaljer, parcelhusets rumlige potentiale og de større samfundsmæssige udfordringer, hvilket giver projektet en stærk platform for at udvikle konkrete og inspirerende bud på fremtidens boligkultur.
“Vi har modtaget mange stærke og nuancerede ansøgninger, som vidner om et stort engagement i at gentænke parcelhuset som boligform. De tre udvalgte hold formår hver især at koble arkitektonisk kvalitet med en dyb forståelse for de udfordringer, vi står overfor som samfund, og jeg ser frem til at følge, hvordan deres arbejde kan være med til at pege på nye veje for fremtidens boligkultur”, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Udviklingsforløbet strækker sig fra april til september 2026 og omfatter workshops, procesmøder samt tæt samarbejde med de involverede kommuner og eksterne videnspersoner. Undervejs afholdes to offentlige roundtables, hvor projekterne præsenteres og kvalificeres gennem åben kritik og debat med eksperter, politikere og praktikere. Arbejdet vil også blive bragt i spil i de lokale kontekster som afsæt for borgerdialog, så idéer og løsninger kan diskuteres med dem, der bor og lever i kvartererne.
Projektets fremdrift og resultater kan følges gennem offentlige arrangementer i løbet af 2026. De endelige forslag har desuden potentiale til at indgå i udstillingen i Den danske Pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig 2027, hvor parcelhuset præsenteres som laboratorium for fremtidens boligkultur.
