Udstillings-call: En kollektiv transformation med genbrugte materialer

Genbrug af materialer har altid været en selvfølge i samfund, hvor ressourcer var knappe; lige fra de gamle romere, der genbrugte sten fra ældre bygninger, til nutidens mindre samfund uden for den globale økonomi, der bygger med de materialer, de kan opdrive i lokalområdet. Herhjemme har brugen af de forhåndenværende materialer næsten været glemt op gennem det 20. århundrede. I stedet har vi hyldet det nye og skabt en riv-ned-og-byg-nyt-kultur, som har hersket frem til i dag.

Men lige nu sker der en forandring. Drevet af erkendelsen af byggeriets klimaaftryk og behovet for bæredygtige løsninger er der opstået et på én gang værdibåret og pragmatisk syn på de arkitektoniske muligheder i genbrug og transformation af det eksisterende. Vi har fået øje på værdien i at genbruge funktionstømte bygninger og materialer, kombinere gammelt og nyt og finde identitet i det genbrugte.

Behov for stedsspecifikke erfaringer og metoder

Store dele af den bygningsmasse, vi står med i dag, er imidlertid opført i gedigne komponenter af beton og industrielt fremstillede kompositter, sammenlimede og sammensvejsede dele og uskønne facadeplader. Det skaber både tekniske og æstetiske udfordringer for en bæredygtig transformationspraksis. I lyset heraf er der behov for at udvikle nye metoder, tilgange og overbevisende eksempler på, hvordan nyere tids bygninger og anlæg kan transformeres med lokale, genanvendte materialer.

Derfor ønsker Arkitektforeningen og Dreyers Fond nu at invitere tre tværfaglige hold af arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere, konstruktører m.fl. til at indgå i udviklingen af en udstilling, der viser, hvordan et konkret bygningskompleks, som for få år siden kunne have været betragtet som nedrivningsmodent, kan finde ny anvendelse.

”Mange i byggebranchen arbejder allerede på værktøjer, der fremmer genanvendelse og transformation, men hidtil har der primært været fokus på generelle løsninger, der hurtigt kan skaleres. Det, vi mangler, er velafprøvede metodikker baseret på stedsspecifikke bygninger og lokale genbrugsmaterialer. Samtidig ønsker vi at udfordre den traditionelle og rigide opdeling af nyt og gammelt, værdifuldt og værdiløst, som er begrænsende for, hvor hvordan vi kan arbejde med eksisterende bygninger”, udtaler Kathrin Susanna Gimmel, bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond.

En kollektiv transformationsproces

Den kommende udstilling vil tage form af et kollektivt transformationsgreb, hvor processen kan følges på stedet, og resultatet skal stå som en manifestation af, at en ny bæredygtig byggeskik er på vej. Konkret vil holdene skulle arbejde med kapelområdet på Frederiksberg Hospital, som Frederiksberg Kommune har stillet til rådighed i perioden.

”Vi håber at blive præsenteret for nogle nye og overraskende tanker og idéer, som kan spænde fra nye metodikker og radikale løsninger til små kirurgiske indgreb, der tilsammen viser, hvordan man ved udelukkende at arbejde med det eksisterende, kan skabe noget nyt og værdifuldt”, fortæller kunsthistoriker og ph.d. i arkitektur Marianne Krogh og Sidsel Gelting Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen. Sammen udgør de kuratortemaet bag udstillingstransformationen.

Gennem en kurateret proces skal de tre udvalgte hold, i tæt samarbejde med kuratortemaet, skabe en sanselig helhedsoplevelse på området, og med indgreb og reparationer demonstrere nye tilgange og greb, der frembringer ny værdi til bygningerne og stedet. Målet er at udvikle og afprøve nye metoder, der både kan inspirere andre steder og bruges som forstudier til fremtidige transformationsprojekter på hospitalsgrunden. Desuden skal udstillingstransformationen skubbe til forestillingen om, hvordan vi kan indrette os i fremtiden – blandt både fagfolk og den brede befolkning.

Transformationen vil blive udstillet for offentligheden i september og oktober 2025.

Ansøgningsfrist for at være med: 24. januar 2024.

Læs mere om opgaven, ansøgningskriterier m.v. i nedenstående call.