Unge arkitekter sætter nye standarder for bæredygtighed

“Pragmatisk, stringent, rationel”

Thoravej 29. Den lidt anonyme bygning i gule sten har hjemme i Københavns Nordvest-kvarter, men i virkeligheden kunne den ligge hvor som helst og ligner det, den er: en tidligere industribygning fra 1968, som indtil for nylig var ramme om et kommunalt servicecenter.

Arkitekt MAA Søren Pihlmann udtrykker det anderledes: ”Pragmatisk, stringent, rationel – en fantastisk bygning at arbejde med,” siger han med ægte begejstring i stemmen.

Sammen med entreprenør Thøger Østberg viser arkitekten fra den forholdsvis nyetablerede tegnestue, Pihlmann Architects, rundt i den afpillede bygning, hvor en midlertidig kunstudstilling dog er på vej ind og vidner om det community, som Bikubenfonden arbejder på at skabe sammen med aktører og organisationer inden for socialområdet og scene- og billedkunst.

”Det bliver et sted, som skal række ud og invitere ind og gøre en forskel for lokalområdet,” siger Søren Pihlmann om projektet, der på én og samme gang nyskaber bygningen og bevarer et genkendeligt udtryk i området. Han uddyber: ”Når vi er færdige, skal bygningen stadig fremstå rå og diskret. Her er det mennesker, der skal larme og spragle, ikke arkitekturen.”

Artiklen fortsætter længere nede

Det værdiløse får værdi

Projektet er nyskabende på mere end én måde. Ikke bare får bygningen en funktion, hvor en stor fond flytter ind blandt dem, man gerne vil skabe forandringer sammen med. Det er også udtryk for en konsekvent og ny tilgang til genanvendelse af byggematerialer, hvor intet, som kan bruges igen, må forlade bygningen. Selv plastikvinduerne, radiatorerne og de lidt tarvelige røde gulvfliser fra 1980’erne, som Søren Pihlmann forklarer på vej op ad trappen til førstesalen:

”I dag har ordet ’genbrug’ fået en lidt eksklusiv klang, som mange forbinder med gode og smukke materialer som kernetræ, messinghængsler og den slags. Vores tilgang er en anden: Kan det bruges igen, skal det bruges. Men til gengæld rykker vi rundt på det hele og anvender bygningsdelene på nye måder.”

Den pointe vender vi tilbage til. Men lad os først dvæle lidt ved arkitekternes dogme om at bruge og fremhæve det tilsyneladende værdiløse på nye måder, som ikke fjerner eller skjuler det, men tværtimod fremhæver det og giver det en ny værdi – inklusive de tekniske installationer, som normalt gemmes langt væk, men som her kommer på display via en teknikfacade i glas på bygningens bagside.

”Vi viser det hele. Og på den måde kan arkitekturen være med til at afspejle bygherres vision om åbenhed og transparens,” uddyber Søren Pihlmann.

Artiklen fortsætter længere nede

”Vi tager vores egen medicin”

Hos Bikubenfonden glæder administrerende direktør Søren Kaare-Andersen til at rykke teltpælene fra det indre København til Nordvest, når bygningen står klar i 2023:

”Nordvest er et spændende sted at være en del af. Det er et levende kvarter, som er udpeget af Københavns Kommune som kunstområde og samtidig er præget af sociale udfordringer – og begge dele er temaer, som vi arbejder med,” forklarer han og beskriver fondens vision om at skabe et hus, som fordrer samarbejde, udvikling og innovation inden for socialområdet og scene- og billedkunst.

Derfor skal der være værksteder, café og måske et folkekøkken i bygningen. Og derfor er det ikke bare Bikubenfonden selv, der rykker ind, men også de to selvstændige organisationer – Hjem Til Alle-alliancen og kunstinstitutionen Art Hub Copenhagen.

”Over de sidste 10 år har vi udviklet os fra at være en traditionelt uddelende fond til selv at igangsætte og udvikle flere projekter. Når vi flytter, er det fordi vi gerne vil være i øjenhøjde og signalere nyskabelse, muligheder og talentudvikling. Med projektet tager vi vores egen medicin, og vi giver den fuld gas,” siger han.

Netop formålet om at hjælpe nye talenter på vej blev også udgangspunkt for arkitektkonkurrencen, som Team Hoffmann vandt tilbage i september.

Med hjælp fra Arkitektforeningen tilrettelagde Bikubenfonden en proces, der sikrede, at udvalgte unge arkitekter blev koblet med erfarne entreprenører og ingeniører. Set fra fondens perspektiv er der tale om det bedste fra to verdener: kreativitet og nyskabende arkitektur, som nu føres ud i livet med rutinerede kræfter bag rattet.

Artiklen fortsætter længere nede

Bygningen skal genanvende sig selv

Tilbage på Thoravej skitserer Søren Pihlmann og Thøger Østberg den arkitektoniske løsning, som har bæredygtighed som præmis og er tænkt ud fra princippet om, at bygningen skal genanvende sig selv – og ikke kun når det gælder de dele, som er lige til at flytte rundt på.

Helt konkret betyder det, at frem for at nedbryde etageadskillelsen skal betondækkene skæres ud og genbruges til trapper og inventar. Overskydende facadetegl skal bruges til gulvbelægning. Og så videre.

Den arkitektoniske vision kræver et tæt samarbejde mellem alle projektets parter og fordrer solid byggeteknisk indsigt og erfaring, og den kommer Thøger Østberg fra Hoffmann med. Han har arbejdet tæt sammen med Pihlmann Architects fra projektets start, og derfor tør han godt lægge hovedet på blokken og love, at projektet også er bygbart:

”Når man gerne vil vise alt det, man ikke plejer at vise, stiller det store krav til den tekniske udførelse,” understreger entreprenøren og fortsætter: ”Vi har haft ingeniører, underleverandører og udførende med fra starten. Og derfor er der styr på de statiske udregninger, konstruktionerne og de brandtekniske forhold, så bygningen får størst mulig åbenhed og fleksibilitet. Det er et robust projekt.”

Thøger Østberg har tidligere arbejdet med samarbejdsmodeller, hvor alle parter er med til at kvalificere et projekt helt fra starten:

”Men her har vi været spadestikket dybere, og det har været lærerigt for os og for hele teamet, hvor også ABC Rådgivnings ingeniører bidrog til at finde de rigtige tekniske løsninger,” siger han og tilføjer, at samarbejdet med den nyetablerede tegnestue også har udfordret og udvidet perspektivet for, hvad der i det hele taget kan lade sig gøre:

”Vi havde nok aldrig fået den tanke selv at genbruge bygningsdele lige så konsekvent, som vi gør med projektet her. Det gør man jo ikke. Men samarbejdet har fået os højere op i helikopteren og skabt et helt andet og mere kunstnerisk projekt, end hvis vi havde gjort, som vi plejer.”