Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/verna-bygger-faellesskaber-paa-landet/
Den fynske tegnestue Verna arbejder for at revitalisere bygningskultur og fællesskab uden for de store byer. Tegnestuen, som er udvalgt af Dreyers Fond og Arkitektforeningen som en del af projekt START, bygger bro mellem fortidens traditioner og fremtidens behov – og skaber nye fortællinger om livet på landet.
En forårsdag i Odense sidder Nanna Kley, Kalle Jacobsen, Anna Nicolaysen, Frederik Koefoed i tegnestuens lille tekøkken. Egentlig mødte de fire venner og partnere hinanden i hovedstaden, men deres fælles tegnestue, Verna, er grundlagt med målet om at flytte ud af storbyen og starte et liv og et arkitektfællesskab på Fyn. Selvom tegnestuen har adresse i midten af den fynske hovedstad, bor alle de fire arkitekter selv på landet. Og det er især landsbyerne og de mindre byers bygningskultur, arkitektur og fællesskaber, der optager dem.
”At vi har valgt at slå os ned her på Fyn, skyldes en kombination af personlige drømme for vores liv og arbejdsliv og faglige ambitioner om at være til stede på landet og i de mindre byer. Vi ser masser af kvaliteter, men synes også, der er brug for kræfter til at gribe potentialet og sætte arkitekturen højere op på dagsordenen lokalt,” siger Frederik Koefoed, som selv er vokset op i Rynkeby på Østfyn.
Kalle Jacobsen, arkitekt MAA og stiftende partner i Verna
Mens tegnestuens første opgaver primært kom fra private, fylder de kommunale opgaver efterhånden mere op i porteføljen. Det startede med et opkald fra Faaborg-Midtfyn Kommune, som havde brug for et fælleshus i Årslev – i grænselandet mellem den gamle landsby og et nyt beboelseskvarter. Verna fik frie hænder til at samle indsamle idéer og definere, hvordan huset kunne se ud. Kommunens eneste krav var, at huset skulle opføres ved hjælp af lokale genbrugsmaterialer.
”Så vi lagde ud med at holde borgerworkshops og sætte os ind i ønsker og behov for huset – og i det hele taget forstå stedet. Hvad er de særlige kvaliteter her? Hvilke materialer kan vi få adgang til? Hvad har dagplejemoren, yogaklubben og de lokale virksomheder helt konkret brug for? Som arkitekter skal vi være gode til at lytte. Det handler om at skabe et trygt rum, hvor dem, der møder op, tør at byde ind med deres idéer og føler sig hørt. Og om at bruge tid på stedet og på at observere, hvordan folk bruger deres lokalområde” siger Frederik Koefoed.
Teksten fortsætter længere nede.
Det færdige hus skulle blandt andet opføres med vinduer fra nedrevne bygninger i Årslev, så arkitekterne udviklede et rammesystem til at håndtere de mange forskellige vinduesformater. Gulvbelægningen er skabt af tegl fra Ringe Torv. Og husets bagmur er bygget op ved hjælp af genbrugstegl, leveret af den lokale murermester. I dag står fælleshuset færdigt, det er åbent og tilgængeligt 24/7, og det bliver flittigt brugt.
”Byen har taget rigtig godt imod huset. Sidst, vi var forbi, var der en lokal fritidsklub, som holdt workshop, hvor der blev bygget både, bagt snobrød og lagt planer for hvordan den kommende have omkring huset skal indrettes. Der er også en lokal borger, som ved meget om æbler, og hun vil plante nogle særlige fynske sorter på grunden. Og så er der én, der har meldt sig som ’vagtmester’. Han vil gerne vil holde lidt øje med det hele, og sørge for at der bliver passet godt på huset,” fortæller Anna Nicolaysen og tilføjer så:
”Ikke at der har været nogen problemer endnu. Tværtimod passer brugerne rigtig godt på det hele.”
Teksten fortsætter længere nede.
Nanna Kley, arkitekt MAA og stiftende parter af Verna
Navnet Verna kommer af de fire arkitekters fascination og begejstring for den bygningskultur, man finder uden for de store byer. En bygningskultur, der ofte er skabt uden arkitekter og opført af bygmestre og håndværkere ved hjælp af generationers viden om materialer og traditionelle teknikker. Og en bygningskultur, som er tæt forbundet til det lokale miljø, ressourcer, vejrlig, levevis, økonomi og så videre. Med et fagudtryk kendes den som vernakulær arkitektur.
”For os er det nøglen til at udforske vores fag. Det handler kort sagt om, at vi altid forsøger at have blik for stedets historie, spor, fortællinger og tilfældigheder. Også dem, som måske ikke findes længere, men måske kan genskabes eller genfortolkes på ny,” siger Nanna Kley.
Hun uddyber med et eksempel: Som en del af Projekt START arbejder Verna på en visionsplan for Assens Kommune. Grunden omkring byens gamle sukkerfabrik og rådhuset skal omdannes til Nordeuropas største kabelpark. I samme ombæring skal der skabes nye forbindelser mellem havnen, den historiske bymidte, det nye bibliotek og et større rekreativt område, også kendt som Jordbassinerne.
”Assens er en by med mange fine kvaliteter og mange gode initiativer i gang. Vi er nu i fuld gang med at kortlægge og analysere stedet og samle alle de planer, som allerede findes. Men vi bruger også mange kræfter på at bevæge os omkring og fornemme byen. Forstå rumlighederne, de historiske lag, folks minder og alle de uplanlagte spor – og tænke over, hvilke elementer vi kan genbruge eller nyfortolke.” fortsætter Nanna Kley.
”Det er lidt som at samle et puslespil. Vi skal finde frem til hovedfortællingen, før vi bygger videre på den.”
Teksten fortsætter længere nede.
Både fælleshuset i Årslev og visionsplanen i Assens er gode eksempler på, hvordan Verna gerne vil arbejde. Et andet eksempel finder man i den vestfynske landsby Indslev.
Netop nu er tegnestuen i gang med en proces sammen med lokale borgere og Middelfart Kommune, som skal munde ud i en opdatering og transformation af landsbyens forsamlingshus. Målet er at bringe livet tilbage til det trætte, men smukke Bedre Byggeskik-hus.
”Det er et typisk forsamlingshus fra starten af 1900-tallet med scene, gymnastiksal og en hel masse rum, som i dag står lidt ubrugte hen. Der er sket rigtig meget i huset over årene, lige fra folkedans til håndbold, dilettantteater, fester og kortklub. Men det er også et hus, som lukker sig lidt om sig selv og ikke tilbyder nogen forbindelse til naturen udenfor. I baghaven ligger der for eksempel en dejlig, vild skov, men huset orienterer sig slet ikke i den retning, ” forklarer Kalle Jacobsen.
Anna Nicolaysen, arkitekt MAA og stiftende parter af Verna
Anna Nicolaysen uddyber: ”Folk har også andre behov i dag, end dengang forsamlingshuset blev bygget. Forældre vil gerne kunne holde øje med deres børn. Køkkenet er måske lidt for lille, og der skal findes nye funktioner til alle de mange rum,” siger hun og uddyber:
”Mange landsbyer har måske kun forsamlingshuset tilbage som samlingssted. Skolen og Brugsen er for længst lukket. Så det er afgørende, at det fungerer. Det er lidt af en drømmeopgave.”
Og har de andre drømme for tegnestuens videre færd?
”Når man selv har boet i storbyen og flytter tilbage, får man et andet blik på, hvorfor der er skønt på landet. Det handler ikke kun om, at der er smukt og naturskønt. På landet er der også en særlig tradition for at hjælpe hinanden og tage fat, hvis noget skal laves om. Der kommer ikke nogen udefra og fikser problemerne,” siger Kalle Jacobsen, som selv er flyttet tilbage til barndomsbyen Tommerup på Midtfyn.
”Og det er jo en kæmpe kvalitet, som også taler ind i de drømme om fællesskab, mange moderne mennesker går rundt med. Det potentiale har vi lyst til at tage ekstremt seriøst. Tænk, hvis vi kunne være med til at skabe en ny fortælling om landsbyfællesskaber, og hvordan man bor godt på landet.”
Landskabsmodel, Assens. Foto: Verna
Med Projekt START vil Dreyers Fond og Arkitektforeningen gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at få fodfæste på markedet. Vi matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne. Målet er, at begge parter skal få øjnene op for samarbejdets muligheder.
Læs mere