Strategi 2022 - 24

"Det er nu, og det er os alle"

Enghaveparken. Arkitekt: Tredje Natur

VISION

Vi står et afgørende sted, hvor vi sammen skal sikre verden en mere bæredygtig fremtid.

Som arkitekter tager vi ansvar for samfundet. Vi både kan og skal gå foran i en kulturforandring, som sætter nye standarder for bæredygtighed og er forankret i skønheden. En kulturforandring, hvor vi sammen opnår grundlæggende nye måder, som vi planlægger, bygger og bor på.

Som standsforening arbejder vi derfor for at styrke alle vores medlemmers bidrag til udviklingen af bæredygtige bygninger, byer og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet. Arkitektur som er berigende, berørende og betydende – og hvor kvalitet både kan måles og mærkes.

Vi er det naturlige mødested for fagligheden, den kulturelle udvikling og for dialog mellem arkitekter på tværs af faget – samt med beslægtede fag. Vi kobler det lokale og nationale med et internationalt udsyn, så arkitekter fra hele landet kan dele viden, lære af hinanden og resten af verden. Vi tager ansvar for arkitekturen og udfolder dens potentialer.

Mangfoldighed og diversitet skal styrke den arkitektoniske kvalitet. Sammen står vi arkitekter stærkere, derfor skal vi også være flere sammen. I Arkitektforeningen vil vi løfte visionen gennem tre overordnede strategiske indsatser:

SAMFUNDET

Vi vil synliggøre arkitekturens afgørende bidrag til samfundets bæredygtige udvikling.

Arkitekturen skal udgøre et centralt omdrejningspunkt for den grønne omstilling og udviklingen af en mere social bæredygtig verden. Vi vil styrke dialogen med hele samfundet og underbygge en bred folkelig kulturforandring i retning af en skønnere, mere bæredygtig verden. I de kommende år har vi rig mulighed for at vise, hvad arkitekturen kan bidrage med og til at lære af hinanden og arkitekter fra resten af verden i forbindelse med verdenskongressen, arkitekturhovedstaden 2023 og det nye European Bauhaus. Vi vil benytte begivenhederne til at koble lokal med national, samt international viden og kompetencer, så den samlede stand bliver endnu bedre rustet til at arbejde videre med den bæredygtige dagsorden.

FAGLIGHEDEN

Vi vil styrke vores medlemmers faglighed og rammerne for den arkitektoniske kvalitet.

Arkitektforeningen er den eneste organisation, der arbejder for alle arkitekter på tværs af standen uanset faglighed og ansættelsesforhold – og på tværs af hele landet. Derfor har vi en unik position til at danne platform for dialog, erfaringsudveksling og efteruddannelse, som skal understøtte den enkelte og standens faglige og kulturelle udvikling, herunder fremme diversitet og ligestilling i faget og forankre bæredygtighed i skønheden.

I Arkitektforeningen vil vi desuden arbejde for, at politikerne skaber de optimale rammer for, at vores medlemmer kan udøve deres faglighed og planlægge og skabe arkitektur af høj arkitektonisk kvalitet for alle i samfundet.

FLERE SAMMEN

Vi vil fastholde og tiltrække flere medlemmer og beslægtede faggrupper gennem en stærk faglig tilknytning

Medlemmerne udgør essensen af og eksistensgrundlaget for Arkitektforeningen. En øget medlemsskare og stærkere faglig tilknytning af beslægtede fag styrker den faglige dialog på tværs af faget og styrker vores gennemslagskraft overfor politikere, beslutningstagere og den øvrige branche. Flere medlemmer giver samtidig mulighed for at udvikle udbuddet af relevante tilbud. Vi skal ikke bare være mere synlige, men også sikre, at den enkelte kan se en direkte faglig værdi i medlemskabet. Flere medlemmer skal kunne mærke foreningens betydning og indflydelse i samfundet.

Indsatser der tilsammen skal øge foreningens synlighed og indflydelse i samfundet. Til fremme af den arkitektoniske kvalitet til gavn for hele samfundet.

 

Arkitektur og bæredygtighed

Find redskaber til at styrke den arkitektoniske kvalitet i det bæredygtige byggeri og mød blandt andet arkitekter fra vækstlaget fortælle om deres bæredygtige projekter

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +