Økonomivedtægt

Vedtaget af Arkitektforeningens repræsentantskab 19. maj 2017

§ 1. Regnskabsår
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 2. Budget
Budget for Arkitektforeningens indtægter og udgifter i det kommende regnskabsår behandles og vedtages på et repræsentantskabsmøde.

§ 3. Medlemskontingent
Repræsentantskabet fastsætter på grundlag af det vedtagne budget det ordinære medlemskontingent for alle medlemskategorier.

Stk. 2. Aktive medlemmer, der bosætter sig i udlandet, kan efter forløbet af et fuldt kvartal få ændret deres medlemsstatus til medlemskategorien udland, når skriftlig anmodning herom indsendes til foreningen.

Stk. 3. Udlandsmedlemmer, i henhold til Arkitektforeningens love § 4 betaler et reduceret medlemskontingent, der vedtages årligt, jf. stk. 1.

Stk. 4. Aktive medlemmer hvis indtægt svarer til højeste dagpengesats eller der-
under kan søge om reduktion i medlemskontingent efter skriftlig anmodning til foreningen. Det reducerede medlemskontingent vedtages årligt, jf. stk. 1.

Stk. 5. Aktive medlemmer der opfylder krav til indmeldelse jf. Arkitektforeningens love § 2, stk. 1, 2 og 3 opnår reduktion i medlemskontingentet de første 3 år efter afgang. Reduktionen i medlems-kontingentet vedtages årligt, jf. stk. 1.

Stk. 6. Studentermedlemmer betaler et væsentligt reduceret medlemskontingent, der vedtages årligt, jf. stk. 1.

Stk. 7. Repræsentantskabet kan vedtage opkrævning af et ekstraordinært medlems-
bidrag, når motiveret forslag herom har været meddelt i dagsordenen for et repræsentantskabsmøde.

Stk. 8. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende for et medlem, f.eks. indtægtsbortfald som følge af længere arbejdsudygtighed på grund af sygdom, barsel, militærtjeneste eller længere tids arbejdsløshed, pensionering o.l., kan bestyrelsen efter skriftlig anmodning vedtage, at medlemsbidragene kan nedsættes eller eftergives.

§4. Ydelser til lokalafdelingerne
Der vedtages hvert år på repræsentantskabsmødet et budget for lokalafdelingerne for det kommende år.

§ 5. Udvalgenes indtægter
Salærer, afgifter o.l., der indkommer ved udvalgenes virksomhed, tilfalder foreningen.

§ 6. Godtgørelse for deltagelse i møder
For deltagelse i møder indkaldt af foreningen ydes der medlemmer af repræsen-
tantskab, bestyrelse og udvalg befordringsgodtgørelse efter de for statens gældende regler.

§7. Understøttelsesfondet
For at kunne understøtte medlemmer og deres pårørende, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, har foreningen et understøttelsesfond, hvis forhold og virke er fastlagt i særlige statutter.

Stk. 2. Understøttelsesfondens administrationsudgifter afholdes af fondens kasse.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere