I takt med at byerne vokser, natur og biodiversitet skal genoprettes, og investeringerne i vedvarende energi stiger, intensiveres kampen om arealerne – både i by og land.
Samlet set overstiger planerne for ny bebyggelse, infrastruktur, landbrug, energiparker og omlægninger fra den grønne trepart det areal, vi har til rådighed. Det stiller skærpede krav til prioritering og planlægning. Derfor har vi mere end nogensinde brug for helhedsplanlægning både i og på tværs af kommunerne og en planlov, der understøtter den nødvendige grønne omstilling.
Den danske tradition for fysisk planlægning er et særkende, der i høj grad kan tilskrives planloven. Loven har været med til at beskytte både naturen og det byggede miljø mod hensynsløse forandringer og sikre, at fællesskabets interesser tilgodeses. Opdelingen i by-, landbrugs-, natur- og sommerhuszoner har gjort det muligt at værne om de store åbne landskaber og samtidig begrænse ressourceforbruget ved at koncentrere infrastruktur og byggeri i de bebyggede områder.
Det er en styrke, vi ikke må kaste ud med badevandet i jagten på øget turisme og investeringer i kommunerne. Tværtimod bør bæredygtighed være et gennemgående princip i planloven, så den reelt lever op til sit formål om en bæredygtig udvikling af byer og landskaber. I Arkitektforeningen følger vi derfor udviklingen i planloven tæt og holder de skiftende regeringer fast på, at den bruges som et effektivt redskab i den grønne omstilling.
Arkitekturpolitisk netværk består af fagfolk fra 31 kommuner i Danmark. Her udveksler vi viden og erfaringer med at udarbejde og implementere arkitekturpolitik.