The Copenhagen Lessons

Flere end 6.000 deltagere fra 135 lande deltog i verdens største begivenhed for bæredygtig arkitektur, UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Over fire dage diskuterede fremtrædende forskere og praktikere på tværs af landegrænser, hvordan arkitekturen kan bruges til at bekæmpe klimaforandringer, øge biodiversitet og fremme social inklusion. Den store, internationale begivenhed blev afsluttet med lanceringen af "The Copenhagen Lessons" – 10 principper for hurtig og radikal forandring i det byggede miljø.

Som kulminationen på den fire dage lange verdenskongres præsenterede Verdenskongressens præsident, arkitekt MAA Natalie Mossin, “The Copenhagen Lessons”. De består af 10 principper for en hurtig og radikal ændring i det byggede miljø for at opnå FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål (SDG’erne).

De 10 principper

  1. Værdighed og handlemulighed for alle mennesker er grundlaget for arkitektur. Der er ingen skønhed i eksklusion.
  2. Mennesker i særlig risiko for at blive ekskluderet af samfundet skal tilgodeses først, når vi bygger, planlægger og udvikler.
  3. Eksisterende byggeri og infrastruktur skal anvendes først.
  4. Nyt byggeri og infrastruktur må ikke ødelægge naturområder.
  5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal opretholdes uafhængig af bygget kontekst.
  6. Jomfruelige ressourcer må ikke anvendes i byggeri, hvor genbrug er muligt.
  7. Byggeri og byggepladser må ikke producere eller efterlade affald.
  8. Lokale, biogene og fornybare materialer skal vælges først, når der bygges.
  9. Alt byggeri og infrastruktur skal optage mere CO2 end det udleder.
  10. Udvikling, planlægning og byggeri skal bidrage til vand-økosystemer og tilgængeligheden af rent drikkevand.

Se hele Natalie Mossins præsentation af The Copenhagen Lessons på UIA Verdenskongressen

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +