Arkitektforeningen Nordjylland er din indgang til faglige fællesskaber, lokale dagsordener og nye samarbejder. Her er der plads til dine idéer – og brug for din stemme. Har du øje for noget, vi bør tage fat på, en idé, en debat eller et særligt fokusområde for foreningen, så skriv eller ring til os – du behøver ikke have en færdig plan. En tanke, en undren eller et ønske er nok til at starte en samtale.
Arkitektforeningen Nordjylland er i medlemsantal en af foreningens små lokalafdelinger, men dækker er stort geografisk område.
Vi arrangerer alt lige fra besøg på tegnestuer og besigtigelser af byggerier til heldagsarrangementer med temabaserede foredrag og studierejser. En stor del af arrangementerne foregår i Aalborg, da den største del af medlemmerne har tilknytning hertil, men vi bestræber os på at have tilbud i hele regionen. Derudover er det naturligvis også vores mål at arrangementerne skal have bred interesse hos medlemmerne og afspejle hele fagets bredde.
Se hvad der sker i vores og i de øvrige lokalafdelinger på kalenderen her.
Hold også øje med din mail – her sender vi løbende invitationer, nyheder og inspiration, du kan være en del af.
Vi er 5 arkitekter MAA i ledelsen. Vi mødes typisk 6-8 gange om året – både online og fysisk. På møderne diskuterer vi:
Du er er altid velkommen til at kigge forbi eller komme med idéer til vores møder – også uden at være valgt til lokalledelsen. Det er en nem måde at se, hvordan lokalafdelingen fungerer, og hvordan du kan være med – selv med små bidrag.
Hvis du også vil have indflydelse på den overordnede retning for Arkitektforeningen kan du stille op til repræsentantskabet. I repræsentantskabet kan du enten vælge at være national repræsentant (De 19) eller lokalrepræsentant i den afdeling, hvor du bor. I Nordjylland holder vi valg hvert år ifm. vores årsmøder i marts. Er du nysgerrig på, hvad arbejdet indebærer, er du altid velkommen til at tage fat i os og høre mere.
Næste valg for de nationale repræsentanter (De 19) og lokalledelserne i København og Aarhus er i januar 2027 – med opstilling i november/december 2026.
Nicolai Steinø (leder)
Helle Lassen
Rasmus Weitze Pedersen
Eva Møller Sørensen
Ole Gade (suppl.)
Har du ideer til arrangementer eller info til medlemmerne om, hvad der sker i vores region, hører vi gerne fra dig. Kontakt lokalafdelingsleder Nicolai Steinø på ns@arkitektforeningen.dk