Vil du planlægge dit besøg på forhånd? På denne side kan du læse, hvordan du kommer ind i Arkitektforeningen og bevæger dig rundt i det fredede hus.
Arkitektforeningen holder til i Åbenrå 34 i København – ca. 100 meter fra Nørreport Station.
Ved siden af indgangen til vores gård, finder du en parkeringsplads med 8 pladser mod betaling (ca. 25 meter).
Hvis du inden dit besøg har spørgsmål til, hvordan du kommer ind i Arkitektforeningen og bevæger dig rundt i huset, kan du kontakte facility manager Jesper Guldhammer på jg@arkitektforeningen.dk eller 30 85 90 10.
Vi bor i en fredet præstegård fra 1732 med mange skævheder og trapper.
For at komme indenfor, skal du først gennem vores brostensbelagte gård. Der er et særligt spor til barnevogne, kørestole o.l.
Der er niveaufri adgang til receptionen. Herfra skal du dog via trappe eller lift for at komme videre til stueetagen. Fra stueetagen er der elevator med adgang til resten af huset.
Der findes toiletter i kælderen og på 2. sal – begge dele kan nås via elevator. I kælderen er der adgang til handicaptoiletter samt garderobe.
Der er generelt gode akustikforhold i huset.
Du er velkommen til at have en ledsager med.
Service- og førerhund er velkommen.