Sydjylland

Arkitektforeningen Sydjylland er din lokale indgang til faglige fællesskaber, lokale dagsordener og nye samarbejder. Her er der plads til dine idéer – og brug for din stemme. Har du øje for noget, vi bør tage fat på, en idé, en debat eller et særligt fokusområde for foreningen, så skriv eller ring til os – du behøver ikke have en færdig plan. En tanke, en undren eller et ønske er nok til at starte en samtale.

LKR-Innovation-House-Foto-Adam-Moerk
LKR Innovation House. Foto: Adam Mørk

Se hvad du kan være med til

Vi er ca. 300 medlemmer i Sydjylland. Lokalledelsens ambition er at skabe et netværk for vores medlemmer, ved at afholde 6-8 arrangementer årligt. Vores tilgang er kvalitet frem for kvantitet. Vores arrangementer vil bestå af alt fra foredrag, guidede byture, til besøg af nye og gamle bygninger. Vi har også en rejsegruppe, som årligt arrangerer en studietur. Skriv til os, hvis du vil deltage eller bare høre mere om den.

Vi lægger vægt på, at alle arrangementer er faglige i hele fagets brede forstand, og samtidig ser vi det som en oplagt mulighed for socialt samvær og networking blandt MAA’ere i Sydjylland.

Lokalafdelingens ledelse

Vi er 6 arkitekter MAA i ledelsen. Vi mødes typisk 6-8 gange om året, og møderne varer et par timer. På møderne diskuterer vi:

  • Indspark fra medlemmer og idéer til lokal debat
  • Planlægning af kommende arrangementer og faglige aktiviteter
  • Samarbejde med andre aktører
  • Opfølgning på igangværende projekter og interne initiativer

Du er er altid velkommen til at kigge forbi eller komme med idéer til vores møder – også uden at være valgt til lokalledelsen. Det er en nem måde at se, hvordan lokalafdelingen fungerer, og hvordan du kan være med – selv med små bidrag.
Se også nyheder fra os på Facebook

Bliv en del af repræsentantskabet

Hvis du også vil have indflydelse på den overordnede retning for Arkitektforeningen kan du stille op til repræsentantskabet. I repræsentantskabet kan du enten vælge at være national repræsentant (De 19) eller lokalrepræsentant i den afdeling, hvor du bor. I Sydjylland holder vi valg hvert år ifm. vores årsmøder i marts. Er du nysgerrig på, hvad arbejdet indebærer, er du altid velkommen til at tage fat i os og høre mere.

Næste valg for de nationale repræsentanter (De 19) og lokalledelserne i København og Aarhus er i januar 2027 – med opstilling i november/december 2026.

Arkitektforeningen Sydjylland består af

Søren Andersen (leder)

Mette Holm Pedersen

Kim Holst

Georg Unna

Jakob Teglgård

Torben Engsig Svan Sørensen (suppl.).

Kontakt

Har du ideer til arrangementer eller info til medlemmerne om, hvad der sker i vores region, hører vi gerne fra dig. Kontakt lokalafdelingsleder Søren Andersen på sa@easv.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +