Østifterne

Arkitektforeningen Østifterne er din lokale indgang til faglige fællesskaber, lokale dagsordener og nye samarbejder. Her er der plads til dine idéer – og brug for din stemme. Har du øje for noget, vi bør tage fat på, en idé, en debat eller et særligt fokusområde for foreningen, så skriv eller ring til os – du behøver ikke have en færdig plan. En tanke, en undren eller et ønske er nok til at starte en samtale.

H.C Andersens Hus og Odense Letbane. Foto: Odense Letbane

I Arkitektforeningen Østifterne samler vi medlemmer med vidt forskellige faglige roller – fra planlægning og myndighedsarbejde til projektering, undervisning, forskning og rådgivning. Vi tror på, at det er netop denne faglige bredde, der gør vores forening levende og inspirerende.

Se hvad du kan være med til – og bidrage til

Vi arrangerer alt fra samtalesaloner, bogklubber og besøg til nye byudviklingsinitiativer. Arrangementerne skal være relevante for hele faget, og vi inviterer til en uformel og åben dialog, hvor vi kan dele erfaringer, idéer og inspiration. Uanset hvor du er i faget, er der plads til dig. Geografisk dækker vi området Fyn, de omkringliggende øer og hele Sjælland bort set fra de nærtliggende hovedstadskommuner.

Se hvad der sker i vores og i de øvrige lokalafdelinger på kalenderen her.
Hold også øje med din mail – her sender vi løbende invitationer, nyheder og inspiration, du kan være en del af.

Kontakt

Har du ideer til arrangementer eller info til medlemmerne om, hvad der sker i vores region, hører vi gerne fra dig. Kontakt lokalafdelingsleder Hanne Raunsmed på legendelivsklog@mail.dk eller Kirsten Sander på ks@ks-ark.dk

BAR’kitektur – et lokalt netværk på Fyn

I Odense og på Sydfyn har Arkitektforeningen Østifterne et særlig netværk “Bar’kitektur”. Her mødes vi et socialt og fagligt fællesskab for beslægtede fagligheder og arkitekturinteresserede kreative og borger på Fyn. Vi deler viden, formidler og skaber rammer for en samtale om arkitektur, og det arkitekturen berører. Det hele sker gennem besøg, faglige forelæsninger og debatter.

Se mere her

Lokalafdelingens ledelse

Vi er 7 arkitekter MAA i ledelsen. Vi mødes typisk 6-8 gange om året – både online og fysisk. På møderne diskuterer vi:

  • Indspark fra medlemmer og idéer til lokal debat
  • Planlægning af kommende arrangementer og faglige aktiviteter
  • Samarbejde med andre aktører
  • Opfølgning på igangværende projekter og interne initiativer

Du er er altid velkommen til at kigge forbi eller komme med idéer til vores møder – også uden at være valgt til lokalledelsen. Det er en nem måde at se, hvordan lokalafdelingen fungerer, og hvordan du kan være med – selv med små bidrag.

Bliv en del af repræsentantskabet

Hvis du også vil have indflydelse på den overordnede retning for Arkitektforeningen kan du stille op til repræsentantskabet. I repræsentantskabet kan du enten vælge at være national repræsentant (De 19) eller lokalrepræsentant i den afdeling, hvor du bor. I Østifterne holder vi valg hvert år ifm. vores årsmøder i marts. Er du nysgerrig på, hvad arbejdet indebærer, er du altid velkommen til at tage fat i os og høre mere.

Næste valg for de nationale repræsentanter (De 19) og lokalledelserne i København og Aarhus er i januar 2027 – med opstilling i november/december 2026.

I Arkitektforeningen Østifterne er vi:

Hanne Raunsmed (leder)

Michael Lynge

Rikke Cora Larsen

Aldís Gísladóttir

Kirsten Sander (sekretær og kasserer)

Lise Thorsen

Charlotte Tølbøl Henckel (suppl.)

Amalie Andreasen (suppl.)

Mangler der et netværk i dit lokalområde?

Brug Arkitektforeningen som platform for et nyt fagligt netværk, der kan skabe kontakter, understøtte konkrete arbejdsudfordringer og hjælpe med en forankring i lokalområdet. Kontakt lokalafdelingsleder Hanne Raunsmed på legendelivsklog@mail.dk, fortæl om din idé, så hjælper vi med at få det til at ske.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +