Arkitekturpolitik, borgere og interessenter

Esbjerg Kommune er optaget af at udvikle byen i tæt samspil med borgere og interessenter. Få inspiration og hør om erfaringerne, når Arkitektforeningens arkitekturpolitiske netværk mødes i Esbjerg og stiller skarpt på forskellige metoder til borgerinddragelse fra bymidten til det blandede forstadskvarter. Dagens program består af oplæg, workshop og byvandring med god mulighed for at netværke og udveksle erfaringer.

Inddragelse af lokale skoleelever i Esbjergs Internationale Kvarter. Foto: Christer Holte

Inddragelse af lokale skoleelever i Esbjergs internationale kvarter. Foto: Christer Holte

Tidspunkt:

10.09.2024 kl. 10:00 - 15:30

Sted:

Esbjerg Bibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Arrangeret af:

Esbjerg Kommune

Pris:

500 kr. for MAA
500 kr. for FORUM
250 kr. for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
1.000 kr. for Ikke-medlem

Tilmelding ikke længere muligt

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Det er vigtigt at skabe ejerskab, forståelse og opbakning til byens udvikling i en by som Esbjerg, der oplever udfordringer i befolkningsudviklingen. Derfor er kommunen i fuld gang med at udvikle og afprøve metoder, der samler aktører om en samskabende byudviklingskultur, og de høster værdifulde erfaringer undervejs.

Fokus på borgere og interessenter kommer til udtryk gennem flere aktuelle projekter i byen. Herunder  en ny boligpolitik, en udviklingsplan for Esbjerg indre by og gennem arbejdet med at udvikle byens internationale kvarter.

På netværksmødet hører du fra arkitekt MAA Simon Bryderup Gaardsdal, udviklingskonsulent Anne Kathrine Lund-Platz og arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen, som introducerer til arbejdet med tre projekter, der på hver deres måde er aktuelle for byudviklingen i Esbjerg.

Projekterne opererer på vidt forskellige niveauer og fokuserer på forskellige aspekter inden for byplanlægningen. Borger- og interessentinddragelsen i projekterne er af samme grund vidt forskellig. Fælles er dog, at der fokuseres på metoder, der kan få beboere og interessenter til at deltage og engagere sig i de aktuelle byudviklingsopgaver. Kommunen er optaget af, at bidragsyderne spiller positivt ind i udviklingsprocesserne og bidrager, så det giver værdi for både projekterne og de involverede politikere, embedsfolk, investorer, organisationer og borgere.

Vi håber, at oplæggene giver grobund for en god diskussion, der også inkluderer deltagernes egne erfaringer.

Program

9.30 – 10.00

Ankomst og morgenkaffe

10.00 – 11.15 

Introduktion til Esbjerg Kommunes udvikling og arbejdet med bosætning og involvering i udviklingsplanen, samt boligpolitikken i det internationale kvarter.

11.15 – 12.00

Herefter bringes deltagernes erfaringer og viden i spil gennem en kort workshop.

12.00 – 13.00   

Frokost

13.00 – 15.30 

Byvandring i midtbyen og Rørkjær. Turen ender ved Esbjerg Station.

Pris og tilmelding

Mødet er gratis for medlemmer af Arkitektforeningens arkitekturpolitiske netværk (dog max. 3 pr. organisation, herefter 300,- pr. person). Send en mail til Katrine Ø. Bang for tilmelding.

Er du ikke medlem af netværket?

  • Hvis du ikke er medlem af netværket, kan du købe adgang til mødet for 500 kr., såfremt du er MAA eller FORUM-medlem.
  • Ikke-medlemmer kan deltage for 1000 kroner.
  • Pris for studerende er 250 kr.
  • Alle kan tilmelde sig netværket og deltage gratis. Find mere information om netværket og tilmelding her.

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Foto: Katrine Østergaard Bang

Bliv klogere på arkitekturpolitik i praksis

Bliv en del af Arkitektforeningens arkitekturpolitiske netværk

Det arkitekturpolitiske netværk er et tværfagligt forum, hvor vi som forening kan bidrage med arkitektfaglige input og skabe et rum for medlemmernes udveksling af viden, værktøjer og erfaringer med at udarbejde og implementere en arkitekturpolitik og dermed styrke den arkitektoniske kvalitet i det fysiske miljø.

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +