Studietur til Tversted

Arkitektforeningen Nordjylland inviterer på en mini-studietur til Tversted bla. med besøg i det nybyggede ’Tversted Huset’.

Tverstedhus-na-FotoMartinJoergensen-

Tversted Huset tegnet af n/a – nikolova/aarsø. Foto: Martin Jørgensen

Tidspunkt:

24.05.2024 kl. 15:30-20:00

Sted:

Mødested: Tannisbugtvej 99/Skovvej 1C, Tversted

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Nordjylland

Tilmeld dig

Tilmeldingsfrist: 22.05.2024

Tversted Huset er opført af keramiker Dorthe Hansen, og er et ambitiøst bud på fremtidens klimavenlige byggeri med brug af biobaserede byggematerialer med lang levetid.

Arkitekterne bag er firmaet n/a ved Alexandra Nikolova & Jonas Aarsø, nikolova/aarsø. Se mere

Tømrermester Keld Karlson, KEKA-byg har stået for opførelsen og vil sammen med Dorte fortælle om det modige nybyggeri – vi skal bl.a. høre om fundamenter af genbrugsglas og limtræ, lerpuds og forkullet træbeklædning. Og nyde oplevelsen af et fantastisk lækkert hus & værksted!

Under ledsagelse af arkitekt MAA Kirsten Munk, Hjørring Kommune og arkitekt MAA Peder Baltzer, der repræsenterer et lokalt arkitektforum, går vi dernæst en tur gennem Tversted og hører bl.a. om Hjørring Kommunes aktuelle arbejde med et byfornyelsesprogram for “Et samlet Tversted – en virkelysten kyst- og kulturby”. Arbejdet baserer sig på et engageret visionsarbejde blandt lokale borgere ’Drømmen om Tversted’.

Undervejs runder vi også et andet, ganske unikt nybyggeri i området, nemlig en tilbygning til et sommerhus opført i beton v/ arkitekt Karl Christiansen. Her har vi generøst fået lov at låne nøglen, så vi kan kigge indenfor, sammen med arkitekten.

Efter rundturen, spiser vi aftensmaden sammen og afslutter en forhåbentlig forrygende studietur til Tversted med en is på stranden.

Tilmelding:

Sker på linket ovenfor senest 22. maj – oplys gerne om du har brug for kørelejlighed eller plads til flere, så vil vi forsøge koordinere evt. behov.

Pris:

Arrangementet er gratis – aftensmaden bestiller vi samlet, men man betaler selv.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +