Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/job/proceskonsulent-til-arts-bygningsservice/
Vil du arbejde med campusudvikling og bidrage til et nyskabende og bæredygtigt universitets- og studiemiljø? Motiveres du af at sikre bruger- og interessentinddragelse, koordinering og fremdrift i både større og mindre projekter? Er du fagligt dygtig, løsningsorienteret og god til at skabe relationer? Så har vi et spændende og vigtigt job til dig som proceskonsulent ved Arts Bygningsservice ved Administrationscenter Arts.
Virksomhed:
Aarhus Universitet
Arbejdssted:
Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist:
18/04/2024 23:59
Arts Bygningsservice varetager udvikling, vedligehold og drift af fakultetets 80.000 kvadratmeter, som fakultetets ca. 1.000 medarbejdere og knap 10.000 studerende i Aarhus og København benytter.
Som proceskonsulent bliver din opgave at sikre en tæt koordinering og inddragelse mellem de mange interessenter på Arts i både store og mindre byggeprojekter. Opgavemæssigt ser vi på Arts ind i en tid, hvor vi skal arbejde med arealoptimering både i forhold til nybyggeri og renovering.
Vi arbejder hen mod at få en samling af Arts’ aktiviteter på færre lokationer end tilfældet er i dag for bl.a. at skabe en synergi på tværs af fagmiljøerne. Du skal synes det er spændende at arbejde med arkitekturens indvirkning og betydning for trivsel, adfærd og indlæring for både medarbejdere og studerende på Arts.
På Campus Emdrup er arbejdet med fortætning i fuld gang, og denne opgave sammen med et større byggeprojekt på Campus Aarhus vil blandt andet være opgaver, som du vil blive en del af.
Det er vigtigt, at du kan kommunikere tidsplaner og krav til forskellige målgrupper, eksempelvis som led i brugerinddragelsen. Det er centralt, at du som tovholder i de forskellige projekter sikrer, at input fra medarbejdere og studerende på Arts afspejles i den konkrete plan for placeringen af de enkelte enheder og indretningen af bygningerne.
Vi søger en erfaren medarbejder med stor viden og kendskab til projektledelse i byggeriets faser, særligt de inddelende faser i byggeriet. Du har en relevant uddannelsesbaggrund som fx arkitekt, planlægger eller lignende på tilsvarende niveau suppleret med dokumenteret udviklings- og projektledelseserfaring.
Du er en god kommunikator, der med en pragmatisk tilgang og sund fornuft bidrager til at finde bæredygtige og visionære løsninger. Som person er du tillidsvækkende, inddragende og evner at arbejde systematisk med et godt overblik.
Der er tale om en stilling med en høj grad af tværfagligt samarbejde mellem de forskellige administrative enheder på Aarhus Universitet og vores videnskabelige kollegaer på institutterne. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde, samtidig med at du skal kunne arbejde selvstændigt og begå dig i en stor organisation med mange interessenter.
Arts Bygningsservice er placeret henholdsvis i Aarhus og København. Dit tjenestested vil være i Aarhus, men med fysisk tilstedeværelse i København 1 – 2 gange om måneden.
Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Bygningschef Eva Serup evs@au.dk – Telefon 93521297.
Der vil blive afholdt samtaler 25. april.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Bygningschef
Eva Serup
evs@au.dk
tlf. 93521297