ANNONCE

Redaktionen

Vores forhold til naturen er aktuelt som aldrig før: klimakrise, knaphed på naturressourcer, voksende byer, pres på vild natur. Vi ved det alle sammen. Når vi som arkitekter bygger i den natur, der er for lidt af, for at komme den nærmere, påhviler der os en enorm forpligtelse.

I Arkitekten 02/2022 ser vi nærmere på nyere destinationsarkitektur af danske arkitekter herunder det nye isfjordscenter i Ilulissat, Kangiata Illorsua, to udsigtstårne i Jylland, en balkonscene i en nordsjællandsk skov samt et interview om naturlængsel med landskabsarkitekt Kristine Jensen.

Første sektion byder bl.a. på en anmeldelse af udstillingen ’Peter Cook – City Landscapes’ på Louisiana Museum, en kritisk klumme der påpeger behovet for vild arkitektonisk tænkning samt første bidrag i en ny føljeton om drift.

Teknikken handler om stål. Vi bringer en artikel om Ilulissat Isfjordscenters 52 stålrammer samt en update om stålets livscyklus og præsenterer to projekter. I værk og teknik bringer vi en anmeldelse af Ordrupgaards nye tilbygning.

Se udgivelsens indholdsfortegnelse nedenfor.

Redaktionen

ANNONCE