ANNONCE
Arkitekten 03/2024 - Konkurrence om Nyt Vikingeskibsmuseum
Nyt nummer på vej ud til abonnenterne!
Redaktionen
Konkurrencen om et nyt vikingeskibsmuseum er temaet for Arkitekten 03/2024. Vi viser vinderprojektet og de øvrige konkurrenceforslag, og så bringer vi en samlet anmeldelse af projekterne af Kristine Annabell Torp samt et interview med Vikingeskibsmuseets direktør, Tinna Damgård-Sørensen.
I første sektion fortsætter vi føljetonen “Hvor går grænsen?” med en kritik af ekskluderende byrumsdesign. Nyt udefra rapporterer om spekulationsbyggeri og ceremonielle steder i Californien. Anmelderen ser udstillingen “Planetary Boundaries” på Det Kongelige Akademi som et af de bedste bud lige nu på fremtidens arkitektarbejde.
I Anneks viser vi Keld Helmer-Petersens fotografier af Erik Christian Sørensens Vikingeskibshal optaget omkring indvielsen i 1969.
Den tekniske sektion handler om akustik og ser nærmere på storrumskontorer før og nu, lydisolering af etagedæk og en ny studiepavillon til TU Braunschweig med åbne rumforløb.
Se indhold nedenfor.
Redaktionen
ANNONCE